På det sidste har du været utrolig svimmel, dog vælger du stadig at gå rundt i cirkler, fordi du vil føle noget. Du vil føle dit blod bruse i dine årer, på en anden måde end du oplever det dagligt, når du skal hive efter vejret og kludrer rundt i ordene indtil de bare bliver til spyt i mundvigen. Du går rundt i cirkler, men du ved ikke hvor du går hen du aner ikke hvor du vil hen og hvor du ender. Og du ved jo selvfølgelig godt, at det altid har været meget lettere at omtale dig selv i tredje person, ikke?