længden på de tanker der flyver igennem mit hovede varierer fra lange snørlede snore der kan nå hele verden rundt til korte græsstrå af solide drømme der alt for let blæser væk
Mange mennsker drømmer Du drømmer Jeg drømmer Vi drømmer Alle drømmer Men vi tror kun at det er drømme der kan gå i opfyldelse Vi glemmer lidt der os findes mareridt Og de kan os godt gå i opfyldelse.
Et inferno af stilhed Råber stumme tanker Bløder salte tårer Vil mig noget mens jeg sover Drømmende blir aldrig drømme Det der sker det sker også der Jeg besvimer i min pude Til den samme larm af intet Råber så jeg husker dagen Så jeg glemmer meget lidt
en flok af engle der danser i mine drømme rammer min næsetip med deres tryllestøv bevæger mig over imod den uimodståelige regnbue der fortæller mig at om lidt vil jeg krydse den finde guld og vågne op
Monotone stemmer og opgave ark i tusinde eksemplarer hjemsøger mine drømme om ingenting. Det hele smelter sammen som metaller i ild og det er der jeg ser dig. Du hiver metalmassen ud af ilden og kaster den ned på gulvet hvor det ligger som en stor rødglødende pøl midt i det hele. Du tænker ikke over at jeg svøber metaller i en skabelon af mit hjerte.
det er bare tomme ord tomme ord der fylder rummet tomme ord der bryder igennem stilhedens tykke vægge ord man ved hvis betydning ikke eksistere fordi de tomme ord er ord der bliver sagt når venskabet allerede har mistet dets ynde og pragt
Alle disse sprukne ord vi glemte imellem flossede sider ord der hvisker fra din fingerspids når du skriver vers i kursiv på ternet papir malplaceret slip fra underbevidstheden der hvor vi drømmer findes alle disse sprukne ord de slidte stemmer gror hæse på din hovedpude og vokser ind under øjenlågene til alle disse sprukne ord
Tung er tiden på mine øjenvipper mindet tatoveret under mine øjenlåg hvert et blik et polaroid skal viftes i vinden for at blive klart du er utydelige arme en skygge om dagen, om natten et kvælertag under spotlight om natten fremkaldes højdefineret lys på stribe med lukkede øjne ses illusionen klarest: hver nat kysser du mig for første gang men der skal mere til for at vække publikums gunst selv den 14-årige på første række råber: KLICHÉ så du lader dine skarpe fingre vandre ned til mit bryst mærke pulsen for sidste gang inden instruktørers planlagte uventede vendepunkt: kolde hænder om min hals nu knækker filmen nu knækker dit stemmebånd så du må hviske det er ikke dig, det er mig det ER virkelig mig siger du sig det gen sig det så mange gange at ordene bliver baggrundsmusik så kan du måske selv høre hvor lidt mening den sætning giver til tonen af er hjerte der slår men det eneste du hører er instruktørers jubelråb da dine hænder strammer til om min hals herfra hvor vi står kan vi fotograferes fra alle vinkler og kaldes kunst et unikum, et stjerneskud da lyset forsvinder fra mine øjne og jeg falder ind i vågen tilstand har jeg blå mærker efter dine fingrerspidser
