"arme" poems - Hello Poetry

"arme" poems

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

0

Nov 13, 2014

Nov 13, 2014 at 3:05 PM UTC

emilie-s-jensen

gatsby og daisy

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

Continue reading...

Baby boye took me in arme Baby boy kiss me wit charm Baby boye mine, baby boye mine Baby boy kute and baby boye ware suit Baby boye italiano like me Baby boye mine Yuo see

0

Aug 8, 2015

Aug 8, 2015 at 2:56 PM UTC

natalia-mushara

Baby boye took me in arme Baby boy kiss me wit charm Baby boye mine, baby boye mine Baby boy kute and baby boye ware suit Baby boye italiano like me Baby boye mine Yuo see

Continue reading...

Med øjne lyse, store og skinnende Prøver jeg at se ham dybt ind i sjælen. Jeg smiler, ler og strejfer hans arme. Nætter, som hurtigt bliver lange, mørke - Men på lysende, klar, helt fantastisk vis. Bruger jeg på at sende ham signaler. Rører blidt ved hans hjerte. Selvom, Mit greb er fast og stramt. Langsomt - Vikler mine fingre ham ind i mit spind. Han bliver grebet, betaget og glæden Stråler ud af ham. Ud af mig. Tror han. For når jeg kommer hjem, om aftenen Er det stadigvæk ikke ham. Men DIG Jeg tænker på. Dit navn i mine tanker - Som små forviklede snefnug, kredser om. Du ligger der. Aller bagerst. Om aftenen Selvom, Du egentlig er væk og forsvundet. For evigt. For altid. Og ikke kommer retur!?

0

Dec 29, 2015

Dec 29, 2015 at 7:44 AM UTC

Nogle gange savner jeg dig stadigvæk

Med øjne lyse, store og skinnende Prøver jeg at se ham dybt ind i sjælen. Jeg smiler, ler og strejfer hans arme. Nætter, som hurtigt bliver lange, mørke - Men på lysende, klar, helt fantastisk vis. Bruger jeg på at sende ham signaler. Rører blidt ved hans hjerte. Selvom, Mit greb er fast og stramt. Langsomt - Vikler mine fingre ham ind i mit spind. Han bliver grebet, betaget og glæden Stråler ud af ham. Ud af mig. Tror han. For når jeg kommer hjem, om aftenen Er det stadigvæk ikke ham. Men DIG Jeg tænker på. Dit navn i mine tanker - Som små forviklede snefnug, kredser om. Du ligger der. Aller bagerst. Om aftenen Selvom, Du egentlig er væk og forsvundet. For evigt. For altid. Og ikke kommer retur!?

Continue reading...

Le Baiser de ton rêve Est celui de l'Amour ! Le jour, le jour se lève, Clairons, voici le jour ! Le Baiser de mon rêve Est celui de l'Amour ! Enfin, le jour se lève ! Clairons, voici le jour ! La caresse royale Est celle de l'Amour. Battez la générale, Battez, battez, tambour ! Car l'Amour est horrible Au gouffre de son jour ! Pour le tir à la cible Battez, battez, tambour. Sa caresse est féline Comme le point du jour : Pour gravir la colline Battez, battez, tambour ! Sa caresse est câline Comme le flot du jour : Pour gravir la colline, Battez, battez, tambour. Sa caresse est énorme Comme l'éclat du jour : Pour les rangs que l'on forme, Battez, battez, tambour ! Sa caresse vous touche Comme l'onde et le feu ; Pour tirer la cartouche, Battez, battez un peu. Son Baiser vous enlace Comme l'onde et le feu : Pour charger la culasse, Battez, battez un peu. Sa Caresse se joue Comme l'onde et le feu : Tambour, pour mettre en joue, Battez, battez un peu. Sa caresse est terrible Comme l'onde et le feu : Pour le cœur trop sensible Battez, battez un peu. Sa caresse est horrible, Comme l'onde et le feu : Pour ajuster la cible, Restez, battez un peu. Cette Caresse efface Tout, sacré nom de Dieu ! Pour viser bien en face, Battez, battez un peu. Son approche vous glace Comme ses feux passés : Pour viser bien en face Cessez. Car l'Amour est plus belle Que son plus bel amour : Battez pour la gamelle, Battez, battez tambour, Toute horriblement belle Au milieu de sa cour : Sonnez la boute-selle, Trompettes de l'Amour ! L'arme la plus habile Est celle de l'Amour : Pour ma belle, à la ville, Battez, battez tambour ! Car elle est moins cruelle Que la clarté du jour : Sonnez la boute-selle, Trompettes de l'Amour ! L'amour est plus docile Que son plus tendre amour : Pour ma belle, à la ville, Battez, battez tambour. Elle est plus difficile À plier que le jour : Pour la mauvaise ville, Battez, battez tambour. Nul n'est plus difficile À payer de retour : Pour la guerre civile, Battez, battez tambour. Le Baiser le plus large Est celui de l'Amour : Pour l'amour et la charge, Battez, battez tambour. Le Baiser le plus tendre Est celui de l'Amour, Battez pour vous défendre, Battez, battez tambour. Le Baiser le plus chaste Est celui de l'Amour : Amis, la terre est vaste, En avant, le tambour. Le Baiser le plus grave Est celui de l'Amour : Battez, pour l'homme brave, Battez, battez tambour. Le Baiser qui se fâche Est celui de l'Amour : Battez pour l'homme lâche, Battez, battez tambour. Le Baiser le plus mâle Est celui de l'Amour : Pour le visage pâle Battez, battez tambour. La Caresse en colère Est celle de l'Amour : Car l'Amour, c'est la guerre, Battez, battez tambour. Le Baiser qu'on redoute Est celui de l'Amour : Pour écarter le doute, Battez, battez tambour. L'art de jouir ensemble Est celui de l'Amour : Or, mourir lui ressemble : Battez, battez tambour. L'art de mourir ensemble Est celui de l'Amour : Battez fort pour qui tremble, Battez, battez tambour. Le Baiser le plus calme Est celui de l'Amour : Car la paix, c'est sa palme, Battez, battez tambour. La souffrance, la pire, Est d'être sans l'Amour : Battez, pour qu'elle expire, Battez, battez tambour. Le Baiser qui délivre Est celui de l'Amour : Battez pour qui veut vivre, Battez, battez tambour. La Caresse éternelle Est celle de l'Amour : Battez, la mort est belle, Battez, battez tambour. La guerre est la plus large Des portes de l'Amour : Pour l'assaut et la charge, Battez, battez tambour. La porte la plus sainte Est celle de la mort : Pour étouffer la plainte Battez, battez plus fort. L'atteinte la moins grave Est celle de la mort : L'amour est au plus brave, La Victoire... au plus fort !

0

1.7k

Germain Nouveau

Le Baiser de ton rêve Est celui de l'Amour ! Le jour, le jour se lève, Clairons, voici le jour ! Le Baiser de mon rêve Est celui de l'Amour ! Enfin, le jour se lève ! Clairons, voici le jour ! La caresse royale Est celle de l'Amour. Battez la générale, Battez, battez, tambour ! Car l'Amour est horrible Au gouffre de son jour ! Pour le tir à la cible Battez, battez, tambour. Sa caresse est féline Comme le point du jour : Pour gravir la colline Battez, battez, tambour ! Sa caresse est câline Comme le flot du jour : Pour gravir la colline, Battez, battez, tambour. Sa caresse est énorme Comme l'éclat du jour : Pour les rangs que l'on forme, Battez, battez, tambour ! Sa caresse vous touche Comme l'onde et le feu ; Pour tirer la cartouche, Battez, battez un peu. Son Baiser vous enlace Comme l'onde et le feu : Pour charger la culasse, Battez, battez un peu. Sa Caresse se joue Comme l'onde et le feu : Tambour, pour mettre en joue, Battez, battez un peu. Sa caresse est terrible Comme l'onde et le feu : Pour le cœur trop sensible Battez, battez un peu. Sa caresse est horrible, Comme l'onde et le feu : Pour ajuster la cible, Restez, battez un peu. Cette Caresse efface Tout, sacré nom de Dieu ! Pour viser bien en face, Battez, battez un peu. Son approche vous glace Comme ses feux passés : Pour viser bien en face Cessez. Car l'Amour est plus belle Que son plus bel amour : Battez pour la gamelle, Battez, battez tambour, Toute horriblement belle Au milieu de sa cour : Sonnez la boute-selle, Trompettes de l'Amour ! L'arme la plus habile Est celle de l'Amour : Pour ma belle, à la ville, Battez, battez tambour ! Car elle est moins cruelle Que la clarté du jour : Sonnez la boute-selle, Trompettes de l'Amour ! L'amour est plus docile Que son plus tendre amour : Pour ma belle, à la ville, Battez, battez tambour. Elle est plus difficile À plier que le jour : Pour la mauvaise ville, Battez, battez tambour. Nul n'est plus difficile À payer de retour : Pour la guerre civile, Battez, battez tambour. Le Baiser le plus large Est celui de l'Amour : Pour l'amour et la charge, Battez, battez tambour. Le Baiser le plus tendre Est celui de l'Amour, Battez pour vous défendre, Battez, battez tambour. Le Baiser le plus chaste Est celui de l'Amour : Amis, la terre est vaste, En avant, le tambour. Le Baiser le plus grave Est celui de l'Amour : Battez, pour l'homme brave, Battez, battez tambour. Le Baiser qui se fâche Est celui de l'Amour : Battez pour l'homme lâche, Battez, battez tambour. Le Baiser le plus mâle Est celui de l'Amour : Pour le visage pâle Battez, battez tambour. La Caresse en colère Est celle de l'Amour : Car l'Amour, c'est la guerre, Battez, battez tambour. Le Baiser qu'on redoute Est celui de l'Amour : Pour écarter le doute, Battez, battez tambour. L'art de jouir ensemble Est celui de l'Amour : Or, mourir lui ressemble : Battez, battez tambour. L'art de mourir ensemble Est celui de l'Amour : Battez fort pour qui tremble, Battez, battez tambour. Le Baiser le plus calme Est celui de l'Amour : Car la paix, c'est sa palme, Battez, battez tambour. La souffrance, la pire, Est d'être sans l'Amour : Battez, pour qu'elle expire, Battez, battez tambour. Le Baiser qui délivre Est celui de l'Amour : Battez pour qui veut vivre, Battez, battez tambour. La Caresse éternelle Est celle de l'Amour : Battez, la mort est belle, Battez, battez tambour. La guerre est la plus large Des portes de l'Amour : Pour l'assaut et la charge, Battez, battez tambour. La porte la plus sainte Est celle de la mort : Pour étouffer la plainte Battez, battez plus fort. L'atteinte la moins grave Est celle de la mort : L'amour est au plus brave, La Victoire... au plus fort !

Continue reading...

Peut s’ouvrir un débat long comme l’éternité de savoir si vrai ou faux avait raison Don Gomez qui harangua son fils en disant : « Ce n’est que par le sang Qu’on lave tel outrage. » Ô quel mot fer, quel mot acier, sans une goute d’étain ! Le mot sans verdure, le mot rouge sans mélange, plus rouge que le sang, visant perdre le souffle au donneur de soufflet ! qui pourra le baptiser cannibalisme ou bien légitime défense ? Quoi qu’on dise, tranchons : ce fut verser le sang. Et jugeons : Ce qu’à l’époque fut d’or l’acte de le Cid1 Compeador ne le serait point aujourd’hui. C’est comme le triomphe d’Achille2 Sur son ennemi Hector. Les deux grand guerriers, avides de sang et de gloire malsaine, vallées et plaines coururent, lacs et rivières nagèrent, étangs et marécages pataugèrent, monts et collines gravirent, et descendirent en volant, se voulant l’un l’autre proie, et l’emporta le plus criminel. A l’Epoque Contemporaine Pas toute victoire ne se couvre de lauriers. La Pucelle d’Orléans ne fut-elle brûlée vive par l’ennemi, son tueur ignoré par tant, et son Nom à jamais porta la couronne à la façon de la Sainte Vierge qui jamais ne lutta que contre le péchée, et son arme au combat ne fut que piété, contrairement à Charlemagne qui fut couronné de fer dont il eut son bon usage. Le trépas d’un héro ne tue pas l’héroïsme. Ce fut le cas, ce semble, du Prince Né **** d’un palais royal. Ce Prince qu’on le nomme : Mohammed Bouazizi. La montée au sommet ne fut pas improviste ni sujet de surprise ; c’est le fruit du courage bénit, lequel conditionnera et la pluie et le soleil dans tous les coins du monde. 1. Le Cid : Personnage Principal de la Tragi-comédie qui porte son nom de Pierre Corneille dont la première représentation eut lieu le 5 janvier 16372. 2. Achille et Hector sont les personnages les plus célèbres de L’Iliade d’Homère VIIIe siècle av. J.-C.

0

Jul 10, 2013

Jul 10, 2013 at 11:47 AM UTC

mukeshimana-boniface-1

Pas toute victoire ne se couvre de lauriers

Peut s’ouvrir un débat long comme l’éternité de savoir si vrai ou faux avait raison Don Gomez qui harangua son fils en disant : « Ce n’est que par le sang Qu’on lave tel outrage. » Ô quel mot fer, quel mot acier, sans une goute d’étain ! Le mot sans verdure, le mot rouge sans mélange, plus rouge que le sang, visant perdre le souffle au donneur de soufflet ! qui pourra le baptiser cannibalisme ou bien légitime défense ? Quoi qu’on dise, tranchons : ce fut verser le sang. Et jugeons : Ce qu’à l’époque fut d’or l’acte de le Cid1 Compeador ne le serait point aujourd’hui. C’est comme le triomphe d’Achille2 Sur son ennemi Hector. Les deux grand guerriers, avides de sang et de gloire malsaine, vallées et plaines coururent, lacs et rivières nagèrent, étangs et marécages pataugèrent, monts et collines gravirent, et descendirent en volant, se voulant l’un l’autre proie, et l’emporta le plus criminel. A l’Epoque Contemporaine Pas toute victoire ne se couvre de lauriers. La Pucelle d’Orléans ne fut-elle brûlée vive par l’ennemi, son tueur ignoré par tant, et son Nom à jamais porta la couronne à la façon de la Sainte Vierge qui jamais ne lutta que contre le péchée, et son arme au combat ne fut que piété, contrairement à Charlemagne qui fut couronné de fer dont il eut son bon usage. Le trépas d’un héro ne tue pas l’héroïsme. Ce fut le cas, ce semble, du Prince Né **** d’un palais royal. Ce Prince qu’on le nomme : Mohammed Bouazizi. La montée au sommet ne fut pas improviste ni sujet de surprise ; c’est le fruit du courage bénit, lequel conditionnera et la pluie et le soleil dans tous les coins du monde. 1. Le Cid : Personnage Principal de la Tragi-comédie qui porte son nom de Pierre Corneille dont la première représentation eut lieu le 5 janvier 16372. 2. Achille et Hector sont les personnages les plus célèbres de L’Iliade d’Homère VIIIe siècle av. J.-C.

Continue reading...

I singe with a hertly lud whan ycham herty, And I arme whan singinge is ne ynewe. Carole whan my corage blissieth, And I shal deye whan his blase deyeth. Druerie shal be his a-brune billets. A stable blase that shal sustene my spyrakles. A schrewe destroyere that kesseth so dimliche. A þeauful kempe with an as-spire swerde. Gostes of i-þank als ouer my vingeres. Al-only dulce conceiptes fletene in my gostes. Sumdel real cannot be als amaddinge. Sumdel real cannot be te-tealte! Is the mannish þonc als mase and puissant Sweuenen of suic a selkout conand? Dest Moder Folde cune of hire child? Hire misty doter who berne and bilde? The hoom is not where the herte is. The herte is the hoom bote motif The herte, the hoom, the ende, and the sepulture. A luft who is the mest derure in the Folde.

0

Oct 2, 2012

Oct 2, 2012 at 11:02 AM UTC

jackson-freeman

A Luuerlich Mortherer (Middle English Sonnet)

I singe with a hertly lud whan ycham herty, And I arme whan singinge is ne ynewe. Carole whan my corage blissieth, And I shal deye whan his blase deyeth. Druerie shal be his a-brune billets. A stable blase that shal sustene my spyrakles. A schrewe destroyere that kesseth so dimliche. A þeauful kempe with an as-spire swerde. Gostes of i-þank als ouer my vingeres. Al-only dulce conceiptes fletene in my gostes. Sumdel real cannot be als amaddinge. Sumdel real cannot be te-tealte! Is the mannish þonc als mase and puissant Sweuenen of suic a selkout conand? Dest Moder Folde cune of hire child? Hire misty doter who berne and bilde? The hoom is not where the herte is. The herte is the hoom bote motif The herte, the hoom, the ende, and the sepulture. A luft who is the mest derure in the Folde.

Continue reading...

« Notre amour était mon seul arme Aujourd’hui j’ai que des larmes Notre confiance était le seul accord Maintenant le doute tue votre propre âme J’ai compris votre jalousie mais N’oublies pas que je suis une femme Une femme amoureuse de toi ,fidèle Et surtout confiante à toi et à moi-même Oublies les paroles ,et les critiques des autres Laisses nous vivre une histoire pleine de charme Pardonnes moi de tous ce que j’ai fait Stp pardonnes votre futur dame » Elle m’ a dit; J’ai répondu: « personne ne mérite tes larmes Et celui qui les mérite ne fera surement pas pleurer Sois sur que je te souhaite que de bonheur le bonhur… que t' attends... avec quelqu'un que tu admires Tu as choisi de jouer tes cartes au profondeur Et mon jeu était toujours à la hauteur Tu as détruit ton propre amour Tu m’as perdu pour toujours pour m’oublier , Tu as besoin du temps mêmes les anges ont besoins du temps de repos cherche quelqu’un qui fait rire ton cœur moi je ne peux t’assurer que de malheur la vie m’a donné une deuxième chance je vais rattraper mes fautes d’enfance tu étais la grande faute de ma vie tu es la personne que …………j’ ai pas envie. » Abdelkadir BELHADJ

0

Mar 25, 2015

Mar 25, 2015 at 4:45 PM UTC

abdelkadir-belhadj

« Notre amour était mon seul arme Aujourd’hui j’ai que des larmes Notre confiance était le seul accord Maintenant le doute tue votre propre âme J’ai compris votre jalousie mais N’oublies pas que je suis une femme Une femme amoureuse de toi ,fidèle Et surtout confiante à toi et à moi-même Oublies les paroles ,et les critiques des autres Laisses nous vivre une histoire pleine de charme Pardonnes moi de tous ce que j’ai fait Stp pardonnes votre futur dame » Elle m’ a dit; J’ai répondu: « personne ne mérite tes larmes Et celui qui les mérite ne fera surement pas pleurer Sois sur que je te souhaite que de bonheur le bonhur… que t' attends... avec quelqu'un que tu admires Tu as choisi de jouer tes cartes au profondeur Et mon jeu était toujours à la hauteur Tu as détruit ton propre amour Tu m’as perdu pour toujours pour m’oublier , Tu as besoin du temps mêmes les anges ont besoins du temps de repos cherche quelqu’un qui fait rire ton cœur moi je ne peux t’assurer que de malheur la vie m’a donné une deuxième chance je vais rattraper mes fautes d’enfance tu étais la grande faute de ma vie tu es la personne que …………j’ ai pas envie. » Abdelkadir BELHADJ

Continue reading...

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter II

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

Continue reading...

jeg faldt (for dig) en aften i december lige ned i dine arme, faldt jeg og luften føltes ikke længere helt så kold. vi så hinanden i øjnene lidt for længe til at vi to bare kunne være venner, og jeg vidste at du var den jeg skulle drikke sød kaffe og plukke solsikker med. men nu er jeg faldet over min kærlighed og over mig selv og mit sikkerhedsnet af dig er borte jeg forstår ikke hvad det var der var så forkert ved det jeg gjorde så jeg er holdt op med at spørge og renser desperat mit hjerte i sprit for at det ikke skal blive betændt men i mit indre brænder dog et håb om at vi vil mødes igen en aften i december og vi vil se hinanden i øjnene lidt for længe til det kan være forbi og du vil falde (for mig) på ny

0

Sep 1, 2014

Sep 1, 2014 at 6:05 AM UTC

emilie-s-jensen

en aften i december

jeg faldt (for dig) en aften i december lige ned i dine arme, faldt jeg og luften føltes ikke længere helt så kold. vi så hinanden i øjnene lidt for længe til at vi to bare kunne være venner, og jeg vidste at du var den jeg skulle drikke sød kaffe og plukke solsikker med. men nu er jeg faldet over min kærlighed og over mig selv og mit sikkerhedsnet af dig er borte jeg forstår ikke hvad det var der var så forkert ved det jeg gjorde så jeg er holdt op med at spørge og renser desperat mit hjerte i sprit for at det ikke skal blive betændt men i mit indre brænder dog et håb om at vi vil mødes igen en aften i december og vi vil se hinanden i øjnene lidt for længe til det kan være forbi og du vil falde (for mig) på ny

Continue reading...

Die donker dans in daai kind se oe kyk *** die duiwel om hom draai en walts met die doodsdonker nag op die ritme van sy swak hart. Die kind se swak hart natuurlik bosluis die duiwel hom toe op die bloedjie se bloed tot sy are net gal spoeg. Tant San se hy speel met vuur... en sit op die doringdraad tussen hierdie span en die ander wie hy altwee lelik speel. Oom Jaap se hy snuif hom slim die gom is maar om sy hart weer aanmekaar te plak en die spirits vir die graffiti op sy spirit en sy soul maar mens praat nie so van God se kind nie die laaitjie praat met engele en gaan eerder hemel toe as jy... want geen mens gan tweekeer hell toe nie. Hy wag net om te dooi... Sjame , die arme kind.

0

Oct 26, 2014

Oct 26, 2014 at 11:53 AM UTC

pieter-andries-christiaan

Daai mooi kind veroordeeld

Die donker dans in daai kind se oe kyk *** die duiwel om hom draai en walts met die doodsdonker nag op die ritme van sy swak hart. Die kind se swak hart natuurlik bosluis die duiwel hom toe op die bloedjie se bloed tot sy are net gal spoeg. Tant San se hy speel met vuur... en sit op die doringdraad tussen hierdie span en die ander wie hy altwee lelik speel. Oom Jaap se hy snuif hom slim die gom is maar om sy hart weer aanmekaar te plak en die spirits vir die graffiti op sy spirit en sy soul maar mens praat nie so van God se kind nie die laaitjie praat met engele en gaan eerder hemel toe as jy... want geen mens gan tweekeer hell toe nie. Hy wag net om te dooi... Sjame , die arme kind.

Continue reading...

Andere alle sehen die Aussicht In der Natur, aus dem Fernster Aber meine Aussicht bist du Ich brauche kein Blatt Vogelstimmen oder einen See Ich brauche deine Augen, Deine Worte und Ich brauche deine Liebe Deine Liebe ist wie eine Brücke Ich bin da Du bist dort Wir kommen zusammen, wenn wir unsere Arme öffnen Aber da gibt es andere

0

Mar 11, 2019

Mar 11, 2019 at 11:30 AM UTC

Andere alle sehen die Aussicht In der Natur, aus dem Fernster Aber meine Aussicht bist du Ich brauche kein Blatt Vogelstimmen oder einen See Ich brauche deine Augen, Deine Worte und Ich brauche deine Liebe Deine Liebe ist wie eine Brücke Ich bin da Du bist dort Wir kommen zusammen, wenn wir unsere Arme öffnen Aber da gibt es andere

Continue reading...

Jy het die reg tot lewe Oh grondwet, die dood lag jou uit! Die sardoniese blik van 'n gesteelde besluit, **** jy nie die klop-klop van vier perde hoef wyle die openbaring in jou blaaie kom poef. Skaam jy jou nie vir sulks blatante leuen, of het jy jou ore aan Satan verleen toe jy jou hoop soos saad versprei om naief- die jeug, in die versoekingte lei. Ons eet karkas-krummels as 'n daaglikse brood Terwyl jy ons verseker dat jy die waarheid ontbloot soos die arme tiener meisie, geryp; en nou - dood. Jou bedoelings was goed, maar jou kakpraat te groot.

0

Jul 14, 2014

Jul 14, 2014 at 6:38 AM UTC

pieter-andries-christiaan

Die regte is verkeerd

Jy het die reg tot lewe Oh grondwet, die dood lag jou uit! Die sardoniese blik van 'n gesteelde besluit, **** jy nie die klop-klop van vier perde hoef wyle die openbaring in jou blaaie kom poef. Skaam jy jou nie vir sulks blatante leuen, of het jy jou ore aan Satan verleen toe jy jou hoop soos saad versprei om naief- die jeug, in die versoekingte lei. Ons eet karkas-krummels as 'n daaglikse brood Terwyl jy ons verseker dat jy die waarheid ontbloot soos die arme tiener meisie, geryp; en nou - dood. Jou bedoelings was goed, maar jou kakpraat te groot.

Continue reading...

du var ikke den slags mand der passede ind i statestikkerne om utroskab i metroxpress og du var ikke den slags mand med en advarsel skrevet på ryggen, af en mavesur eks du var den slags mand der duftede af kanel og nyvasket sengetøj og du var den slags mand der bar min taske og lyttede til alle mine ord og du var den slags mand der holdt mig i dine arme og tørrede mine salte tårer af knækket tillid bort fra mine kinder og du var den slags mand der kunne sige det med så meget overbevisning når du sagde at du altid ville være der men du var også den mand der gik uden at se sig tilbage....

0

Jan 6, 2015

Jan 6, 2015 at 3:32 PM UTC

emilie-s-jensen

du var.... (aldrig)

du var ikke den slags mand der passede ind i statestikkerne om utroskab i metroxpress og du var ikke den slags mand med en advarsel skrevet på ryggen, af en mavesur eks du var den slags mand der duftede af kanel og nyvasket sengetøj og du var den slags mand der bar min taske og lyttede til alle mine ord og du var den slags mand der holdt mig i dine arme og tørrede mine salte tårer af knækket tillid bort fra mine kinder og du var den slags mand der kunne sige det med så meget overbevisning når du sagde at du altid ville være der men du var også den mand der gik uden at se sig tilbage....

Continue reading...

Tung er tiden på mine øjenvipper mindet tatoveret under mine øjenlåg hvert et blik et polaroid skal viftes i vinden for at blive klart du er utydelige arme en skygge om dagen, om natten et kvælertag under spotlight om natten fremkaldes højdefineret lys på stribe med lukkede øjne ses illusionen klarest: hver nat kysser du mig for første gang men der skal mere til for at vække publikums gunst selv den 14-årige på første række råber: KLICHÉ så du lader dine skarpe fingre vandre ned til mit bryst mærke pulsen for sidste gang inden instruktørers planlagte uventede vendepunkt: kolde hænder om min hals nu knækker filmen nu knækker dit stemmebånd så du må hviske det er ikke dig, det er mig det ER virkelig mig siger du sig det gen sig det så mange gange at ordene bliver baggrundsmusik så kan du måske selv høre hvor lidt mening den sætning giver til tonen af er hjerte der slår men det eneste du hører er instruktørers jubelråb da dine hænder strammer til om min hals herfra hvor vi står kan vi fotograferes fra alle vinkler og kaldes kunst et unikum, et stjerneskud da lyset forsvinder fra mine øjne og jeg falder ind i vågen tilstand har jeg blå mærker efter dine fingrerspidser

0

Jul 20, 2014

Jul 20, 2014 at 10:06 AM UTC

Tung er tiden på mine øjenvipper mindet tatoveret under mine øjenlåg hvert et blik et polaroid skal viftes i vinden for at blive klart du er utydelige arme en skygge om dagen, om natten et kvælertag under spotlight om natten fremkaldes højdefineret lys på stribe med lukkede øjne ses illusionen klarest: hver nat kysser du mig for første gang men der skal mere til for at vække publikums gunst selv den 14-årige på første række råber: KLICHÉ så du lader dine skarpe fingre vandre ned til mit bryst mærke pulsen for sidste gang inden instruktørers planlagte uventede vendepunkt: kolde hænder om min hals nu knækker filmen nu knækker dit stemmebånd så du må hviske det er ikke dig, det er mig det ER virkelig mig siger du sig det gen sig det så mange gange at ordene bliver baggrundsmusik så kan du måske selv høre hvor lidt mening den sætning giver til tonen af er hjerte der slår men det eneste du hører er instruktørers jubelråb da dine hænder strammer til om min hals herfra hvor vi står kan vi fotograferes fra alle vinkler og kaldes kunst et unikum, et stjerneskud da lyset forsvinder fra mine øjne og jeg falder ind i vågen tilstand har jeg blå mærker efter dine fingrerspidser

Continue reading...

Colin gardait un jour les vaches de son père ; Colin n'avait pas de bergère, Et s'ennuyait tout seul. Le garde sort du bois : Depuis l'aube, dit-il, je cours dans cette plaine Après un vieux chevreuil que j'ai manqué deux fois Et qui m'a mis tout hors d'haleine. Il vient de passer par là-bas, Lui répondit Colin : mais, si vous êtes las, Reposez-vous, gardez mes vaches à ma place, Et j'irai faire votre chasse ; Je réponds du chevreuil. - Ma foi, je le veux bien. Tiens, voilà mon fusil, prends avec toi mon chien, Va le tuer. Colin s'apprête, S'arme, appelle Sultan. Sultan, quoiqu'à regret, Court avec lui vers la forêt. Le chien bat les buissons ; il va, vient, sent, arrête, Et voilà le chevreuil... Colin impatient Tire aussitôt, manque la bête, Et blesse le pauvre Sultan. A la suite du chien qui crie, Colin revient à la prairie. Il trouve le garde ronflant ; De vaches, point ; elles étaient volées. Le malheureux Colin, s'arrachant les cheveux, Parcourt en gémissant les monts et les vallées ; Il ne voit rien. Le soir, sans vaches, tout honteux, Colin retourne chez son père, Et lui conte en tremblant l'affaire. Celui-ci, saisissant un bâton de cormier, Corrige son cher fils de ses folles idées, Puis lui dit : chacun son métier, Les vaches seront bien gardées.

0

1.1k

Jean-Pierre Claris de Florian

Le vacher et le garde-chasse

Colin gardait un jour les vaches de son père ; Colin n'avait pas de bergère, Et s'ennuyait tout seul. Le garde sort du bois : Depuis l'aube, dit-il, je cours dans cette plaine Après un vieux chevreuil que j'ai manqué deux fois Et qui m'a mis tout hors d'haleine. Il vient de passer par là-bas, Lui répondit Colin : mais, si vous êtes las, Reposez-vous, gardez mes vaches à ma place, Et j'irai faire votre chasse ; Je réponds du chevreuil. - Ma foi, je le veux bien. Tiens, voilà mon fusil, prends avec toi mon chien, Va le tuer. Colin s'apprête, S'arme, appelle Sultan. Sultan, quoiqu'à regret, Court avec lui vers la forêt. Le chien bat les buissons ; il va, vient, sent, arrête, Et voilà le chevreuil... Colin impatient Tire aussitôt, manque la bête, Et blesse le pauvre Sultan. A la suite du chien qui crie, Colin revient à la prairie. Il trouve le garde ronflant ; De vaches, point ; elles étaient volées. Le malheureux Colin, s'arrachant les cheveux, Parcourt en gémissant les monts et les vallées ; Il ne voit rien. Le soir, sans vaches, tout honteux, Colin retourne chez son père, Et lui conte en tremblant l'affaire. Celui-ci, saisissant un bâton de cormier, Corrige son cher fils de ses folles idées, Puis lui dit : chacun son métier, Les vaches seront bien gardées.

Continue reading...

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

0

Aug 22, 2019

Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC

victoria-wilhelm

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

Continue reading...

jeg kunne skrive lange breve, sange og digte om dine hænder, der altid er blødere end mine, når jeg lader mine fingerspidse kærtegne dem. dine skuldre, som jeg lader min kind hvile på, når du holder mig i dine arme. dine små mørke krøller, der kilder din nakke, og som kun jeg må lade mine fingre glide igennem. og jeg ved jo godt, at det er åndsvagt og tåbeligt, men når dine læber beder mig om at gå og dine øjne tigger mig om at blive, falder mit indre sammen i små stykker og salte dråber løber ned at mine kinder. jeg ved jo godt, at du ikke mener det, når du siger at jeg ikke kan blive i dine hvide lagner for evigt, men dine ord trænger alligevel ind i mine inderste kamre og lukker op for alle tænkelige smerter som mine årer kan rumme. jeg ved jo også godt, at jeg ikke kan blive ved med at kysse dine fløjsbløde læber indtil ingenting gør ondt mere, men når dine brune øjne kigger på mig og vores næser er en millimeter fra berøring, vil den evige længsel ikke tage ende.

0

Mar 27, 2015

Mar 27, 2015 at 7:32 PM UTC

jeg kunne skrive lange breve, sange og digte om dine hænder, der altid er blødere end mine, når jeg lader mine fingerspidse kærtegne dem. dine skuldre, som jeg lader min kind hvile på, når du holder mig i dine arme. dine små mørke krøller, der kilder din nakke, og som kun jeg må lade mine fingre glide igennem. og jeg ved jo godt, at det er åndsvagt og tåbeligt, men når dine læber beder mig om at gå og dine øjne tigger mig om at blive, falder mit indre sammen i små stykker og salte dråber løber ned at mine kinder. jeg ved jo godt, at du ikke mener det, når du siger at jeg ikke kan blive i dine hvide lagner for evigt, men dine ord trænger alligevel ind i mine inderste kamre og lukker op for alle tænkelige smerter som mine årer kan rumme. jeg ved jo også godt, at jeg ikke kan blive ved med at kysse dine fløjsbløde læber indtil ingenting gør ondt mere, men når dine brune øjne kigger på mig og vores næser er en millimeter fra berøring, vil den evige længsel ikke tage ende.

Continue reading...

jeg er skødesløs musikken er så god s-togets varme dulmer nattemørket læner sig ind mod ruden - presser på tankernes strøm standser og starter og standser igen alting er mit jeg er tankeløs og musikken er så god drikker lidt for at føle mig i live med lukkede øjne og drømme af luft glemmer jeg både mig selv og de andre tag mig væk herfra tag mig med ud i natten i mørket vi skal danse hele natten; se solen stå op sammen længslende eufori af velvære kravler op ad mine arme alting er godt man skal dø nogle få gange før man virkelig kan leve .

0

Feb 8, 2017

Feb 8, 2017 at 4:03 PM UTC

du beslutter dig for at hænge ud og dø senere

jeg er skødesløs musikken er så god s-togets varme dulmer nattemørket læner sig ind mod ruden - presser på tankernes strøm standser og starter og standser igen alting er mit jeg er tankeløs og musikken er så god drikker lidt for at føle mig i live med lukkede øjne og drømme af luft glemmer jeg både mig selv og de andre tag mig væk herfra tag mig med ud i natten i mørket vi skal danse hele natten; se solen stå op sammen længslende eufori af velvære kravler op ad mine arme alting er godt man skal dø nogle få gange før man virkelig kan leve .

Continue reading...

to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed hvide tænder der bed i hvide lagner varme kroppe der dansede med en illusion af lykke sorte lunger der slugte mørke tanker korte arme med en mørkegrå himmel malet på sig hullede stemmer som blev syet sammen af undskyldninger disfunktionelle hjerter der prøvede at slå tomme skeletter og blå shilouetter kold januar-regn der vaskede alt hvad der mindede om tåre væk knive med smilende ansigter risede ar på rygsøjlen spredte ben og lukkede øjne to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed flød i synlige åre 6.4 % kærlighed blev optaget i menneskekroppe 6.4% kærlighed er væk

0

Jan 19, 2015

Jan 19, 2015 at 4:26 PM UTC

to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed hvide tænder der bed i hvide lagner varme kroppe der dansede med en illusion af lykke sorte lunger der slugte mørke tanker korte arme med en mørkegrå himmel malet på sig hullede stemmer som blev syet sammen af undskyldninger disfunktionelle hjerter der prøvede at slå tomme skeletter og blå shilouetter kold januar-regn der vaskede alt hvad der mindede om tåre væk knive med smilende ansigter risede ar på rygsøjlen spredte ben og lukkede øjne to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed flød i synlige åre 6.4 % kærlighed blev optaget i menneskekroppe 6.4% kærlighed er væk

Continue reading...

lyset lyder som disse sarte vibrationer og det hele ender i en babyblå sproget skubber til loftet og det krøllede papir vinder alt mens det ligger der mine arme kan i dette øjeblik vande tusinde haver

0

May 28, 2016

May 28, 2016 at 3:50 PM UTC

karl-otto-haushofer

Improvisering 1

lyset lyder som disse sarte vibrationer og det hele ender i en babyblå sproget skubber til loftet og det krøllede papir vinder alt mens det ligger der mine arme kan i dette øjeblik vande tusinde haver

Continue reading...

At finde de arme hvor man hører til som to puslespilsbrikker der passer sammen det er drømmen men virkeligheden er intet eventyr drømme går ikke i opfyldelse

0

Nov 18, 2015

Nov 18, 2015 at 11:14 AM UTC

Drøm møder virkelighed

At finde de arme hvor man hører til som to puslespilsbrikker der passer sammen det er drømmen men virkeligheden er intet eventyr drømme går ikke i opfyldelse

Continue reading...

men tanken om at det i stedet er hende der får din varme uskyldige kys i nakken i mørke soveværelser hendes fingre flettet ind i dine hende, der fjerner dit tøj og rører dig hende, der hører dig når du så passioneret spiller blid musik hende, der hører dine inderste tanker på dovne søndagsmorgener jeg håber *** ved at *** ligner mig og jeg håber *** er klar over at det før var mig der før hørte dine historier delte din musik og arret over dine læber jeg håber *** ved at jeg var der først at det var mig der sov i dine arme holdt dine hænder kyssede dine læber samlet i timevis jeg håber du husker de magiske stunder stille nætter i stormvejr kys under fyrværkeri og i nattens mørke efter ungdommens fester bliver jeg mon hos dig bliver jeg gammel med dig i dine tanker som du vil blive i mine for du var der først

0

Mar 16, 2015

Mar 16, 2015 at 9:17 AM UTC

men tanken om at det i stedet er hende der får din varme uskyldige kys i nakken i mørke soveværelser hendes fingre flettet ind i dine hende, der fjerner dit tøj og rører dig hende, der hører dig når du så passioneret spiller blid musik hende, der hører dine inderste tanker på dovne søndagsmorgener jeg håber *** ved at *** ligner mig og jeg håber *** er klar over at det før var mig der før hørte dine historier delte din musik og arret over dine læber jeg håber *** ved at jeg var der først at det var mig der sov i dine arme holdt dine hænder kyssede dine læber samlet i timevis jeg håber du husker de magiske stunder stille nætter i stormvejr kys under fyrværkeri og i nattens mørke efter ungdommens fester bliver jeg mon hos dig bliver jeg gammel med dig i dine tanker som du vil blive i mine for du var der først

Continue reading...

Ich renne. Lautlos. Meine Füße berühren abwechselnd den Kies, ein paar Steinchen nehme ich kurz auf meinem Weg mit, danach bleiben sie einsam neben Anderen liegen. In meinen Ohren ertönt der nicht endende Bass meiner Gedanken. müde. müde. müde. Es ist das Wissen um das Ankommen, das mich weiter antreibt. Ankommen, da wo der Wald den Himmel trifft. Ankommen, da wo der Regen unter mir immer noch fällt. Da, wo ich Ruhe finden werde. Links und rechts wiegen sich die Bäume zu meinem Rhythmus im Wind. Alles pfeift mir zu. Das Rauschen des Flusses ist mein Applaus. Er gilt mir, und nur mir. Weil ich es bald geschafft habe. Da wo das Brummen lauter wird, wird das Rauschen leiser. Die Menschheit ist wieder spürbar. Und ich laufe, laufe laut. Meine Arme strecken sich aus nach dem greifbaren Ziel. Stillstand. Einatmen, ausatmen, tief einatmen. - Meine Gedanken fallen vor mir. Und mit mir fällt das Leben. Es kommt unten an und zerbirst in Millionen Scherben. Ich tue es ihm gleich. Willkommen Unendlichkeit.

0

Jul 6, 2023

Jul 6, 2023 at 8:07 AM UTC

Ich renne. Lautlos. Meine Füße berühren abwechselnd den Kies, ein paar Steinchen nehme ich kurz auf meinem Weg mit, danach bleiben sie einsam neben Anderen liegen. In meinen Ohren ertönt der nicht endende Bass meiner Gedanken. müde. müde. müde. Es ist das Wissen um das Ankommen, das mich weiter antreibt. Ankommen, da wo der Wald den Himmel trifft. Ankommen, da wo der Regen unter mir immer noch fällt. Da, wo ich Ruhe finden werde. Links und rechts wiegen sich die Bäume zu meinem Rhythmus im Wind. Alles pfeift mir zu. Das Rauschen des Flusses ist mein Applaus. Er gilt mir, und nur mir. Weil ich es bald geschafft habe. Da wo das Brummen lauter wird, wird das Rauschen leiser. Die Menschheit ist wieder spürbar. Und ich laufe, laufe laut. Meine Arme strecken sich aus nach dem greifbaren Ziel. Stillstand. Einatmen, ausatmen, tief einatmen. - Meine Gedanken fallen vor mir. Und mit mir fällt das Leben. Es kommt unten an und zerbirst in Millionen Scherben. Ich tue es ihm gleich. Willkommen Unendlichkeit.

Continue reading...

Hvilken side af mit ansigt vil du nu ramme? Hvilken farve vil dine øjne være? Hvilken lyd vil dine ord udforme, når de rammer mig i mit dybeste indre? Klokken 07:42 går jeg ned ad trappen. Synet af dine pupiller som svulmer op ved tanken om dine næste ord. Smerten når de rammer, som en kold håndflade på mine sprukne kinder, borer sig igennem mit kød og giver genlyd i mine knogler. Skyggen fra mine arme som dækker mit ansigt. Vil du nogensinde kunne se igennem smerten og strømmen af ord, eller fylder min eksistens for lidt i forhold til dit ego? Når min krop visner og falder sammen på stengulvet, afviger lyden af dine skridt og mine øjenlåg lukker sig og omfagner min krop.

0

Feb 24, 2015

Feb 24, 2015 at 2:11 PM UTC

Hvilken side af mit ansigt vil du nu ramme? Hvilken farve vil dine øjne være? Hvilken lyd vil dine ord udforme, når de rammer mig i mit dybeste indre? Klokken 07:42 går jeg ned ad trappen. Synet af dine pupiller som svulmer op ved tanken om dine næste ord. Smerten når de rammer, som en kold håndflade på mine sprukne kinder, borer sig igennem mit kød og giver genlyd i mine knogler. Skyggen fra mine arme som dækker mit ansigt. Vil du nogensinde kunne se igennem smerten og strømmen af ord, eller fylder min eksistens for lidt i forhold til dit ego? Når min krop visner og falder sammen på stengulvet, afviger lyden af dine skridt og mine øjenlåg lukker sig og omfagner min krop.

Continue reading...