Jeg boede engang med en fisker
Hans ansigt var endnu fint
Hans hår var et net om hans tanker
Hans liv var en gyngende skude
Hvor er han min fisker fra havet
Han sejler mod fjerne kyster
Hans tanker er fremadrettede
Hans krop blot et sted at bo
Hans ord brændte fast i træet
Dengang i mit glødende bål
Nu er det blot kul under mine fødder
Små tusind diamanter som vand

Jeg ved ikke hvad du leder efter
men du har efterhånden ledt i flere år

Du går i seng så du ikke kan føle
de lange beskidte negle kradse dig
langt ned af din blege ryg
Så du ikke føler alle krybene
kravle rundt i din mave
og ud igennem din stumme mund

Er du virkelig den person
som du ser i øjnene når du
står og børster dit uglede
leverpostejs-farvede hår
foran spejlet om morgnen
eller er du bare endnu en illusion