Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
raquezha Apr 2018
Kun ika mamoót,
Mamoót arog kan pagpadangat kan búlan.
Dae niya hinahâbon an banggí,
Pinapaluwas niya an gayón kan diklóm.

Asin kun ika mamoót,
Mamoót arog kan pagpadángat kan urán.
Dae niya binabasa an háwak,
Nililinigan niya lang an atî kan kalág ta.

Asin kun ika mamoót,
Mamoót arog kan pagpadángat kan duros.
Dae siya nawáwarâ,
Pinaparahay niya an satuyang sadkíri sa kada paghángos ta.

Asin kun ika mamoót,
Mamoót arog kan pagpagdángat kan saldáng.
Dae ka susulô sa kaláyo na tinatao niya,
An sulô na hali saiya an mapagayón kan agihan.

Asin kun ika mamoót,
Mamoót arog kan pagpagdángat kan bitóon.
Bako lang kintab an dara,
Pinapagirumduman kita na maski
an kagadánan kayang pagsuwáyonan duwang puso.

Asin kun síring,
ika mamoót
Mamoót bako lang bilang parte,
kundi arog kan bílog na kinâban.

Mamoót ka arog kan bílog na kinâban.
Orignal Title: "And if you are to love" by Jasleen Kalra
Translated in Bicol Language by Jan Celada
raquezha Sep 2019
Kun ika mamoót,
Mamoót arog kan pagpadangat kan búlan.
Dae niya hinahâbon an banggí,
Pinapaluwas niya an gayón kan diklóm.

Asin kun ika mamoót,
Mamoót arog kan pagpadángat kan urán.
Dae niya binabasa an háwak,
Nililinigan niya lang an atî kan kalág ta.

Asin kun ika mamoót,
Mamoót arog kan pagpadángat kan duros.
Dae siya nawáwarâ,
Pinaparahay niya an satuyang sadkíri sa kada paghángos ta.

Asin kun ika mamoót,
Mamoót arog kan pagpagdángat kan saldáng.
Dae ka susulô sa kaláyo na tinatao niya,
An sulô na hali saiya an mapagayón kan agihan.

Asin kun ika mamoót,
Mamoót arog kan pagpagdángat kan bitóon.
Bako lang kintab an dara,
Pinapagirumduman kita na maski
an kagadánan kayang pagsuwáyonan duwang puso.

Asin kun síring,
ika mamoót
Mamoót bako lang bilang parte,
kundi arog kan bílog na kinâban.

Mamoót ka arog kan bílog na kinâban.
Orignal Title: "And if you are to love" by Jasleen Kalra
Translated in Bicol Language by Jan Celada
Sophia Edens Jan 2015
Jeg gemmer mig bag alt.
Her for tiden,
er det somom der intet forhæng er,
foran mig.
Jeg kan kun gemme mig
bag mennesker jeg elsker,
mange ting er ved at gå op for mig nu.
Tingene bliver seriøse.
Jeg bliver ældre,
uden min egen vilje.
Og så dog ja.
Jeg vil gerne blive ældre,
opleve verden,
møde nye artsfæller
og musik skal spille forbi mig i en ****.
Jeg vil være lært.
Bekræftet.
Elsket, ikke af alle, men af nogen.
Men lige nu
er jeg ikke den jeg vil være, endu.
Lige nu skal jeg gemmes væk
fra det skæmmende og tænke frem.
Ikke være i nuet som alle andre.
Ikke kigge tilbage på de gamle billeder.
Kun frem. Kune frem. Kun frem.
Jeg er der snart.
Jeg består ikke det der ******.
Men når lige at hoppe med
inden det kører fra mig,
mod det hvide, uklare lys.
Hent mig.
Fra dette skræmmende sted.
Læg dig ved siden af mig
og sig ingen lyd.
Kun dig og dit åndedræt,
har jeg brug for.
Kun dit nærvær.
Kun nærvær.
Nærvær.
Og gem mig væk.
AUGUST Oct 2018
digdi sa eskwelahan igwa nin mga pakawat
sa kada estudyante, gabos naghuhurulat
kun sain sinda pwede makaintra
para mailuwas an saindang talento asin makakaya

ano man an gibuon gabos patarabang-tabang
nagkikiwa lang, sin pensar an kapagalan
ano man an  gibuon gabos may pagkasararo
maski pa an lakawon grabe kaharayo, dai nin suko

kun paghihilingon garo man an sa tunay na buhay
kun iisipon maski pagal bawal an magpahuway
laban lang asin dai magpadaog
patunayan kun nano kita kakusog

an kawat garo an buhay sa kinab-an
kaipuhan kusogan an  boot asin dai panluyahan
girumdumon an kada hiwag laogan nin pagkamoot
magtubod tanganing an satong pangaturogan maabot

sa pagtarabangan, igwa pa da sin dai kaya?
ayaw kahadit kay uya kami, siya, ikaw asin ako,
uya KITA!
sarong boot, sarong misyon, sararo kirita
an gabos sa kinaban kakayanon ta.
estelle deamor Dec 2014
Ha kamatuoran la,  gin-susumhan na gud ako,  
Diri ka pa ba gin-susumhan?  
Hin mga buhat nga balik-balik nala?  
Diri mo ba nahahalata?  
Nga utro-utro nala kita?  
Kun may napakiana ha imo, "Ano kumusta na?"  
An pirmi mo baton: "Adi asya la gihapon, waray pinagkaibahan han kakulop!"  
Ngan kontento ko na hito.

The truth is,  I am sick and tired.
Aren’t you sick and tired?  
Doing the same things over and over again?
Still haven’t noticed it?  
This has been like this again and again.
When somebody asks you, “How is everything with you?”  
Your usual reply is: “Oh nothing’s changed same as yesterday.”
And you’re happy as it is.


Usahay liwat nabati ako ha imo nga utro-utro an reklamo.  
Nga baga hin kadaan ngan guba nga plaka,  
Balik-balik an tukar, masakit ha talinga.  
Reklamo an imo pamahaw,  
Ngan amo la gihapon hasta panihapon.  
Kay kuno makuri.  
Kay kuno waray salapi.  
Kay kuno waray kapas.  
Kun may sweldo daw la an pag-rineklamo,
siguro maiha na unta nga nag-riko.

Sometimes, I will hear you complaining again and again.
Like an old and broken retro vinyl,
playing over and over again, it is hurting my ears.
Complaining is your breakfast,  
and it is your same meal for dinner.
Because it’s hard.  
Because we don’t have money.  
Because I am powerless.
If complaining will provide you a salary,
perhaps by now, you might quite be wealthy.


Nagkatapo kita kanina ha dalan han "Kada Adlaw"  
Asya la gihapon an imo sul-ot nga bado,
ngan an kabutang han imo buhok.  
Asya la gihapon an pagkakurumos han imo nawong,
Ngan an bubble gum nga hasta yana imo la gihap ginsisinamsam.  
Nangurog ako han kaluwad.
Tigda ako nahingasuka ha imo atubangan.  
Pasayloa, pero magpapadayon ka nala ba hito?
Diri ka pa ba ginsusumhan?  
Kay ha kamatuoran la,  Naamin ako Nga Oo.

*I came across you at the street called “Everyday”
You were wearing the same clothes,
And your hair was fixed the same way.
You were having the same wrinkled frown in your face,  
and was chewing the same bubble gum.
I cringe.
I suddenly felt vomiting in front of you.
I’m sorry, but will you keep on doing this?  
Aren't you sick and tired?
Because to be honest with you,  I think I am.
I have decided to put my entry to the 100 Thousand Poets for Change-Qatar last September 2014, as my very first submission here at HP. Hopefully you will enjoy my poetry in two tongues, Waray-Waray and English. This is my call for change.
raquezha Jun 2018
Minsan mayo naman rason para magpadagos,
Iyo ito an perpektong rason para maghali.
An pagpili kan bago na agihan,
iyo lang an kaipuhan para kita magtalubo.

Kun ika nasasakitan sa saimong buhay,
asin namamati mo an kagabatan kan mga desisyon:
Lakaw pasiring sa too kun sain mayong totoo,
asin sa wala kun sain gabos winalat na.

Tandaan mo na maski magsain ka,
o kun sain man na bulod an gusto mo na sakaton.
Kun maabot mo an gusto mo, o makuha an gabos na pinagarap mo.
Mayo yan kun dae mo maapresyar an inagihan mo.

- Kaniguan ni Carina (hali saiyang tula Journey to happiness)
- Pig translate pasiring bikol ni Jan Celada
raquezha Jan 2018
Sa minasunod na aldaw
hanggang sa huring aldaw kan taon
Asahan nindong yaon an Kaniguan
para damayan kamo.

Maguran man, bumagyo, igwang problema sa ido,
naloko ka kan sarong tao o binayaan ka man kan ka-ilusyon mo.

Magrani lang sako—Maimbong na kugos an mareresibe mo.
Magrani lang sako—Madangog sa kun ano man pinagaagihan mo.
Magrani lang sako alagad dae ko ika babasolon,
pagulayan ta kun tano, sain o ano an nangyari.

Yaon ako kun gusto **** barkada,
tugang, ama o ina na madamay saimo,
bako lang ninong ta baka dae ako makaiba.
Papakolon taka kun dae mo nahihiling an sala mo,
pero papaogmahon taka maski dae mo nahihiling an sala mo.
Sabay tang pagulayan gabos na tama mo,
pati si crush na grabe an tama saimo
Magiging maogma ako sa gabos na tamang desisyon mo,
maski sala an paglakaw mo magiging maogma man
giraray ako, ta aram ko makakanuod ka.
Mataong direksyon na pwede **** sundon
kun nawawaran ka na nin pag-asa.

Aram ko Bikolano ka, an Bikolan Oragon,
matagas an ano, an puso saka an buot
dae basta basta minasuko sa laban.

Hanggang yaon kamo o maski mayo na kamo
Dae kamo basta basta mawawara sa puso ko.

Salamat sa pinagagihan ta kang nakaaging taon
alagad salamat man giraray para sa magigin
iribahan, surubahan, kulitan, urulnakan, ngirisihan
istoryahan ta ngunyan na taon. Padagos an Pagkamoot!
ZT Feb 2016
Ako di man adunahan
Pero kun ako man gali ma gugmaan
Akong ihatag ang akong tanan

Pero unsaon taman
Hangtod diri ra gyud taman
Kay bahalag gihatag ko na sa imo ang tanan
Ikaw man gihapon nakulangan

Wa ko man na abot
Ang pangarap nga mahawiran imong kamot
Nagpasalamat ra pod ko sa imo kay
Tungod sa imo di na ako masakitan pa kay
di gyud ko makalimot
Nga sa imo akong gugma, ako nang gihurot
Ug hatag mao nang Sa uban di na ako magmahal pa
Mao nang sa uban di na ako masakitan pa.
Tama na. ilang beses ko pa bang uulitin sa sarili ko ang tama na. Tama na sa pag-asa na maaaring mahalin rin niya ako. Tama na na lagging ako lang ang nagmamalasakit pero sa huli’y masasaktan ka lang. Tama na na lagi akong nagbibigay at siya’y kuha nang kuha lang. Tama na na lagi akong talunan sa bawat paglundag. Tama na na lagi akong umiibig at sa dulo’y sasabihing “kaibigan lang kita”.
Tama na siguro na marami nang beses na lagi akong nagpakatanga para sa’yo. Tama na siguro na lagi na lang akong umaasa na darating ka sa pintuan at sasabihing iba na ang iyong nararamdaman. Tama na rin siguro ang lagi kong pag-aalala kung “nasaan ka na?”, “kumain ka ba?”, “may payong ka bang dala bilang pananggalang sa malakas na ulan?”. Tama na siguro na lagi akong naging yaya, ina o alalay mo sa bawat bagay. Tama na siguro yung ginawa kong paninilbihan sa among ‘di naman ako sinuklian ng kahit ano. Tama na siguro na tigilan ko na itong ambisyon na ipinaiiral ko, ilusyon na maaaring maging tayo.
Naaalala ko, oo naaaalala ko ang mga bagay na pinagsaluhan natin. Naaalala ko noong una kitang nakilala, naaalala ko kung papaanong wala kang takot na sumama sa akin upang tuklasin ang isang lugar na ‘di ka pa pamilyar at ‘di mo pa alam. Naaalala ko ang pagtataya mo at tiwala na totoo ang mga pinagsasabi ko at dadalhin kita sa tamang lugar na ipinangako ko. Naaalala ko kung papaanong naloko ako sa kakatawa sa mga corny **** jokes. Naaalala ko yung panonood natin ng pelikula nang sabay at tititigan mo ako at tititigan din kita nang palihim. Oo naaalala ko pa ‘yun, at oo tinititigan kita kasi nabihag ako ng mga mata **** mapungaw, tila humihingi ng atensyon at pagmamahal. At oo, naaalala ko pa yung araw na tinext mo ako at agaran kang pumunta kung nasaan ako kahit malakas ang buhos ng ulan at dumating kang basang-basa. Naalala ko kung paano ako tuluyang nahulog sa’yo sa ginawa **** sakripisyo na maaari ka namang pumunta sa iba, ngunit pinili mo akong makasama.
Pero kung akala kong masaya at wala nang makakapigil sa ating dalawa, nagising ako mula sa isang realidad. Nagising akong ‘di pala totoo ang mga nakita ko. Nagising ako na wala ka sa piling ko. Nagising ako na ang lahat ng iyon pala ay isang malaking ilusyon. Nagising ako, masakit ang damdamin at namamaga ang mga mata mula sa paghimbing dahil sa kaiiyak. Nagising akong ‘di pala totoo ang panaginip na pinaniwalaan kong totoo. Nagising ako na ‘di mo pala mahal ako. Nagising ako sa tinig ng boses **** nagsasabing “mahal kita, pero kaibigan lang”.
Kaya ganun, wala akong magawa kun’di ang magmukmok sa sulok ng kuwartong dating puno ng saya at tawanan nating dalawa. Nanatili ako sa lugar kung saan tayo nanood at nagtabing dal’wa. Nanatili ako sa lugar kung saan mo ako pinuntahan kahit napakalakas ng ulan. Nanatili ako at nag-isip bakit kaya at bakit ikaw pa. nananatili at mananatili ako rito hangga’t ‘di pa rin malinaw sa akin ang lahat.
Bakit ba ng hilig kong magmahal? Bakit ba mahilig akong tumaya o sumugal? Bakit ba lagi ko na lang napagkakamalian ang galaw ng iba bilang isang mas malalim pa? Bakit ako nabibihag sa mga salita at gawa na ilusyon lamang pala? O baka naman sadya lang akong tanga. Baka sadya talagang kaibigan lang ang ipinakikita mo noong una, pero mali ang pagkakaintindi ko dahil ‘di ko pa nararanasan ang umibig nang mas higit pa.
Pasensya na sa mali kong pagbasa. Pasensya na at nagawa kitang mahalin bilang kaibigan. Pasensya dahil inakala kong mamahalin mo rin ako tulad ng pagmamahal ko sa’yo. Pasensya na sa aking damdaming tila mahilig lang talagang magmahal nang lubusan. Patawad na ‘di nabasa ang nais mo. Patawad na ‘di ko pa rin matanggap na hanggang magkaibigan lang tayo. Patawad marahil dahil ang sinasabi ng puso ko’y hanggang “magKA-ibigan” lang tayo.
llcb Dec 2014
Petrichor lugten af eftertænksomhed.
De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse
minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del.
Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt.
Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem.

De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale.
De lyser jo kun når alt andet sover.

Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget.

Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag.
Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen.
Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder.

Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet.

Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.
Julia Anniina Jul 2016
Pouta oli lientynyt harmaaksi liejuksi ojanpohjille ja taivas ryöpytti vettä kaksi harmaata viikkoa putkeen
Ripustin matot kuivumaan parvekkeelle tuolien selkänojille mutta mun pesukone taisi olla jotenkin rikki kun ne kastelivat lattian likomäräksi yön aikana
Vähän niin kuin skidinä kun halusin täyttää koko pesuhuoneen vedellä ja ihmettelin kun vanhemmat ei antaneet
Eikä nuo olleet mitään takaumia siitä kun mut pistettiin soittamaan hätänumeroon kun ne halusivat työnnellä toisiaan portaista alas
Musta olisi vaan ollut tosi kätevää jos meillä olisi aina ollut uimahalli käytettävissä
estelle deamor Mar 2015
So, how are you?
Hopefully, you don’t have that cough anymore,
Because that would be tough for me for sure.

So, how was your day?
You might be up again till the morning,
Because you have been thinking, writing.

So, how is your heart?
If it is hurting,
Don’t worry, I’m here to listen.

So, will you not ask how I am?
For you, that might not be a big issue,
While I’m here, so much missing you.

--Originally written in Winaray--

Ginmimingaw Ako Ha Imo

*Ano kumusta ka na?
Kunta diri ka na gin-iinubo,
Kun diri, masusubo gud ako.

Ano kumusta an imo adlaw?
Bangin nagpiniraw ka na liwat,
Pagpinanhuna-huna, pagsinurat.

Ano kumusta an imo kasing-kasing?
Kin malain it imo ginbabati,
Ayaw kabaraka, pwede man ako mamati.

Ano diri ka mangungumusta ha akon?
Para ha imo, waray la siguro,
Samtang ako adi, ginmimingaw ha imo hin duro.
blev formet og mast og presset ind
i en cirkel forklædt som en ramme,
der gjorde det vanedannende at være
en udgave af mig selv, jeg ikke kunne
genkende
så jeg kendte ikke nogen, og følte
mig hjemløs i min egen entré
gik ture ved din opgang, og læste
dit navn op indtil mine læber blødte
af savnet fra dine nøgne fingerspidser
og blå øjne, der kunne få mig til at
smile med tårer i øjnene
jeg var altid elleve år gammel
i undertøj på din højre side med dine
ribben op ad mine egne
lænede mig så meget op ad dig, at jeg
glemte at trække vejret selv
om det så var på marmorgulvet i dit
køkken med ømme ankler af berøringer
havde kun klaustrofobi, da du ikke
var her
jeg var kun et menneske, da jeg
elskede dig
havde kun hjemve
da jeg holdte
op igen
- digte om et papmachesind
ZT Jun 2015
Habang hawak-hawak mo ang kanyang kamay
            'San man kayo magpunta
Kailan ba'y naisip mo ako
            Na nalulunod sa pangungulila
                        Nang ako'y iyong binitiwan?

Habang kayakap mo siya
            Sa gabing maginaw
Kailan ba'y naisip mo ako
            Na naghihintay sa'yo
                        Mag-isa, nanlalamig
                                    At sa init ng 'yong yakap ay uhaw?

Habang hinahalikan mo
Ang kanyang mapupulang labi
Kailan ba'y naisip mo ako
            Na halos matuyo na ang labi
                        Sa kasasambit ng pangalan mo?

Habang binubulong mo sa kanya
            Kung gaano mo siya kamahal
Kailan ba'y naisip mo ako,
            Narinig mo ako?
                        Sumisigaw na "Mahal na Mahal kita!"

Habang pinagmamasdan mo
            Ang kanyang matamis na ngiti
Kailan ba'y naisip mo ako,
            Nakita mo ako, nakita mo
                        Kung gaano na karaming patak ng luha
                                    Ang naidilig ko sa lupa?

At sa kung siya ay umiiyak at iyong pinatatahan
Habang pinupunasan mo
Ang kanyang mga luha
Kailan ba'y naisip mo ako,
            Naisipan mo man lang ba?
                        Na itigil ang paulit-ulit
                                    Na pagsaksak mo sa puso kong
                                                Dumudgo sa kaiibig sayo?

Pero alam ko
Na may kasalan din ako
Kasi....

Kailan ma'y di ko naisip
Na sa higpit ng yakap ko'y nasasakal ka na pala

Kailan ma'y di ko naisip
Na kahit gaano kalawak ang bahay nati'y
            Nasisikipan parin ang iyong dibdib
                        At hindi kana nakakahinga

Kailan  ma'y di ko naisip
Na kahit napagalitan ka sa opisina, sabik ka sana sa paguwi
Pero ang dadatnan mo lang ay isang malawak na bahay
Na mayroong isang "ako" na puro dada at reklamo lang
At ang iyong naririnig mula sa aking bibig
na tila daig pa ang isang rapper
sa bilis at walang paltos na panlalait

Kailan ma'y di ko naisip
'di ko inisip ang iyong opinyon
Kasi palagi nalang ako, ako, ako
            Ako ang tama

Kailan ma'y di ko naisip
Habang ika'y umuuwing pagod
Dinuduro pa rin kita
            At ito'y tumatagos na sa puso mo
                        Hanggang sa sinabi **** tama na,
                                    Hindi mo na kaya, Ayaw mo na

At yun umalis kana, iniwan mo na ako

Pero heto ako ngayon sa harapan mo...
Nagtatanong
            Kung mahal mo pa ba ako?

At kung ang iyong sagot ay hindi na'y

Heto ako ngayon sa harapan mo...
Nagbabakasakali
            Na may pag-asa pang mahalin mo ako ulit

At kung wala na ay

Heto ako ngayon
Sa harapan mo
Lumuluhod
Nagmamakaawa
Na balikan mo ako

Balikan mo ako
Balikan mo kami

Pakiusap umuwi ka na
Sa malawak na bahay
Na bahay mo, na bahay ko

Umuwi ka na, kahit 'di para sa'kin
Kun'di para sa mga anak mo, na anak ko
Para sa pamilyang ito

Parang awa mo na
Bumalik ka na
Kasi sa malawak na bahay
Naroon ako, at ang mga anak mo
Nangungulila... at
Naghihintay
Sa pagbalik mo

x.x
Actually I am a Filipina, so at times I may also post Tagalog poems, I hope other Filipinos will like it too.. This poem is inspired by real life existing family problems of people
jd Jan 2018
*** var en fløjlsblød stemme i kakofoni, en rød rose i regnvejr, smeltet ost i en french toast. Creme de la creme de la creme de la creme de la creme… I et flygtigt øjeblik var *** min. Jeg gav slip, da *** lod facaden krakelere. Der var mere larm, mere regn og mere tørt brød. Det glansbillede, jeg havde malet af hende, var en parodi af virkeligheden. Jeg forelskede mig i en forestilling – en opdigtet person, der stadig lever i min fantasi, æder mine minder og erstatter dem med forvrængede forestillinger.

Så jeg savner hende. Jeg savner hendes ustabile psyke – at *** måtte indtage **** piller i samme mundfuld som morgenmad, at *** blev syrlig uden grund. *** var forelsket i mig i et øjeblik, og smed mig ud det næste. Jeg savner hendes vanskabte krop – hendes korte ben, der ikke kunne holde hende stående en hel dag, det skæve øje, der fokuserede på det, *** ikke så, hendes store tæer, der trods al plejning aldrig så pæne eller tillokkende ud. Jeg savner hendes barnlige opførelse – *** snakkede i høje toner, kunne ikke undvære sin mor i en længere periode, *** kommunikerede med alt omkring hende, objektgjorde alt.  *** kunne aldrig skille sig af med noget – bamsen der var en dåbsgave, bøgerne der kun havde været åbnet én enkelt gang, kattefigurerne fra Italien, der egentligt kun bragte dårlige minder om et forlist venskab og en lang ferie med krops-, familie og varmekomplekser. *** græd ved tanken om den svigt, de måtte føle, hvis *** forlod dem. En spøjs idé, *** sjældent havde om levende organismer såsom mig og de to kaktusser i vinduet, der visnede bort. Ligesom jeg.
Jeg savner hendes selvbillede – hendes dybe selvhad forplantet i enhver celle af legemet, men også den paradoksale tanke om at være noget særligt. *** så sig selv som unik – et unikum af et væsen med unikke problemer, unikke tanker og en unik livsbetydning. *** gravede sig selv ned i takt med, at *** så sig selv som værende højere placeret.

Skulle jeg vende tilbage, opleve dette igen, ville jeg vende hurtigt væk igen. For jeg savner det ikke. Ikke oprigtigt. Fordi jeg ved, jeg kan få det igen – fordi jeg ved, *** er lige præcis der, hvor jeg efterlod hende – *** kommer ikke videre. Gjorde ***, ville jeg savne det. Der er noget behageligt og bekræftende i at vide, at *** for evigt vil vente på mig – at tankerne altid vil vandre tilbage på mig, hver gang *** kommer forbi det hvide slot i skoven. Jeg vandt. Og alligevel ikke. *** fik plantet sig i mig – og *** vil for evigt vende minderne og tankerne, så jeg vil være i en konstant tvivl om hvorvidt, *** er den reelle vinder. Og om *** stadig venter. Jeg ved, at *** venter – *** vil altid vente. Men jeg kan være nødt til at være sikker – se, om *** venter. Om *** venter på mig, som jeg tror – eller om *** endnu er en udefinérbar skabning, som jeg igen har skabt min egen version af.

Måske er *** hverken den fløjlsbløde stemme i kakofoni eller den ustabile kattedame. Måske er *** begge dele. Måske var *** min i et flygtigt øjeblik – måske var *** ikke. Måske er *** altid min, måske var *** det aldrig. Jeg ved kun én ting sikkert, og det er, at intet er sikkert. Det hele foregår i mit hoved, i mit sind og min fantasi. Virkeligheden er fjern, måske endda urealistisk. Var du her nogensinde? Er jeg? Tænk en tanke kan erstatte en tanke med en anden tanke. Tænk, du kan erstatte dig med en anden dig. Tænk, jeg kan erstatte jeg med et andet jeg. I så fald, erstatter jeg hele jeg’et eller kun dele? Jeg skulle spørge for Freud. Ville det ikke være komfortabelt, hvis jeg kunne erstatte et jeg med et andet jeg? Så ville jeg være det jeg, jeg gerne vil have, jeg er. Det er en god tanke, som snart bliver fjernet for en anden tanke, der skal have plads. Er dette en monolog eller en dialog med mig selv? Snakker jeg med andre sider af mig selv, eller findes der kun denne en kendte side? Hov, det var vist den næste tanke. Hvor
ville hellere være alene
så jeg kunne drukne i alt det,
der kun runger i stille skrig
det, der kun høres af hvide
vægge, og kun mærkes af
blød hud mod metaller
du stod med lukkede øjne
og observerede mig som
var jeg en statue, og med
klaustrofobiske berøringer
uden din hud mod min
skar det i mine organer, og
jeg kendte ikke nogle følelser
så det var nemmere at løbe
og du lod mig gøre det
og du lod mig aldrig være
for omridset af dit månehvide
ansigt er det eneste, jeg kan
se, når jeg åbner mine øjne
og det eneste, der gjorde, jeg
altid hellere ville være alene
om det så var sammen med dig
- digte om et papmachesind
coral422 Oct 2017
The greatest story ever told
Is a love story of a lonely Humboldt
One sided, until his time was through
Yet the world to him was his paper waifu

He taught us love has no bounds
Between penguin and a poster, weird as it sounds
He gazed upon her until the very end
Oh how strong was his love of a kemono friend

May you rest forever in peace Grape-kun
We won't forget you anytime soon
Now, every time I go to a petting zoo
I will always remember how much you loved Hululu
Lort nok bliver råbt i gaderne
Baglæns fra politi
Autoritære magtnydere
Magtliderlige voldsbrugere
Råbende autonomer ?skriger
LORT NOK?
Derude i natten?
Løber de fra staten?
Staten siges at passe på
?Os
?Løgn løgn løgn?
det er lort nok!?
De begrænser os kun?
Lader os ej studere
?Den anden verden af ?Frihed
Vi lærer kun at leve
?I en ulidelig frihedsløs
?Verden
?Vi lever ikke
?Kun efter regler
?Sat og bestemt
?Fra barnsben af?
Jeg skal være lydig?
For ellers får jeg gas?
Mens alle voldsmænd går fri?
Du skal underlægge dig voldsmændene
Din ytringsfrihed bliver dig frataget
Og du må aldrig lære at nedbryde DIN regering
?For hvis du nedbryder den?
Bliver de frihedsberøvede frie?
Og voldsmændene bliver taget
Folket er underdanige
Et dansk samfundskritisk autonomt ikke-digt, et typisk rod fra en af de velstillede borgere, der lægger sig underdanig for et autoritært regime.
hvor er mine patches og dreadmullet?
Julia Anniina Mar 2016
kahdeksan kuukautta olen puhunut ohi suuni
sellaisista asioista jotka olisi pitänyt jättää kahdenkeskisiksi
sellaisille ihmisille joille kukaan ei ole tilivelvollinen
tietämättömyyttäni tai itsekkyyttäni tai tahdittomuuttani
joskus myös tahallani kun olen ollut yksinäinen
en vastaa viesteihin vaikka lupasin ja sitten kun vastaan
teen sen väärällä hetkellä tai liian nopeasti tai kolme päivää myöhässä
en saa muotoiltua sanojani oikealta kuulostavaan järjestykseen
en voi muuttua pelastusrenkaaksi toiselle vaikka kuinka haluaisin
enkä osaa lohduttaa kun purskahdat yhtäkkiä itkuun sylissäni
joka kerta kun aloitan lauseen kieltävällä sanalla
tiedän jääväni vain enemmän velkaa siitä
että sohin huomaamattani aristavia paikkoja
ja siitä että sisälläsi on niin paljon hyvyyttä että menen sanattomaksi
niin paljon elämää että se saa polvet pettämään
nana nilsson Sep 2016
Jeg
Jeg er den flydende betegner;
lige hvad du gør mig til
Har kun den værdi du tillægger mig
Jeg er vinglasset;
farvet af hvad du fylder mig op med
Tom når du er færdig med mig
Jeg er kun noget i dine arme
Jeg er kun noget når du elsker mig
Jeg er kun din
annacharlotte Feb 2015
der er aftner som i dag
hvor jeg savner dig

der er aftner som i går
hvor jeg har glemt dig

der er aftner som i forgårs
hvor jeg falder i

der kommer dage som i morgen
hvor jeg kommer til at længdes efter dig

men ligesom smerte, er kærlighed kun en følese
og der kommer dage hvor det skal føles, og dage hvor det gør så ondt man glemmer at føle det
Jandel Uy Mar 2017
Ikaw na babaeng sumasayaw sa dilim,
   Ikaw na nakakapit sa patalim:

Di ba nasusugat ang porselanang palad
    Na kasing lambot ng puwit ng sanggol?

Sa matalim na kutsilyong kinakapitan
      Ano mang oras hahatulan ng lipunan?

At sa higpit ng piring mo sa mata,
     Pasasaan pa't mabubulag ka na

Ikaw na babaeng gumigiling-giling,
   Iba't ibang laway ang pinanghihilamos gabi-gabi

Ang sugatan **** puso'y walang gamot
    Ngunit ang kandungan mo'y sagot

Sa mga problema ng mga lalakeng–
      Naghahanap ng panandaliang saya.

Ikaw ba, babaeng hubad,
   Naranasan mo na ba ang lumigaya?

Kumusta na ba ang anak mo sa una **** nobyo?
     Balita ko'y di ka na niya kilala.

Hindi ba't may tatlo ka pa sa probinsiya
   Na pinagkakasiya ang padala **** barya?

Naalala mo ba ang bilin sa 'yo
     Ni Karla na siyang una **** bugaw?

"Huwag **** bigyan ng puwang sa utak mo
      Ang sasabihin ng Inay mo.

Sasampalin ka niya, di ng palad niya,
     Kun'di sakit na dama ng isang Ina.

At iyon ang pinakamasakit
    Sa lahat ng puwedeng sumakit."

Ilang ulit mo na bang tinanong ang sarili
   Kung saan ka nagkamali?

Kung ilang liko ang ginawa
     Para mapunta sa hawlang 'sing dilim ng kuweba

Na pinamamahayan ng mga paniking
     Takot sa liwanag na magpapakita ng mga galos

Na bunga ng mga gabing kinukurot ang sarili,
     Tinatanong, hinihiling na sana'y bangungot lamang

Ang buhay nila sa dilim,
    Pasasaan pa't nasanay na rin.

Ikaw na isang mabahong lihim
   Ng mga mister na may misis na bungangera

Ha'mo na't sa iyo naman sila panatag
     Sa mga suso **** malusog, pinili nilang humimbing.

Ikaw na pantasiya ng karamihan,
   Ano ba ang pakiramdam ng pinagsasalsalan

Ng mga nagbibinatang hindi pa tuli,
      Ng mga lalakeng di kaya ang presiyo mo,

O ng matandang libog na libog sa mabango **** kepyas
      Ngunit nanghihiram ng lakas at tigas sa ******?

Saan ka na ba nakapuwesto ngayon?
    Sa Malate, Morayta, Quiapo, o Aurora?

Ilan na ba ang napuntahan mo?
  Ilan pa ba ang bibiyayaan mo ng iyong alindog?

Sa Makati Ave, Pasay, o sa Parañaque?
      Ha'mo na't langit pa rin naman ang dala mo

Kahit na alam ninyo ng Diyos
    Na nakaukit na ang pangalan mo sa impyerno.

Ikaw na babaeng walang pangalan,
   Ano ba ang itatawag ko sa 'yo?

Ilan na ba ang nahiram mo sa tabloid
  O sa mga artistang iniidolo mo?

Kathryn, Julia, Nadine, Meg, Yen, Anne
    Yna, Katya, Ara, Cristine, Kristine, Maui

Daria, Pepsi, RC, Susan, Gloria, Lorna, Aida, Fe
    Vilma, Sharon, Nora, Maricel, Dina

Ikaw na babaeng 'sing nipis ng balat ng sibuyas ang saplot
   Di ka ba nilalamig sa pag-iisa mo?

Ikaw na babaeng marumi,
  Sadsad na sa lupa ang lipad, saan ka pupunta?

Wala ka nang kawala sa dilim,
     Pasasaan pa't malalagutan ka rin ng hininga
        at  magpapasalamat sa biyaya.

Ikaw na babaeng bukod tangi,
   Ginawa **** lahat pero hindi naging patas ang mundo.

Lunukin mo na lang ang mga hibla ng pagsisisi
    Ipagdadasal kong huwag nang magdilim sa hawla mo.
raquezha Jul 2018
Hindi ako takot umibig pero takot ako sa’yo.
Hindi dahil sa ayoko sa’yo kun’di sa tingin ko’y hindi malabong magkagusto ako sa’yo. Hindi malabong hanap-hanapin ko ang gabing ito at ang magagandang kwento mo.
Hindi malabong hanap-hanapin ko ang boses mo—ang mga titig mo… baka masanay ako.

Hindi ako takot umibig pero takot makong mahulog.
Sapagkat paano mo iibigin ang taong estranghero? Kung sa unang gabi palang ng iyong pagkikita ay nahulog ka na.
Nahulog sa kwentuhang matagal, sa kanyang boses na hindi pagal.
Sa mga ngiting nang-aakit,
sa mga matang nakakahumaling,
sa kanya na hindi pa kilala pero pakiramdam ko matagal na kaming nagkita.

Takot ako sa dilim,
pero mas takot ako sa liwanag. Takot akong makita ang sarili kong kasama ka.
Baka kasi pag nasanay na ako sa liwanag ay bigla na lang itong mamatay hanggang sa unti-unting dumilim ang paligid ko at baka masanay ulit ako.
Masanay ako na maglakad na para bang nakapikit. Maglakad patungo sa palaisipang lugar na paikot-ikot lang ang daan.
Baka bigla nalang akong yakapin ng dilim sabay bulong sakin ng "tumigil ka na tanga!"
Baka biglang lumabas ang mga kaibigan ko sa dilim at masanay sila sa liwanag.
Baka multohin nila ako habang tirik ang araw at habulin ako sa kung saan.
Baka habang tumatakbo ako palayo ay mabulag ako sa liwanag na dulot mo at baka mabangga ako at muling mabuhay ang mga alaga kong paru-paro.

Hindi ako takot sa patay, pero takot ako sa buhay.
Takot akong mabuhay ang mga daga sa aking dibdib na matagal nang nanginginig sa lamig.
Takot akong matunaw ang mga yelo na matagal nang nakapulopot sa puso ko.
Takot akong matunaw ang mga ito at lunurin ako sa pag aakalang tunay ang mga nararamdaman ko.
Takot ako sa majikang dulot ng pagibig na nag bibigay buhay sa mga patay na kandilang dala-dala ko.
Takot akong maging maliwanag ang paligid ko at makita ang katotohanan ng mundo.
Takot akong makita na ang mundo natin ay iisa pero mas takot akong malaman na iba pala ang gusto **** kasama.

Hindi ako takot mag-isa,
pero takot akong kasama ka.
Takot akong makasama ang mga dati **** kasama— baka kasi kung ano’ng sabihin nila.
O kaya pag kasama mo sila at kapag madami na sila maramdaman ko ulit kung pa’no ang mag-isa.

Hindi ako takot sa luma, pero takot ako sa bago.
Sana kahit may dumating na bago,
walang magbago. Sana kahit mag mukha na akong antigo, wag mo akong itago gaya ng mga nakalagay sa inyong aparador.
Hindi ako plato, kutsara o tinidor na gagamitin mo lang sa piling-piling okasyon dahil wala ka nang ibang opsyon.
Sa piling-piling araw na kung saan ipapagamit mo lang sa kung sino-sinong tao dahil yun lang ang silbi ko.
Takot ako
Takot ako
Natatakot akong mapalitan ng bago.
Takot ako
Takot ako
dahil lang meron bisitang darating kasabay ng pagtapon mo saakin.
Takot ako
Takot ako
Kasabay ng mga bago pang darating wag mo sana akong paglumain.

Hindi ako takot sa wakas pero takot ako sa simula.
Lahat kasi ng sinimulan ko parang laging may nakakapit na malas
lagi nalang gustong kumalas sa pagkakapit hanggang sa mag wakas.
Hindi kasi lahat ng wakas ay may kasunod na simula—
simula ng panibagong bukas.

Hindi ako takot sa sagot pero takot ako sa tanong.
Mahal mo na ba?
Mahal ka ba niya?
Takot akong masagot ang mga tanong ko ng "Oo" tapos sasabayan mo ng "pero" sa dulo;
ng "Oo" na may preno ang tono kaya takot sa tanong
pero mas takot ako sa sagot.
Mahal na kita mahal mo rin ba ako?

Madami man akong kinakatakutan kung anu-ano nalang gaya ng ikaw,
liwanag,
buhay,
simula,
bago
at makasama ka— lahat ng ito’y hindi mahalaga iibigin kita kahit anuman sabihin nila,
kahit hindi ako ang iyong mahal,
ang liwanag mo,
kahit iba na ang buhay mo,
kahit simula palang ng tulang ito ay takot na ako,
iibigin kita sa isip,
sa panaginip,
sa diwa,
sa mata,
sa tingin,
sa lambing,
matulog ka ng mahimbing
hanggang maubos ang kandilang minsang ikaw ang nagsindi kahit na lahat ng ito ay walang silbi.
Gagawan kita ng puntod na mag sisilbing paalala
na minsan akong nagpakatanga sa pagibig.
Gagawan kita ng puntod at doon ko ibabaon lahat ng ito sa limot.

Iibigin kita habang nililibing ang 'yong alaala. Ililibing kita habang iniibig ko ang iyong alaala.
hendes øjenlåg var farvelagte
hendes læber tøvede sjældent
ordene var limet fast tæt til hendes
månehvide hud, og *** smilte kun,
når ingen andre så det
for lykken var et sted, der gemte sig,
og kun viste sig, når ingen andre så på
hendes mor havde fortalt hende, at unge
kvinder som hende ofte endte ud som
sindssyge,  men *** tog det let, og trak
på skuldrene som man nu gør, når
ens ord bliver intetsigende

*** fortalte mig en hverdagsaften foran
københavns rådhus, at *** havde læst
for meget Charles Bukowski til at forelske
sig, og det var sådan en aften, jeg havde
lyst til at kysse de altsigende læber
det var sådan en aften, hvor københavn
hang fast i baggrunden
det var sådan en aften, hvor jeg opdagede,
hvor meget jeg kunne holde af et andet
menneske
mine lunger er nok sorte nu,
for jeg fodrer kun mig selv med sort te og aske
hvis de sprætter mig op, og leger med mine organer,
ville det ikke være et syn for børnene nede i gården
huden hænger langs knogler som
var det på tilbud i det lokale supermarked
og det ville jo være nemmere hvis
jeg bare kunne sove lidt mere end
jeg plejer, så ville mine øjenlåg
nok ikke være så jordslået
mit hjerte er nok sort nu, for jeg fodrer det
kun med hvide vægge og dine uendelige
historier om dengang, det var onsdag,
og du glemmer ligesom alle andre,
jeg aldrig har været barn, og gudskelov for det
altid var jeg hende den voksne på
tolv år gammel nede på trappen
med en pakke cigaretter i hånden
og mærker på håndledet
- digte om onsdage
Christina Sep 2014
Man sku ha været barn af en anden verden
Tænk sig aldrig at skulle tabe noget på gulvet
Eller aldrig plages af lyden af service fra køkkenet
Mit livs værste dage har været alle dage
Og de dage hvor jeg har underlagt mig systemet
Jeg kan ikke holde alle lydene ud
Jeg har ikke lyst til andet end at spise nudler
I sengen med en jeg elsker
Jeg kan ikke fungere ret længe ad gangen uden hende
*** ser mine bare fødder og mine udvoksede kønshår
*** ser mine tårer og hører mig græde 500 kilometer væk
Kun hende vil jeg se om kun hende drejer min verden
Og kun kan jeg undvære hende fordi jeg ved *** kommer tilbage
endnu en aften
hvor jeg smager af billig ***** og stjålent vin
du siger månen græder, fordi cirkler kun findes i helvede
jeg genkender dine ord,
der knaser som grus under dine sko
jeg tror ikke på tårer
så vis mig dine arme,
der ligner lydløse pigeskrig
vis mig din digtsamling, du gemmer
under beskidte negle
jeg har blå mærker langs min rygsøjle,
og når jeg tænker på dig
giver det hele mening
derfor ved jeg, du tog fejl den nat,
hvor du sagde, at cirkler kun findes i helvede,
for der er jeg først om 4 dage
og alligevel
lever jeg
cirkulært
- digte om alt det, der skete dengang
Echoes Of A Mind Mar 2016
Jeg elsker dig
Selv efter alt hvad der er sket
Så vil følelsen ikke forsvinde
Og det er lige meget hvad jeg gør...

Jeg har forsøgt at hade dig,
Men dette får mig kun til at græde.
Jeg har svinet dig til,
Men det sårer mig kun i sidste ende
Jeg har forsøgt at glemme dig,
Men alt omkring mig,
Minder mig om dig.
Kaffe kan jeg ikke drikke,
For selv det sætter minder i gang.
Jeg har mistet lysten
Til at gå i skole
Fordi jeg kan risikerer
At se dig...

Gad vide om hypnose vil kunne hjælpe,
Så jeg kan glemme,
Alle de minder,
Der involvere dig.
For lige meget hvad jeg prøver,
Så elsker jeg stadigvæk dig...
Skrev dette digt for 3 uger siden...
Er begyndt at drikke kaffe igen i dag...

Et skridt ad gangen bevæger jeg mig væk fra dig, og for hvert skridt finder jeg mig selv igen...
Aridea P Jan 2014
Ayahku adalah Cahaya
Yang menerangiku dalam perjalanan di dunia
Menuntunku tuk memilih arah yang tepat
Menyayangiku sepanjang doanya
Memelukku dari jauh dalam sholatnya
Menciumku melalui ayat-ayat suci yang dibacanya

Ibuku adalah Udara
Yang memberikanku kehidupan ini
Yang menyentuhku dengan hati
Menyayangiku sepanjang kuku yang akan selalu tumbuh
Merangkulku dengan hati dan pikirannya
Merawatku sepenuh hati dan segenap raganya

Adik-adikku adalah Air
Yang menyejukkan dengan senyuman mereka
Motivasiku tuk meraih impian mereka
Alasanku bekerja keras tuk membangun bahtera
Dengan mereka aku sangat bahagia
Dengan suara mereka aku kuat
.
.
.
Namun aku hanyalah Aku
Yang tak mampu memiliki mereka seutuhnya
Yang tak miliki cukup banyak waktu tuk mengenal mereka
Yang jarang bersua dan menanam rindu pada mereka
Aku hanyalah pejuang di Samudera Seberang

Aku hanyalah Aku
Yang memiliki perasaan dan pikiran
Tuk memilih jalan hidupku sendiri
Yang membutuhkan seorang teman
Teman sejati yang sejak dulu kun anti
Teman yang benar-benar tean
Yang ada di sampingku saat susah senang
Selamanya …
dengang duftede jeg kun af syntetiske roser, og
jeg så kun franske film med spanske undertekster
jeg røg 29 cigaretter om dagen, og drak 3 kopper
te med smag af håndsæbe
jeg skulle skrive en opgave om mord, men endte
med at skrive 12 ligegyldige digte baseret på din
soprane stemme, og den måde, du kunne få mandag
til at føles som en lørdag eftermiddag med vin i årerne
dit navn har klistret sig fast som lim omkring mine
tænder, men når jeg skal sige det højt, holder jeg op
med at blinke, og mine øjne forvandles til kviksølv
orkestre spiller blå toner under min hud, og hvis du en
dag ser på min tunge, vil du finde groende poesi som
en sygdom, der ikke kan helbredes
halvdelen af verden
er døende,
den anden halvdel ved
ikke engang,
de er i live
- digte om alt det, der skete dengang
IAUSHYJ Nov 2014
Original English version see http://hellopoetry.com/poem/942159/dragon/*

Dovah

Gliding asamit ven,
Mirodah lovaas do kein.
su'um Dovah.
Coming wah feymah wah jusktii!

Viing do yolus hellsong,
Drun kun wah himdah.
Vrii ahrk hil adamant.
Wah oblaan lein do jul.

Unon do dovah,
Bo overhead.
Wraiths do volok.

Taazokaan los ko rut,
tiid ru maltiid.
Alduin los coming.
Wah oblaan lein do jul...
Marlo Cabrera May 2016
Eto ako ngayon,
nakahiga kama ko
isipan ay walang laman kun’di ikaw.
nababaliw sa bawat senaryo
na kasama ka.
Ilang beses ko na naisip
at na plano ang gagawin
sa oras na dumating ang
panahon na kailangan gumawa ng desisyon
kung pagpapatuloy ba natin
ang ating pagsasama.
at ilang beses ko na ding
nasagot ang sarili na
oo.

Kase wala lang naman akong
hihilingin kung’di ikaw
na nag papatibok ng puso ko.

Ang taong pumupulot sa mga basag kong piraso,
at binubuo ako, gamit ang ginto.
Kase ang mga hapon ay may sining
na kapag ang isang bagay ay nabasag
ang ginagawa nila dito ay
ginagamit ang ginto bilang pang digit.
Para sa kanila,
ang bagay na iyon ay mas maganda at kabighabighani
kesa nung eto ay hindi pa nababasag.

Ikaw ang ginto
na bumubuo
sa mga basag kong piraso.

Salamat.

Mahal kita.
Kintsugi = The Japanese art of repairing with gold.
O N N Feb 2015
På vejen med Gyldne træer
                       Idyliske huse
                       Ensomme søvnfyldte øjne

En vej kun Forundt de færeste
                  Forfulgt af de fleste

Rejsen dertil er Hård
                         Farlig
                         Trættende

Men også
                 Givene
                 Forklarende
                 Dræbene

Den kan kun fuldføres på enehånd
Kun jeg kan komme igennem

Denne vej kræver respekt
                      Respekten for at klare rejsen
                      Respekten for at ofre alt
                      Respekten for at stå alene tilbage

Jeg står nu foran målstrejen
                              Et fatamogana
                              Uvirkeligheden
         ­                     De sørgeliges paradis

Var det rejsen værd?
Jeg bor nu på de fortabtes gang nr 4
analog child Aug 2017
lilikhaan kita ng isang kundiman
kung hindi man –
tatagal ang ating munting awit
maalala mo sana tayo sa bawat liriko
maalala mo sana sa bawat ritmo
ang tibok ng puso mo
noong mahal mo pa ako
inspired by seventeen's "don't listen in secret" **** i am So Sorry. i noticed that this was such a short one. and as much as possible, i don't like making leav-esque poems but this is the only thing my mind can spit out rn.

— The End —