Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 
du siger, jeg er smuk
og det er næsten overbevisende
så siger du, himlen er grøn hver torsdag, og at ferskner er lilla
du siger så mange smukke ord, der klæder dine øjne på en måde,
der gør dig så grim, at jeg ser den
anden vej
når du taler til mig
- digte om det, der aldrig skete
 Sep 2014 Antonio
Rapunzoll
Poetry erupts from my tongue
A mountain of words
Too tall for me to climb
The air is filling my lungs
And I'm inhaling the beauty
Of symphonies and metaphors
Stirring memories together
Of a firm chest and rhythmic heartbeat
Strong, unruly, erratic
Like my feelings for you

It's a feeling that hits forcefully
A tsunami, flooding my chest
The butterflies are set free again
Wings flutter wildly, a frenzied panic
A harsh wind knocks me to the ground
Here, my glass heart finally shatters
A million shards that cut like knifes
Leaving wounds only you could heal
I am a cascade of emotions
I think I'm in love again.
© copyright
 Sep 2014 Antonio
Rapunzoll
My heart is made of ash
Its fire burnt out long ago
Passion is fleeting,
A burning candle ignited then
Blown out by the winds whisper
And it seems I took a match to my heart
And set it too suddenly
While your match burned out
Because you were reluctant
To hold it towards your own

My heart blazed like the sun
While yours remained frozen in time
And every kiss I gave
Were fireworks exploding on the skin
Whilst yours were gentle snowflakes
That I would try desperately to catch
But they would melt away
Before I could memorize their delicacy

And that was where I went wrong
Believing you were delicate
When you were made of stone
A statue unswayed by the storm
I felt every raw, uncensored moment
While you experienced barely a spark
I believed our love from the start
But you doubted every second
© copyright
Next page