Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
jd  Jan 2018
dig om mig
jd Jan 2018
*** var en fløjlsblød stemme i kakofoni, en rød rose i regnvejr, smeltet ost i en french toast. Creme de la creme de la creme de la creme de la creme… I et flygtigt øjeblik var *** min. Jeg gav slip, da *** lod facaden krakelere. Der var mere larm, mere regn og mere tørt brød. Det glansbillede, jeg havde malet af hende, var en parodi af virkeligheden. Jeg forelskede mig i en forestilling – en opdigtet person, der stadig lever i min fantasi, æder mine minder og erstatter dem med forvrængede forestillinger.

Så jeg savner hende. Jeg savner hendes ustabile psyke – at *** måtte indtage **** piller i samme mundfuld som morgenmad, at *** blev syrlig uden grund. *** var forelsket i mig i et øjeblik, og smed mig ud det næste. Jeg savner hendes vanskabte krop – hendes korte ben, der ikke kunne holde hende stående en hel dag, det skæve øje, der fokuserede på det, *** ikke så, hendes store tæer, der trods al plejning aldrig så pæne eller tillokkende ud. Jeg savner hendes barnlige opførelse – *** snakkede i høje toner, kunne ikke undvære sin mor i en længere periode, *** kommunikerede med alt omkring hende, objektgjorde alt.  *** kunne aldrig skille sig af med noget – bamsen der var en dåbsgave, bøgerne der kun havde været åbnet én enkelt gang, kattefigurerne fra Italien, der egentligt kun bragte dårlige minder om et forlist venskab og en lang ferie med krops-, familie og varmekomplekser. *** græd ved tanken om den svigt, de måtte føle, hvis *** forlod dem. En spøjs idé, *** sjældent havde om levende organismer såsom mig og de to kaktusser i vinduet, der visnede bort. Ligesom jeg.
Jeg savner hendes selvbillede – hendes dybe selvhad forplantet i enhver celle af legemet, men også den paradoksale tanke om at være noget særligt. *** så sig selv som unik – et unikum af et væsen med unikke problemer, unikke tanker og en unik livsbetydning. *** gravede sig selv ned i takt med, at *** så sig selv som værende højere placeret.

Skulle jeg vende tilbage, opleve dette igen, ville jeg vende hurtigt væk igen. For jeg savner det ikke. Ikke oprigtigt. Fordi jeg ved, jeg kan få det igen – fordi jeg ved, *** er lige præcis der, hvor jeg efterlod hende – *** kommer ikke videre. Gjorde ***, ville jeg savne det. Der er noget behageligt og bekræftende i at vide, at *** for evigt vil vente på mig – at tankerne altid vil vandre tilbage på mig, hver gang *** kommer forbi det hvide slot i skoven. Jeg vandt. Og alligevel ikke. *** fik plantet sig i mig – og *** vil for evigt vende minderne og tankerne, så jeg vil være i en konstant tvivl om hvorvidt, *** er den reelle vinder. Og om *** stadig venter. Jeg ved, at *** venter – *** vil altid vente. Men jeg kan være nødt til at være sikker – se, om *** venter. Om *** venter på mig, som jeg tror – eller om *** endnu er en udefinérbar skabning, som jeg igen har skabt min egen version af.

Måske er *** hverken den fløjlsbløde stemme i kakofoni eller den ustabile kattedame. Måske er *** begge dele. Måske var *** min i et flygtigt øjeblik – måske var *** ikke. Måske er *** altid min, måske var *** det aldrig. Jeg ved kun én ting sikkert, og det er, at intet er sikkert. Det hele foregår i mit hoved, i mit sind og min fantasi. Virkeligheden er fjern, måske endda urealistisk. Var du her nogensinde? Er jeg? Tænk en tanke kan erstatte en tanke med en anden tanke. Tænk, du kan erstatte dig med en anden dig. Tænk, jeg kan erstatte jeg med et andet jeg. I så fald, erstatter jeg hele jeg’et eller kun dele? Jeg skulle spørge for Freud. Ville det ikke være komfortabelt, hvis jeg kunne erstatte et jeg med et andet jeg? Så ville jeg være det jeg, jeg gerne vil have, jeg er. Det er en god tanke, som snart bliver fjernet for en anden tanke, der skal have plads. Er dette en monolog eller en dialog med mig selv? Snakker jeg med andre sider af mig selv, eller findes der kun denne en kendte side? Hov, det var vist den næste tanke. Hvor
Be My Metaphor Apr 2014
*** var ødelagt. Revet op indenfra.
Det plagede hende, og *** frygtede, at det ville være der for altid.
Hvordan han bevægedede hendes følelser.
Hvordan han hviskede til hende.
Hvordan han rørte hende.

*** talte altid om det. *** talte altid om ham.
*** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld.
Det gjorde ondt.
Det gjorde ondt at skulle høre på. Det gjorde ondt, at *** bebrejdede ham alt. Det gjorde ondt at se hende give op.

Det gjorde ondt, at vide hvordan *** havde det.  
Det var en smerte som forsatte, hvor hendes historie slap.
Tankerne om hvordan det kunne have udviklet sig...
Jeg har selv været der.

Jeg kender den forsættende smerte.
*** tror, at *** forstår det. Men *** vækker bare minder.
Og jeg vil gøre alt for at passe på hende. For at hendes smerte aldrig skal nå så lang. For at *** kan komme lidt videre.
For at *** kan få et liv.

Men *** må stole på mig. *** må føle kærligheden.
*** skal føle min kærlighed.
Men hvad er kærlighed uden tillid?
    
                                                              *SK
Hazel May 2017
Fjender over dem alle, har jeg kun én.
Jeg kender hende, det er der mange der gør.
*** smiler når *** vil, og snakker med dem der interessere hende.
Det er ikke arrogance der bærer hende, men hendes generte selv.
*** prøver ikke at være noget *** ikke er, *** er hvem *** er.
Tankeskaberen af tanker, *** danner tanker og tanker danner hende.
Svært ved relationer der kommer tæt på, svært ved relationer.
*** giver ikke kærlighed til alle, men når *** gør forstår folk først hvad kærlighed er.
Snyder *** dig gør *** det godt, så snyder *** dig betyder du ikke spor.
*** fortæller hvad *** mener, men det kan være en gåde at forstå.
Fjenden min er ***, men ikke andres fjende.
Ligsom djævlen selv, er *** ikke til at kende.
-Hazel
kundan kumar  May 2015
maa
kundan kumar May 2015
maa
payar ke do lamhon me kho jana chahta ***
maa ke aanchal me so ja jana chahta ***
mamta ki sarowar me dub jana chahta ***
yein duniyan ki rasme se parein hona chata ***
is jhut ki nagri se niklna chahta ***
payar ke do lamhon me kho jana chahta ***
maa ke aanchal me so ja jana chahta ***
yein badal tu mujhse kyun puchh raha h
tu bhi to maa ki mamta ko chahta h
tabhi to pani bankar maa ki god me barasta h
mai bhi apne aansu maa ki god me bahana chahta ***
payar ke do lamhon me kho jana chahta ***
maa ke aanchal me so ja jana chahta ***
yein pat tu mujhse kyun puch rahan h
tu bhi to maa ki god me samana chahta h
kabhi patjhar, to kabhi aandhi ke karan maa ki god me aana chahta h
mai bhi apne mastak maa ki god me girana chahta ***
payar ke do lamhon me kho jana chahta ***
maa ke aanchal me so ja jana chahta ***
Shrivastva MK Nov 2015
In labon ki khushi byan karta ***,
Mai tumse pyaar karta ***,
Ai khuda, na chhin lena ye lamha bhi mujhse, kyoki
Dil ke mandir   me mai unhe bhagwan ki tarah pujta ***,

In labon ki khushi byan karta ***,
Apni tasveer unhe samjhta ***,
Jab nind se band ** jati hai ye aankhen,
Mai sapno me bhi unhi ka intezar karta ***,

In labon ki khushi byan karta ***,
Apne jeevan ki dor unhe samjhta ***,
Unki muskurahat na chhute kabhi unke othon se, isliye
Har roj mai unki khushi ke liye dua karta ***,

In labon ki khushi byan karta ***,
Apne aankho ke aansoo unhe samajhta ***,
Wo Hamesha en aankhon me chhalakati rahe, Isliye
Hum Hamesha unki yaad me rota rahta ***...
Real feelings about real love....

True love....
Riddhi N Hirawat Jan 2019
Kabhi apne aap ko bhoolti ***
Kabhi apne aap ko chunti ***
Bas dhundhti *** khud ko

Kabhi inn bikhre panno mein
Kabhi inme likhe lafzon mein
Padhti *** khud ko

Kabhi dhokha kha jane mein
Fir khud ko saza de jane mein
Maarti *** khud ko

Kabhi baarish ki awaz mein
Kabhi hawaon ki aahat mein
Dekhti *** khud ko

Kabhi bajte huwe piano mein
Kabhi gaano ke taraano mein
Sunti *** khud ko

Kabhi uski aankhon ke paani mein
Kabhi uski di hui zubani mein
Paati *** khud ko

Bas dhundhti *** khud ko
Bas dhundhti *** khud ko

— The End —