hvis vi var født i en anden generation, ville du
have givet mig oliemaling og A4-papir, da jeg
fyldte femten år gammel
i stedet for et gavekort og en buket røde roser
hvis vi var født i en anden generation, ville du
lade mig plante træer i din have og sætte alarm
til solopgangen
vores hjerter ville være døsige af ren kærlighed,
og vores ankler ville være ømme af berøringer
vi ville tale i lydbølger, der forbindes med farven
blå, og vores sjæle ville forme os sammen som
lejrbåle, vi undlod at slukke
du ville fortælle mig, hvordan mælk flød gennem
mine årer, og hvordan jeg var bygget af mosaik
hvis vi var født i en anden generation ville vores
læber tygge på sætninger, jeg ikke engang kan
få mine fingre til at skrive
hvis vi var født i en anden generation
ville jeg ikke huske dine mandelformede, elektriske
udspilede øjne, der fik mig til at grine med blodige
hofter og mord klistret fast som tape på mine hænder
hvis vi var født i en anden generation
ville dit navn lyde som poesi, og selv mit hjerte ville
danse som juniregn med duft af kastanjer
hvis vi var født i en anden generation
havde du måske modtaget denne voicemail, og
måske havde vi defineret det, alle andre end os,
kaldte for
os

dine ord visner hurtigere end mine planter,
men jeg glemmer også at vande dem,
ligesom jeg glemmer at svare på dine sms'er
jeg har så mange ting, jeg skal nå
alligevel bladrer jeg mine fingre til blods i skarpt papir
deres stemmer bevæger  sig ud i ikke-eksisterende stilhed,
de råber så højt, at
jeg ikke kan høre dem
så jeg hvisker digte op, jeg så
længe har skjult yderst i mine fingerspidser,
men jeg hvisker så højt, at
du ikke kan høre dem
og nu er jeg endelig begyndt at
vande mine planter,
men de smager stadig tørt

jeg ønsker et liv fyldt med roser
lyserødt papir i skrivemaskiner, samlet i en bog
kærlighed kærlighed kærlighed
magoritter, tusindfryd, susanne med det sorte øje
fuglesang, solen - gennem blafrende blade
en rislen fra åen
kys og varm hud, afslappet og blidt
hængekøjer i solen
karbade
bål og stjerneklare nætter
sejlture og forlystelser
latterkramper og søvnig glæde
hvide, rene flader og saftige grønne planter
sæbeduft, overskud
tidlige morgener, sort the, appelsiner
fotografier og broderi og maleri
ansvar og tillid og fællesskab
viden og nysgerrighed og åbenhed
måneskin og gåture
vinyler og vin
genbrugstøj i alverdens lettere afblegede farver
dristige outfits, personlighed
blommefarvet øjenskygge, kongeblå jakker
friske lagner
støvfrit, skinnende
glæde og tilpashed
uden arbejdsmarkedets brusende angstprovokation
uden ensomheden
uden dem

jeg ser min reflektion i dig
så jeg gemmer dig i min hud
tegner skitser på papir til mine
tårer løber om kap med regnen
intet er godt nok lige meget hvad
jeg ser dig
du er overalt som duerne på gaden
dine baskende vinger skræmmer mig
for du kommer ingen vegne uden dig selv
men du bliver aldrig dig selv blot en billig kopi.

de to små streger skriger
i mine øjne
havde jeg været forsigtig,
taget hvert skridt på æggeskaller og
tænkt lange tanker,
ville jeg løbe videre ubekymret
i dette sekund og
danse i nattens lys

men nu
nu, har jeg solens stråler
i maven
det smager bittert
som om det ikke passer ind

de lyseblå dråber fra mine øjne
er krystalklare
de skærer i mit sind og
hvisker hvad jeg skal gøre

de hvide vægge er kolde
jeg ser min sorte pedicure og
nu matcher den farven indeni
jeg burde være tom

men
jeg fortsætter i ungdommens
lange baner
jeg tegner blomster på blankt
papir og
jeg smiler samtidig

Alle disse sprukne ord
vi glemte
imellem flossede sider
ord der
hvisker fra din fingerspids
når du skriver vers i kursiv på
ternet papir
malplaceret
slip fra underbevidstheden
der hvor vi drømmer findes
alle disse sprukne ord de
slidte stemmer gror
hæse på din hovedpude
og vokser ind under øjenlågene
til alle disse sprukne ord

Kan jeg?
brænde mig selv ned
med hud og neglerod
hver en sprække
af fregnede smil
og skarpe vinterknogler
havde man fingre af kul
kunne man tegne sig selv op i silhuet
en skælvene kvindes
begyndende skygge tager form
på halvmånens blege papir
under fuldmånen er jeg
en lysende diamant
indtil da
danser jeg på tåspidsen om bålet
kan jeg se mig selv
gå op i røg og damp
stolt som den enøjede konge

Skal jeg?
presses sammen til
noget du ikke genkender
når vi støder ind i hinanden i gaderne
tilfældigt, selvfølgeligt
gyderne af vores
måneskinsvandringer
hvor vi drømte om en måne der var hel
skal jeg samle månens stykker sammen
uden dig til at smile når jeg ikke blot er konturer af vores drømme
og jeg lyser gyderne op

Må jeg?
glemme at du fandtes
den dag hvor der var måneformørkelse og du
ikke dukkede op i gyden
jeg så dig gå op i røg jeg så
at ilden i dit hjerte aldrig brændte for mig
må jeg vide at jeg kan blive en funklende diamant også efter at
jeg brændte mine fingre på dit hjerte
da du sagde at du elskede mig under månen
og jeg vidste at du var aftagende

den måde sammensætningen af vokaler og konsonanter
flød
gled
smuttede
hen over dine læber
rev fat i mig så langt inde
at det næsten ikke kunne mærkes

du åbnede op til dine inderste blodårer
lige foran min trommehinde

verbalt
brutalt
genialt

du er en demo på mine tideligere dårlige idéer
du strejfer de hengemte tankepakker jeg ellers havde pakket så fint ind i blødt papir
og gemt langt, langt ned under min seng

lyset lyder som disse sarte vibrationer
og det hele ender i en babyblå

sproget skubber til loftet og det
krøllede papir vinder alt
mens det ligger der

mine arme kan
i dette øjeblik
vande tusinde haver

glimmersokkerne i mine adidas superstar
er iscenesat ligesom billedet på instagram
en kreativ finesse til et ellers
identitetsløst antræk
scandiminimalisme forklarer jeg
men du skulle føle på 70'erne
der løber i mine årer og
80'erne i min sjæl
stemninger og billeder
jeg ikke kan sætte ned på papir eller
udødeliggøre mig selv i
ordkvæleri
mit sind vil for evigt være farvet
af iPhonens kølige lys
når den imiterer månen
men jeg finder tryghed i dén
og melankolsk internetdigteri
beretninger fra dagen og natten og teenagefjolleri
men de kan mere end jeg nogensinde vil kunne
istedet river jeg en side ud af en digtsamling
kopierer den hen på mit hipstermøg
snapper, piller og retoucherer
og lægger det på instagram
like.

En varm væske i en brunrød farve
Næsten usynelig varm luft stiger
til vejrs
Et lidt for gennemblødt
lidt for brugt tebrev flyder rund
I bunden af den limegrønne kop
Snart begynder de små korn at flyde
Flyde ud af en mør og næsten ødelagt pose af tyndt papir
Først rundt i det lunkne snart kolde vand
Derefter vil det samle sig på bunden i en lille bunke
Når den bliver for kedelig ender det
I den gamle rustne og lidt for lille håndvask i kolonihavens køkken

Fordi de kender mig ikke
Jeg er hende pigen som aldrig har været barn, hende med smøg i hvæs og koffein som adrenalin
Og jeg bearbejder dig ikke
men ærger mig måske en smule
fordi med dig
så var jeg forelsket
og det er det nærmeste på at være ligeglad og glad
jeg nogensinde
har været i nærheden af
Jeg tænkte kun på dig
og nu er det ligemeget
fordi skråt op med dine søde historier om pis og papir
og små suk
når regnen kom til os
fordi du forsvandt
og nu er jeg igen voksen og asken fra min cigaret svæver ned ad mig
og jeg gider ikke rykke mig
fordi jeg synes
at mit tøj skal se lige så rodet ud
som mit hoved er indeni.

Jeg er så så fuld
og her er tomme flasker
på perronen,
som triller rundt
i vinden,
og de minder mig
om folk.
Tomme
eller ødelagte
eller begge dele
eller lidt af hvert

Jeg er så så fuld
og jeg tager hjem alene
for at vågne til tømmermænd
og mascara på puden
i stedet for en
som dig,
fordi du leger
med din lighter
og mit hjerte er lavet
af papir.

Derfor er jeg så så fuld
og alene på perronen
Venter på at noget
tager mig hjem
så jeg selv
kan krølle
papiret
sammen
i min brystkasse
på endnu en lørdag aften.

Fik du margeritter på din fødselsdag? Den dag hvor din glæde kunne føles som en let brise på kilometers afstand og din kærlighed smilte til mit hjerte, og fik det over de 37 grader, som min krop er så bekendt med.
Vidste du hvor smuk du var? Den fredag du grinte over pis og papir.
         Tag min hånd ven.
Du ved det måske ikke, men du er et unikum i skyggen af dig selv. Dræbt af storhedsvanvid og smil for andre. Men når du er ærlig, så skinner du igennem og folk forelsker sig.

lakerede negle
tanken om et eventyr; på vej
computergeneret velbefindende
høj hestehale - en forandring, nye muligheder, nye udtryk
anderledes udstråling
velovervejet, pludseligt
hjemmegroet plante, fejet gulv, følelsen på et stykke papir, efterladt
sammenkrøllet, gult
kondenseret vand på ruderne, kondenseret personlighed
dovenskab, at gøre sig umage
talemåder, ordsprog, genanvendelige, omvendelige
jyske genbrugsforretninger, savner sommerferien
sommeren, limfjorden, kunsten, garderobefornyelse
lånte LP'er, bøger jeg aldrig får læst
sæt tempoet ned; umuligt
vi lever i en hurtig verden
alt snurrer
alle søndage føles underlige

hvordan lyder et spørgsmålstegn?
for det er lyden af mig;
dine ikke-eksisterende ord
skærer i min hud som
skarpt papir

disse dage er hårde
og mest af alt
ligner jeg dine beskidte sneaks
der ikke klarede sidste fest

jeg er en juli morgen
du er en mandag morgen
og på en skala fra 1 til 10,
er du leverpostej
og det er så meget jeg forstår dine følelser

men vi er jo bare teenagere,
beskidte sneaks og mandag morgen
uundgåelige og alligevel den bedste kombination
altså på en juli dag

dét er lyden af et spørgsmålstegn,
*hvilken?

jeg vil vende enhver sten, enhver bog, ethvert papir så jeg kan
køre det våde stof hen over fladen og fjerne
støvmolekylerne
ligesom køre gennem værelset som en rengørende orkan
jeg vil skrubbe hver en død hudcelle af, al snavs, alle dårlige følelser
intet andet end opgaven foran mig: gør rent
de døde hudceller, de hengemte støv-fnug, de døde følelser der hæmmer for udviklingen, henslængt over mit mentale værelse, som gamle sokker, som den glemte madpakke
en ond cyklus af, at ville have det godt men ikke kunne overskue at ordne det, der skal til - hvilket leder til større energiunderskud
og jeg er ved at eksplodere af rodet, beskidt, indelukket!!
jeg vil tørre hele værelset af, endevende det hele til det er
R E N T
jeg vil åbne vinduerne
på mit værelse
i mit hoved
jeg vil gøre rent

Jeg skriver mine tanker ned 
ned på et ligegyldigt papir
lidt ligsom når jeg faktisk snakker om mine tanker 
så føler jeg at det er ligegyldigt
jeg føler at de er ligeglade
dem der lytter 
for som jeg ser mig selv 
er jeg bare en ligegyldig eksitiens.

som et
blodskudt øje
inde i
øjets hule
varme tårer på kolde kinder
stive fingre i frostgrader som
en invitation
til at holde hænder eller
skrive krøllede breve på
pastelblåt papir
på en tankstation
med snefnug på sjælen
støvet følelse og
afbrudte tanker
hulrummet, der omringer
eksistensen
som et rystende holdt brev med kærlighedserklæringer
på koldt notespapir
skrøbeligt og nænsomt holdt i hånden i frygt for sammenkrølning
tanker om
solen, pakket ind bag
skylag af sod og
stress fra byerne
medicineret drøm
grønne øjne glimtende med
usagte intentioner
hallucinationer om
sommerens fuglesang og
væsener med
altomsluttende tanker i kontrast til deres
intetsigende øjne
i øjenhulerne
blodskudte

jeg ønsker mig et staffeli
så det kan stå i mit hjørne og være trebenet
og jeg tobenet
og pensler bløde og bevægelige
og tekster helst digtsamlinger
tunge af følelser jeg ikke selv kan sætte ord på
og kastanier fordi de er runde
og rare at holde om
som dig når du står og laver mad iført
mine omklamrende umættede arme
og solsikkekerner fordi man ikke kan spise
solstråler
udover d-vitaminpiller men de
sætter sig altid i halsen
som når man forsøger at holde tårer tilbage
og planter højere end mig fordi jeg elsker
at blive set ned på
og papir til at tørre mig med, til at tørre
fingrene i og til at tegne kruseduller på
og en gryde med gennemsigtigt låg
så jeg kan lave popcorn og følge med
fordi det er mærkeligt når de pludselig
fylder mere end til randen
som mine tårer når jeg føler for meget

*** åbner brevet
kigger på papir seddel
der stå;
du burde være død
hele verden går i stå
*** falder sammen
ned på gulvet
hele verden står stille
*** forstår intet
*** græder
skal *** dø

linjer i luften
ligner
linjerne i dit ansigt
linjer i mellem os
ligner
linjer på papir

Bik
Ovo bi mogao biti sjajan dan da napišete neki izveštaj ili samo zapišete svoje uspomene. Nemojte se ustručavati da uzmete papir i olovku (tastaturu!) – bićete veoma plodonosni.

educating man is such a fakery...
consistent:
     with an individual bypassing
it: and a mass unit
succumbing to it...
                problem with
the mass unit:
                          when hearing
the negativity behind what was being
sold is actually pointless:
starts making sense?
well how am i not to cringe?
       who is to spew truths...
                       akin to maxims...
if maxims are previously unobserved
and untested "circumstances"...
then again... maybe that's better...
akin to la roccafauld (almost a googlewhack,
3 results)...
          it's not dyslexic of me...
i was thinking of nietzsche and
   la rochefoucauld...
               who weren't as much
interested in facts...
           but stating new observations...
after all: how tiresome it must be...
to defend facts...
        to champion "objectivity"...
having it exhaust your subjective
       experience...
              after all, on the basic observation:
i am a potential of being
an object of gravity...
        but, unless i don't want to walk
off a cliff... i am granted the a priori
reality, of being a subject,
of gravity... i can "test" this by throwing
a stone into the air...
   objectivity and its defence,
this desire to be the guardian of facts
is exhausting...

   mind you... why are the asians so
good at graphics?
       oh...       (gyo( )砕)....
                                   gyokusai...
imagine writing this...
                    why are the asians so good
at graphics?
            who would ever need to build
the great wall of china,
if not to prevent the mongols,
when, your language,
    is a defence system in itself?
what do i have? the language of exploration...
an omicron to peer through...
                   and find new ambitions...

   i always find that the medieval artists
were not benevolent in the depiction
of noblewomen...
        they all, rather, seem... ******...
they were not benevolent to the women
of high birth...
      then again...
what if any advances am i to mention?

at least a "poet" can translate a history
book,
        into the modern 21st century parlance...
citing as many sources as he can...
the free and open library...
         once in a while citing
a bibliography-esque ref. to a video...
or a word...
                      a freedom never before
granted...
         bypassing the scrutiny of editors...
akin to something
resembling a youtube(.com) glitch,
of what the old jukebox resembled...

       band - album

   papir - IV
                       mythic sunship - land between rivers
electric orange - netto
                 do make say think - winter hymn
                         country hymn secret hymn
        (more like, think, don't say,
                           do whatever you can make of "it" -
no that's just an interjection)...
          java - interstellar translator,
       my brother the wind - twilight in the crystal
cabinet,
      valley of the sun - old gods,
    yob - adrift in the ocean,
          stone rebel - soul shelter,
   son cesaro - submerge,
           space fox - moon trips,
                 monomyth - further,
          the outsider - hyeon,
      iah - iah,
                    echobasement - no form of hu...
     Øresund space collective -
              hallucinations inside the...

hell, i only really wanted to play the sort
of high fidelity role of working
in a music shop...
             i guess... the best i can do...
is forage new music, even i haven't heard
of... not exactly john peel:
but close enough...
    it's not like any of this music would
be played on mainstream radio...
   (a) no vocals
   (b) prog rock complexity...
              if you can sit through listening to
the, whole album netto by electric orange...
and not be tempted to skip,
ot return to the beginning...
                mind you... that's training ground...
for you then moving to spend a good
month's worth on a historical novel...
because, frankly?
       a philosophy book requires
a good year, if not more,
      and, most probably...
           a few books in between...
you don't want to read a philosophy book
like a novel, like looking at a waterfall...
in order to then "lecture" someone on it
and condensing it into a skeleton of schematics
like those old-school game
walkthroughs / cheat books for
final fantasy VII... (homework,
****, and it's sunny and it's England...
you want to go to the shopping mall
with your misfit friends,
  and then run up to the top of the car park
and spit on people from the roof...
and, somehow time it so well
that you nail a zeppelin drop, d'uh!)...

   well it's not out of ridicule...
   but didn't nietzsche spawn the h'american
comic culture?
    comic as in a comedy of
a concept in its genesis as the übermensch?
it's a perfectly reasonable observation...
bat-man,
      over-man,
                       spider-man,
           blah blah...
                     at first it must have been
a tactic to ridicule **** philosophy...
               after all... mickey mouse?
                   why wouldn't the comic book culture
         not directly stem from a ridicule
of the übermensch idea?
                  hence the need to find it all the more
ridiculous, by diluting it,
increasing the noise to a mass furore...
    if over-man,
    then what? man-spider,
  man-robot...
               man-bat... man-water...
     what was so potent in overcoming man,
instilled in the german drive of that period...
that required the h'americans to ridicule it,
make comic books out of it?
               well... one thing is for sure...
people are sick of this diluting process...
     an idea that is without form,
   without an image,
                  but only the skeleton of the spelling...
has become overtly-saturated with
   phantasmagoria that never materializes!

i swear i was supposed to write something
else... ah!
     i remember these two stories that were
fed to the english press from russia...
a few months after i returned from st. petersburg
(i will stand to my convictions,
not even st. petersburg can compete
with the aura associated with either paris,
or edinburgh... moscow is just a concrete
******* behemoth, it's bloated in arrogance
of its own presence and dominion,
st. petersburg could have competed,
but it can never out-compete either paris
or edinburgh)...

             the two stories?
(1) two men were having an argument about
the philosophy of Kant,
              one of the men shot the other man
in a grocery store;
    (2) two men were having an argument about
whether prose was superior to poetry,
or whether poetry was superior to prose...
again, one of the men killed the other one...

   such coincidences...
               oh i'm not saying that was "me"...
  even i'm not that deluded...
             but it's funny to find stories about
kindred souls...
                       a good 2 years,
spent on reading the critique of pure reason,
with a decent amount of books in between...
mind you...
   it's smooth sailing, almost like a william
burroughs novel, reaching:
  the methodology of transcendence...
and believe me...
    you need a 2 vol. edition...
                    i once tried reading a 2 vol.
edition of À la recherche du temps perdu...
impossible... i'd rather go and replace
Sisyphus for the time it would have taken me,
or, replace Atlas for a day...
a 1 vol. edition of Don Quixote is bad enough,
but doable... (spoiler...
   that famous windmill scene?
                               maybe 50 pages in)...

**** me, how things have changed...
back in the day we'd start off
                         gagging for the next R. L. Stein
novel in primary school...
            night of the living dummy...
attack of the mutant...
   whatever YA is these days...
YA for me would be something akin
to Stendhal, or Alexander Dumas...
                        Dante...
                       that was YA...
   i really don't know why i didn't jump
on the Stephen King train...
                       that just flew past my head...        
maybe because of all the film adaptations...
it's like the lord of the rings...
   how am i supposed to read that book...
when... i went to see the fellowship of the ring...
7 ******* times to the cinema!
         the other movies? just once.
       it's like this family friend...
       27 times, to the cinema,
                  to binge on: enter the dragon...    
thank god i'm not a stalker-type...
              my obsessions lie elsewhere... phew!