Ik ben bang

Ik ben bang dat als ik het niet doe, niemand het doet
Ik ben te kapitein, ik moet het doen
Als niemand het doet, blijven we stilstaan
en stilstaan is achteruitgang
en voor achteruitgang heb ik geen tijd

En zelfs als zou ik het willen delen
Ik heb mezelf zo ingebouwd dat het niet eens kan
Ik leef van hokje naar hokje
Mijn hele kleurenschema af op één dag
Terwijl er maar één kleur mijn leven beheerst en dat is
Rood

De kleur van falen en het moet beter

Maar het kan niet beter,
het kan alleen maar slechter
De druppel die ooit de emmer liet overlopen is een zee geworden
En ik verdrink
Ik verdrink in alle taken die ik nog moet doen

En dan mag ik ook nog het water opruimen

A duck can drink and walk
but can he catch a fish and fly
we're about to find out

after getting drunk that night
he stumbled inside
a police station full of cops

the duck started slurring his words
blacked out with his **** in the air
he was so drunk the fish was in the other end

the police are puzzled what to do
so they stuck him in a zoo
until the duck starts acting like a duck

Med stigende uvidenhed skaber jeg mig gennem de sene timer som en teaterdronning
Taber min dyre cocktail i en rist, men køber bare lige en ny
for alle de penge jeg ikke ved jeg ikke har.
Danser som en kluntet prinsesse eller en elegant søko.
Skaber balance mellem komplet umulighed og overdreven lykke.
Hælene vokser med flydende magi og jeg nærmer mig jorden.
Med de aller vildeste hiphop skills som jeg aldrig fik lært,
bevæger jeg mig over dansegulvet.
Strutter med munden
kniber øjnene sammen
prøver at se sejere ud end muligt
kaster ikkeeksisterende håndtegn.
Snart må alle kongerne da kaste sig på rockknæ og bejle som svinedrenge til det vidunderligt dansende ego.
Med svindende tilstedeværelse
kaster jeg mig i ærmerne
på en ukronet fremmed,
mine døve ører dræber musikken.
Bliver ved med at vaccinere
mig selv
mod alt det jeg gerne vil glemme.

I knivskarpe stiletter galoperer jeg tværs gennem København. Broerne rejser sig som bjerge, og jeg bestiger dem med glasskår under mine gribende negle. Med isklumpede propiller stirrer jeg mig blind i mørket. Jeg skråler af ubehag og mine øjenlåg sitrer i takt med bumpene i min halshvirvel. Vanviddet er larmende, og rødvinen forstærker den skrattende bas. Min mund er tør som en ørken, men den har heller ikke noget fornuftigt at sige. I knivskarpe stiletter galoperer jeg tværs gennem København.