Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 
I always thought that autumn is my season
It's like my love for you
I am the leaves you are the tree
Cause everyday I am falling out of you
Those browns and yellows
Just represents how color fades my green feelings
It is for sure my season
Cause after that will be a cold winter days
And every night I wish I just never let a single leaf fall
For you are just my ground in my everyday trying to bloom for another way
 Jan 2015 Abelonia
Jane Deer
til dig
 Jan 2015 Abelonia
Jane Deer
Du har glemt dine drømmes vægt
slettet dit navn og dræbt din slægt
du kan intet miste
for du kan ikke huske
mit navn

i en flydende rus
ramler vi sammen i et sus

hvis du virkelig vil ha' mig
så kan du bare ta' mig
 Jan 2015 Abelonia
Jane Deer
Undskyld
undskyld at jeg ikke var der
undskyld at jeg var væk
tilgiv mig, for jeg har syndet
men synd er nu så let

undskyld at jeg ikke kunne
undskyld at jeg ikke ville
tilgiv mig for at jeg aldrig turde forsvare dig
men jeg har altid været den stille

undskyld at du skulle være den stærke
undskyld at jeg har været en last
tilgiv mig for mine fejl
jeg troede aldrig der var plads
til mig

undskyld Emilie
kan du tilgive mig?
 Oct 2014 Abelonia
Isha Kumar
I met her once
a little, blind girl
who had let me
inside her wonderful world.

Yes, she couldn't see,
the girl with eyes bright.
Yet, she loved her world
like she never lost her sight.

She heard the music
of the breeze that blew.
The love for her world,
it only grew.

She acquainted me with
that music she heard,
from the buzz of the bees
to the chirping of the birds.

Yes, she couldn't see
the wonders of life.
Yet, she smiled
without a sign of strife.

She had beautiful eyes
filled with wonder.
I stood speechless and thought
how could God make such a blunder?

She danced and sang
with a graceful twirl.
How she loved her life
the little, blind girl.

She smiled and laughed,
her face filled with joy.
With wonder in her eyes,
she was serene, yet coy.

She felt her world
beneath her tiny fingers
and on me left a mark
that would forever linger.

Yes, she couldn't see
the life that she felt.
Yet, she never showed
the sorrow that she dealt.

Her world was dark.
Yet,  she saw
the Earth's true form
pure and raw.

Yes, she let me in.
But I couldn't overstay.
So, I excused myself politely
and quietly walked away.

I had met her once
a little girl who couldn't see.
Yes, she was a child
but the happiest there could ever be
Probably one of my best works. I'm pretty proud of it. ^_^
 Oct 2014 Abelonia
Jane Deer
København.
Jeg elsker dine lyse nætter.
Det rødlige skær der siver ind mellem gardinerne når jeg slukker mit lys.
Biler der kører forbi, sirener i det fjerne og lyden af folks liv der passerer  mine vinduer.
jeg sidder i et lyst mørke og tænker
det her er mit hjem
jeg vil aldrig hjem igen
 Oct 2014 Abelonia
Jane Deer
Frygt
 Oct 2014 Abelonia
Jane Deer
“There are two basic motivating forces: Fear and Love.”
~ John Lennon

Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.

— The End —