jeg   mig   mure   men   har   lever   intet   ned   sorte   solsort   ingen   penselstrg   det   den   riv   mine   min   indre   krop   skrig   mens   lade   skylle   vinge   brkket   med   konstante   mishandlet   livls   flj   solen   selv   mit   hvis   angst   verden   helt   natten   illusioner   eneste   benlse   falske   andre   kalder   bliver   vide   ved   blod   drmme   lugten   dag   nogensinde   afhngighed   hellere   stod   kalde   tykkere   ovre   fjerne   bag   alene   ser   kunne   natur   bare   uden   hver   skrige   delgger   levende   kun   inden   fred   forsvinder   bange   morgenangst   som   vil   gerne   blive   hvs   endnu   fra   vidste   sker   rigtige   enkelt   lydlse   svnen   grder   blder   bengter   egen   dybet   forkert   mennesker   trer   tnk   lukkede   lyd   fortllinger   luksus   narret   liv   sig   hverdagens   siden   utopi   trkker   breder   kan   lidt   sret   skriger   huleboer   bevge   fjern