Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 
?¿
I live, I die
I shriek and cry
Is life worth living?
With words unforgiving?
I stop, I go
I want to know
Why I still run
Chained under the sun

© Cyrille Octaviano, 2017
Av
Jeg kan høre grin og høje råb
Lange suk og næser som forsigtigt snøfter
De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet  trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak.
Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde ***, piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang.
Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag.
Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel.
Jeg er her, det er aften.
Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke.
Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det.
For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.
Klokken er lidt i fire
Jeg er lysvågen
Måske er det fuglenes sang som holder mig oppe
Eller måske er det den store måne som lyser lige foran mit vindue
Nogle gange går den væk og så savner jeg den
Åh hvor jeg ville ønske at jeg kunne sove
Have you ever felt
the calm before
the storm?

So, now
Do you dare
calm my demons
and wait for
what's come?
i.

roses in the dust,
winter-love greys, shadows
of a lost world.

ii.

i was much smaller than i thought
and the sky
a rounded dome,

a cathedral of light
with stone arches

river-green pillars

and the blue-green
emotions
of dream....

iii.

imagination
waited, an
opal star
blown against
the tide.

iv.

all i could see was the
blues and greens
paper blushed,

clouds and watermarks,

watery daylight
like a glistening pool

as if the sky
was a stained window
and there was
no fire,
only a scattering
of light

only softness
of the heart,
only the magics

of its mirror mists.

v.

like maple leaves
fallen in a
stream filled
with moonlight
in the rivery
nets of the soul.
Next page