Hvis du dropper historien om, at noget er svagt, og noget andet er stærkt, så er der ikke noget, der er bedre end andet, og du kan være dig selv - ligesom du er - hver eneste gang.
en lille reminder på en blæsende juni-dag som denne
dem der af alle eller ingen grund er oppe om natten mens det dæmpende tæppe af mørke synger alle til køjs de åbne øjne i natten dem der ikke burde være men alligevel er dem der har mest at tænke over og mest af alt burde sove
den blodrøde neglelak stryges henover de nyvaskede lagner i håb om at finde noget værdifuldt til samlingen af ødelagte knogler og forvrængte haleben længslen øges efter de mange tilsidesatte vittigheder der tilhører glemmekassen men alligevel dukker op fra underbevisthedens pulterkammer så sart det føles efter en gennemruskende kæbedroppende uforsigtig maskinevask lagnet så sart på ydresiden men så skrøbelig at selv den blodrøde neglelak gennemborer den ellers så perfekte facade ligegyldigheden er ikke længere en fiktiv indbildning men den mest logiske konstatering trods den ellers så gennemførte maskinevask ses resterne af den giftige sæbe som en sygdomsspredende plamage der nu har overtaget de hvide lagner
Nu er det allerede morgen igen. Og igen er jeg ikke faldet i søvn endnu. Men det skal jeg nok. For så at vågne op ad formiddagen og opdage at jeg har mistet dagen. Eller tidligt senere på morgenen for at stå op og miste dagen til det meningsløse.
Hvordan kan det være at jeg kaster mit lys på andre Men jeg bringer ikke liv Jeg dræber kæledyr og bryder forhold Rundt rundt rundt, Men jeg er der bare.
Det er umuligt for mig at bringe uheld Men det samme gælder når jeg skal trøste nogen Eller bare kunne se andre som personer Rundt rundt rundt, Og jeg er der bare
Hvorfor har jeg det som om at jeg er solen At alle planeter snurrer rundt om mig Jeg sidder bare og ser andre gå Rundt rundt rundt, Og jeg er der bare.
