Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Aridea P Jan 2014
Palembang, Senin 4 Oktober 2010

Oh, Shane...
How beautiful voice you have!
I always want to hear it one more time
I admire you from the start

When you sing a love song
I feel you touch my heart inside
When you say word by word
You makes me adore you too much

I want to take a rest
I can't close my eyes
Cause I always thinking of you

What a lovely smile you have!
You're beautiful everytime I see
You are great the way you are
Don't know, will I forget you?
I hope not.
Cause I can't live without your voice.



(edited Thursday, January 2nd 2014)
B'Artanto Dec 2018
Dik, Pada bagian mana Oktober tidak menyenangkan?
Bukankah ia yang mengantar kita sampai ke ujung toko buku?
Ntah sudah berapa buku fiksi yang kini bergelayut dipuncak pikiran
Padahal ntah apa yang ingin aku ketahui di dalamnya
Mungkin bait?
Barangkali juga sesunggukan senyum kecil-kecil yang dibiarkan lepas
Maka pada bagian mana Oktober tidak menyenangkan, Dik?

_BA (30 JULI 2018)
Aridea P Oct 2011
Jumat, 1 Oktober 2010

Alangkah gembiranya aku
Ingin ku tak henti tuk tersenyum
Tertawa, bahagia karena mereka

Terima Kasih Tuhan,,,
Kini banyak yang sayang pada ku
Mereka begitu berarti bagiku
Yang hiasi hari-hari di sekolahku

Terima Kasih Tuhan...
Mereka tidak kehilanganku
Mereka selalu memuat ku tersenyum
Dan selalu tersenyum untukku ku

Bersyukur aku atas yang ku dapat
Aku sayang kalian, Sahabat-Sahabat ku...


Created by. Aridea .P
Aridea P Oct 2011
Palembang, Sabtu 2 Oktober 2010

Hari ini terjadi lagi
Kakak ku yang indah bertambah usia
Kini ia berbeda dari 29 tahun kemarin
Yang mana masih muda dan polosnya

Tak bisa ku berikan apa-apa
Kecuali doa yang tak henti ku panjatkan
Supaya kakak ku panjang umur
Sehat selalu dan cepat menikah

Pesanku untuknya, adalah
Teruslah ciptakan lirik indah
Karena ku suka saat kau berkata
Dalam bentuk nada yang indah

Pesanku kan ku sampaikan
Melalui sinyal-sinyal batin kita
Semoga Allah SWT melindunginya
Dan biarkan ia hidup bahagia


Created By. Aridea Purple
To Arlonsy M.
Aridea P Oct 2012
Palembang, 21 Oktober 2012

Aku berjalan,
menyusuri lorong gelap dan dingin
Menatap lurus pada satu tujuan
Pintu berukiran abstrak
Tanpa kunci aku bisa masuk dengan mudahnya
Tanpa kode aku lolos dari tes keamanan

Aku terus berjalan,
menapaki lantai yang lembap
Menuju suatu benda tinggi besar yang datar

Aku berhenti.

Berdiam diri cukup lama
Terpaku tanpa mampu berkata

Aku berdiri di depan cermin
Aku melihat diriku
Lihat Dia!
Dialah aku yang haus akan cinta
Dialah aku yang menadah kasih sayang
Aku berlutut dan meminta
Bawa dia ke sini Tuhan
Ke hatiku

Aku masih terdiam terpaku
Menyaksikan apa yang ada di hadapanku
Berpikir, betapa bodohnya aku
Aku berbalik tanpa berkata sepatah pun
Dan pergi meninggalkan aku yang masih terperangkap di cermin itu

Masih bisa kuubah, ucapku pada diriku
Takkan ku biarkan penderitaan menyentuh hidupku,
sedikitpun
Aku akan berbalik dan melupakan semua
Melanjutkan perjalanan hingga tugasku usai
Aridea P Oct 2012
Palembang, 21 Oktober 2012

Kini aku menulis dari sudut kiri
Memalingkan mukaku dari hadapanmu
Tak ingin terlihat olehmu

Di sini, aku membaca sembunyi-sembunyi
Menahan kedip,
Tak ingin melewatkan membaca namamu

Di sini dingin,
hujan baru saja turun
Membasahi jalanan yang terlalu lama kering
Aku tak ingin pergi keluar
Hanya ingin di sini
Merasakan rasa ini lagi
Rasa seperti ini
Sekarang ini,
saat aku menulis ini

Rasa yang sulit tuk diungkapkan
Lebih sulit dari berjalan di atas bara
Lebih sulit dari mengingat namamu
Sangat sulit daripada menulis namamu
Sangat amat sulit daripada menyebut namamu

Rasa,
yang tak akan pernah berhenti membuatku menulis
Rasa,
yang tak mampu ku ucapkan sendiri
Rasa ini
Rasa yang sulit tuk dimengerti
Rasa yang tak akan pernah hilang
Rasa yang sulit tuk tak dibahas

Terima kasih tlah membuatku menulis dari kiri
Aridea P Jan 2016
(Palembang, 28 Oktober 2015)

Halo,
Halo??
Aku bilang, Halo
Lihat aku!
Aku sedang berkemas.
Kemas hati yang telah meleleh karena kata-katamu.
Berantakan,
Berceceran di lantai hingga menghalangi perasaan ini tuk hilang.

Halo~~~
Aku cukup gagal memperbarui hati yang pernah bahagia.
Hati yang pernah merona-rona ketika dekat denganmu.
Hati yang selalu merindu ketika jauh darimu.
Coba lihat hatiku sekarang ini!
Rusak,
Parah~ !!
Tak bisa ku perbaiki.

Halo lagi,
Tanggung jawab atau kau akan aku lupakan selamanya!
Tak percaya lagi denganmu.
Halo, ini yang terakhir kali.
Aku pergi tanpa membawa hati.
Aridea P Oct 2012
Palembang, 21 Oktober 2012

Maaf kalo aku masih cengeng
Maaf kalo aku belum bisa mengontrol emosi
Tapi aku bener-bener ga kuat
Di kala hati ingin berhadapan dengan dia
Jemariku tak kuasa tuk menari di atas keyboard
Mengetik namanya, melihat fotonya
Menahan rasa malu yang ku bangun sendiri
Menahan rasa kembali ingin mencintai
Melawan pikiran yang berusaha tuk melupakan dia

Tetapi aku mengikuti rasa yang sangat ingin
Keinginan yang mustahil
Keinginan yang seharusnya tak ada di hati
Keinginan yang seharusnya aku sudahi
Keinginan yang sudah sepantasnya tuk mati
Tetapi, malah semakin kuat setiap hari

Aku menangis lagi,
dan itu sering
Maaf sekali lagi
Aridea P Oct 2011
Jumat, 1 Oktober 2010

Terima Kasih Opa...
Kau luangkan sedikit waktumu
Untukku di sela waktu istirahatmu

Terima Kasih Opa...
Tak pernah engkau marah padaku
Meski ku pulang terlambat
Atau terlambat bangun di pagi hari

Terima Kasih telah menjaga ku
Selama ku di perantauan ini
Ku pikir hanya mengandalkan raga ini
Namun ku pasti tak mampu tanpa bantuan mu

Beribu-ribu Terima Kasih untuk mu... Opa

Created by. Aridea .P
Aridea P Oct 2011
Jakarta, Senin 20 Oktober 2008


Ku terlahir di dunia
Untuk hidup dan berusaha
Ku kira, aku akan bahagia
Namun ternyata tidak


Ku berdoa . . .
Ya ilahi … akulah dia
Yang malas bekerja
Yang tak mengejar masa depan
Yang hanya duduk dengan lamunan


Ku iri dengan gunung dan langit
Lirik dengan melodi, hati dengan perasaan
Karang dengan laut, angin dengan pohon
Dan … kini ku sadari
Akulah Manusia Bodoh
31 Oktober 2016
Dini hari, Jakarta-Surabaya, Pukul 00.45


30 menit yang lalu, kau bertanya kepadaku,
"apa yang membuatmu bahagia?"
secangkir kopi, malam dan hujan jawabku
lalu kau mengernyitkan kedua alismu dan bertanya,
"kenapa? kopi itu pahit, malam itu sendu dan hujan hanya membawa pilu"

"Karena aku menyukai kejujuran pada kopi,
Ia jujur akan dirinya. ia yang pahit rasanya. ia yang hitam parasnya. tanpa bersandiwara. tapi itulah hal yang mencandu darinya.
Karena aku menyukai kesederhanaan malam,
Ia tak perlu harus bersinar, ia cukup indah dengan bintang di dalamnya tanpa dengki ingin menjadi siang.
Karena aku menyukai keikhlasan hujan,
Ia tetap ikhlas menjatuhkan dirinya meski banyak yang memaki dirinya dan berharap ia tak pernah datang."

kau termenung kembali,
dahimu berkerut memikirkan sesuatu
"apakah hanya itu?" tuturmu lagi
dan aku hanya tersenyum,

"aku hanya ingin menjadikan diriku seperti mereka, tidak berlebih pun tidak mengapa, hanya ingin menjadi dan merasakan kejujuran seperti kopi, kesederhanaan seperti malam dan keihklasan seperti hujan."*

kau tersenyum mengejek
"Kau terlalu naif" tandasmu dan aku hanya tergelak,
seperti itulah aku, jawabku
pada akhirnya, kau turut tergelak jua bersamaku
menutup pembicaraan dini hari kita kala itu.
kepada kamu yang telah mengajarkanku mengenai kejujuran, keikhlasan dan kesederhanaan, terima kasih telah menjadi kopi, malam dan hujan bagiku.
Rachel Bole Oct 2014
I had never seen
A single soul
Fly away as quickly  
As yours.
It was almost as if
Your 280 pounds
Of muscle, blood,  
Calluses, and scars
Broke all the way down
To their atoms
And dissipated  
To the east
With February winds.

I feel your atoms
Creeping up the nape
Of my neck,
Raising hairs
And wrapping
Around my waist-
They still find
Their way
To the warmth
Of my heart.

October in Oklahoma
Keeps heating me up
With gusty touches  
Of you
And I'm terrified  
You're the cherry
On my tobacco body-
Slowly burning down
With each inhale
Until all that's left
Is a stained shell
Making it's way  
Across oiled grounds.
Aridea P Oct 2011
Jumat, 1 Oktober 2010

Aku punya banyak teman dekat
Mereka semua baik pada ku
Tapi ada saat aku bingung
Bingung akan saran yang mereka beri

Yang ini bilang ACD
Yang satu kembali ke ABC
Yang itu bilang jangan
Ada lagi yang bilang coba dulu

Semua membuat ku bingung
Aku berkata, dibilang salah
Aku diam saja, dibilang tambah salah
Ku ambil keputusan sendiri
Tapi aku tak yakin
Oh... Hidup memang sulit
Penuh pilihan dan tantangan

Created by. Aridea .P
Aridea P Oct 2011
Palembang, 1 Oktober 2010

Kemerdekaan t'lah diraih
Indonesia bebas dari penjajah
Tiap tahun mari kita rayakan
'Tuk mengingat jasa para Pahlawan

Pahlawan Kemerdekaan
Yang tak kenal balas jasa
Hanya harap akan kejayaan bangsa

17 Agustus yang bersejarah
Di 65 tahun lalu yang menguras darah

Created by. AP
Anna Oct 2017
nyt musik på spotify. bogindkøb. højt musik i badet. efterårssolen der sommetider titter frem. efterårsblade der snart drukner kbh i orange og brune farver. tøj der matcher årstiden. nyklippet hår. planlægning af fremtidige rejser. at cykle i skole til lyden af khalid og the weeknd. den dyrebare kattelighter. nye øreringe. at spamme photo booth hver gang jeg har en god dag. og selvfølgelig osteboller fra lidl (det er løgn. dem elsker jeg året rundt).
Smilende, glad og fuld af energi
Blomstende og fantasifuld, - narrer jeg dem til at tro at jeg er glad.
Bilder mig selv det samme ind.
Tror, føler og mærker glæden      vælte ind over mig.
Ikke hele tiden, glimt af lykke.     Men i en melankolsk og sentimental tilstand dybest.
Desperat for at komme ud, bryde kæden op og vælte ud med sol-strålende sprudlende livsglæde.
   Jeg kommer ovenpå, jeg er ovenpå, jeg er i sommerhumør selvom vi er i oktober.
det lykkedes mig, min lykkefangst
Jeg er OK.
Diadema L Amadea May 2021
ingin kuhancurkan diriku yang lalu
ingin kuhardik lulu yang kemarin
ingin kumaki kelakuanku dulu


berfoto di kamar kuning
memegang kue tar
diberi kaus kaki telur dan pisang
gelang merah dan tosca
masih kaku
tapi senang

lain dengan sekarang
rambutku tidak karuan
mataku seperti dihajar satpam
bagbigbug karena keadaan

malunya, di rumah cindy
aku nangis di rumah cindy
maaf
Endnu en aften
hvor jeg sidder med glasskår på mine øjenvipper.
Jeg tror ikke på tårer.
Nuancer af glæde tegnes i dine øjne.
Sideeffekter af jalousi og smerte.
Du siger, at månen dør og dine stemme splintres
- som var det os.
Alle vores løgne og billig *****
under beskidte, isblå negle.
Dine hænder på mine ribben sender stød igennem min krop og
knækker min krogede rygsøjle som var den af vinyl.
Jeg kysser din nøgne hals til live.
Vores vener lyser natten op.
Trætoppene over os; er det eneste, der holder os nede.
De siger, at blå øjne er farlige,
og jeg lovede ikke at blive afhængig.
men det er anderledes nu.
Her står vi så.
Med kindben lavet af begær som var det ******.
Men verden har sit greb om os.
Der er ingen EXIT ZER0.
Vi er tvunget til at blive stående. I koma.
Under trætoppene i oktober-regn.
Det er vores eskapisme.
Vi har intet andet.
Når vi går hjem,
kan jeg spejle mig i blank kaffe og drømme.
Tankespind af brandsår og stjerneregn.
til vi ses igen.
Nikoline Jun 2014
du har brugt to år på at fortælle mig
at regnen på din rude, lyden af dråberne, der faldt tungt,
lød som mit grin; beroligende og uendeligt
at bladene, der falder til jorden, midt i oktober, så sørgelige ud, og du svor på
at sådan en sorg, den mangel af glæde og lys, sådan skulle jeg aldrig føle
og smagen af kaffe, dit yndlings drug, var præcis som du så mig;
varm, stærk, vedvarende og efterlod dig med tanken om, hvornår du kunne få mere
tre uger har jeg nu været foruden disse ord
din berøring
dit nærvær
tre uger fyldt med kaffe, regn og efterår, men intet har jeg hørt

måske du skulle have brugt mindre tid på at snakke
og mere tid på at elske mig
Aridea P Jan 2014
Palembang, Senin 4 Oktober 2010

Mom, I know you know that I love you
Although I never say that in front of you
But I believe you feel the same with me
That we both are never be apart
We are always be together, Forever
Until the end of time, And the age is die
Nikoline Oct 2014
da vi først mødtes
plantede du liljer
på min altan
og roser
i mit sind
og over sommeren
kom du gerne forbi
for at pleje og vande dem
og elskede
at se dem vokse
men det blev oktober
og ikke alle blomster
kan klare kulden
og langsomt visnede alt
nu
er liljerne
faldet sammen
og jeg går ikke ud
på min altan længere
rosenbladene
er faldet af
der er kun torne
tilbage i mit sind
og jeg kan mærke
at jeg slår rødder
Nanna Gregersen Sep 2014
Dit navn smager af efterår, og dine læber udstråler sommer
Din glød viser forår, mens dit hår er formet som vinter

Dine øjenvipper mod min kind er august, og dine fingerspidser er februar
Dine fregner er juni og dine øjne er klart oktober

Dine blodårer er marts, men dit hjerte er maj
Din hud er januar, og dit smil er juli og de lidt for tydelige kraveben er da helt sikkert april
Linjerne i dine hænder er september, og de sorte rander om øjnene minder mig om november

og nu forstår du vel, at jeg ikke kan svare på, hvilken af månederne der er min yndlings.
Gadis kecil berpipi bulat senang menari di taman.
Kadang sendiri, kadang bersama kawan.
Suatu hari gadis kecil berpipi bulat bertemu seekor singa.
"Jangan dekati dia! Dia sedang terluka!" Teriak seorang teman.

Gadis kecil berpipi bulat memperhatikan Raja Hutan.
Luka bekas sayatan menganga lebar di dada.
Ia bermandikan darah dan air mata.
Gadis kecil berpipi bulat terkesima.

"Tuan Singa, Tuan Singa! Siapa yang melukai anda?" Tanya gadis kecil berpipi bulat penasaran.
Seekor singa dengan bulu kecokelatan lebat sekilas mendongak, lalu kembali tergolek lemas.
Sekilas bola cokelat mengintip dibalik mata sipitnya.

"Tuan Singa, Tuan Singa ! Apa anda kesepian atau ingin mencari mangsa ?"
Tanya gadis kecil berpipi bulat penasaran. Ia terpesona dan ingin mengobati Raja Hutan.
Tapi bisa saja ia disantap sekali lahap.
Gadis kecil berpipi bulat tetap tidak beranjak.

                  Semoga gadis kecil berpipi bulat tidak dalam bahaya.

[Jakarta, 17 Juni 2019.]

__


Gadis kecil berpipi bulat menemani Tuan Singa bercerita.
Seekor betina pernah singgah dan mempermainkan luka.
Tuan Singa pandai bersandiwara!
Sesekali tertawa di selipan duka.
Gadis kecil berpipi bulat melihat.

Gadis kecil berpipi bulat menemani Tuan Singa bercerita.
Tuan Singa pernah kesepian dan ketakutan.
Takut menengok ke belakang dan diterkam dosa.
Seekor raja hutan meninggalkan banyak korban, pun selamatkan diri sendiri ia lupa.
Gadis kecil berpipi bulat terdiam.

"Semudah itu manusia mati dan semudah itu manusia hidup." Dongeng Tuan Singa.

Si Raja Hutan lelah, dan mulai menyanyikan lagu "Bangunkan Aku ketika September Usai" dari Hari Hijau.
Gadis kecil berpipi bulat menikmati senandung minor luka pengantar tidur.

"Tuan Singa, aku mengantuk. Tapi izinkan aku menemani tuan sampai tuan tidak butuh aku lagi, ya.
Selamat tidur dan bermimpi.
Semoga mimpi malam ini indah."
Ucap Gadis kecil berpipi bulat sebelum pulas.

[ Jakarta, 22 Juni 2019 ]

——

Gadis kecil berpipi bulat sudah terjebak.
Gawat.
Raja hutan mempermainkan teka-tekinya.
Gadis kecil berpipi bulat sibuk mengobati hingga lupa ia pun melukai diri sendiri.

“Tuan singa. Tuan singa.
Apa yang tuan inginkan?
Sebuah hati lagi, atau aku beranjak pergi?”

[5 Agustus 2019]

——

Raja Singa sedang terluka.
Ia gelisah.
Tapi gadis kecil berpipi bulat tidak bisa mengobati.
Atau,
bukan dia, yang sang raja cari ?

[19 September 2019]

_

Cukup.
Waktunya telah tiba.
Gadis kecil berpipi bulat harus pergi.
Semoga kamu bisa tidur.

[04 Oktober 2019]
Saya tulis untuk seorang Singa yang pernah saya kenal.
Oktober
In September.
My world collapses
Amid the loamy stench of portaloos and stale spilled *****,
Indecency caught
Betrayal unearthed
Catastrophe birthed.
I enter Hell
A husk,
A shell.
Aridea P Jan 2014
Why
Jakarta, Senin 20 Oktober 2008


I am trying to forget you
But I couldn’t
You’re always in my heart

That is special thing, that’s my love

How can I have you in my life?
No, I couldn't.
How can I think about you?
Why you always here?
Why you’re not go away?
Go so far away!
From my life
Why?? Why??


(edited Thursday, January 2nd 2014)
Ich bin ein Dichter
Ich besprenkle Herzen
Mit Versen, Blumen
Reimen und Küssen
Vor dieser stummen
Schönheit
Die sich entfernt
Und die ich anstarre
Oh! Frau
Madam
Gott hat den Himmel geöffnet
Um uns zu treffen und zu begrüßen
Zwei Kelche mit Honig
Sind in der Nähe der Oase
Du und ich gehen schwimmen
Mitten im Sommer
Und danach, auf dem schönen Bürgersteig
Werden wir spazieren gehen
Was für ein Abend der Schönheit
Der Liebe, des Friedens
Der Freude und Fröhlichkeit
Vor der Bucht!

Copyright © Oktober 2024, Hébert Logerie, Alle Rechte vorbehalten.
Hébert Logerie ist Autor zahlreicher Gedichtsammlungen.
Translation of ' I Am A Poet' in German.
nana nilsson Apr 2018
Det var ikke min meningen at gøre min forduftning til noget forventeligt
Jeg har grædt på din toglinje og før drømt det anderledes men det skal ikke handle om mig nu
Det skal handle om at give dig en undskyldning du kan søge ly i for støvregnen i oktober
Jeg er ked af jeg altid skal indsætte mig selv i andres ulykke
Jeg vil bare gerne have patent på sorgen
for så ved jeg at jeg i det mindste er garanteret noget
Undskyld jeg er blevet den person for dig som alle de andre var for mig
Efter dig har jeg prøvet at leve livet uden alt for store armbevægelser, for jeg kan ikke bære at skulle sætte mine aftryk på flere
Hvornår stopper det med at være nok at forsøge?
Please ikke endnu
nogle dage ser jeg mig selv som det hysteriske lille barn der planter sine tykke, fedtede hænder på den rene vinduesrude
nana nilsson Dec 2018
-
Det var ikke min meningen at gøre min forduftning til noget forventeligt
Jeg har grædt på din toglinje og før drømt det anderledes men det skal ikke handle om mig nu
Det skal handle om at give dig en undskyldning du kan søge ly i for støvregnen i oktober
Jeg er ked af jeg altid skal indsætte mig selv i andres ulykke
Jeg vil bare gerne have patent på sorgen
for så ved jeg at jeg i det mindste er garanteret noget
Undskyld jeg er blevet den person for dig som alle de andre var for mig
Efter dig har jeg prøvet at leve livet uden alt for store armbevægelser, for jeg kan ikke bære at skulle sætte mine aftryk på flere
Hvornår stopper det med at være nok at forsøge?
Please ikke endnu
Mateuš Conrad Sep 2017
if you're a "thinker" - you don't require a "freedom" of speech - by freedom of speech i mean: the lacklustre of the "freedom" to think... how the two seem unconvincing... oh my my my, what a waste of time; sooner the pistachio ice-cream worth my name, than the folowing quest for question; thank **** poland, thank, ****, poland, the land, who "cherished" both **** germany, and communist russia... seem regurgitating islam... ooh sorry, pooh bear said, what in wahabi? graf einmal! graf zweimal! nein, halt zählen... schädel beklagen die kürbislachen von oktober; die letzte reste von ein tag.

may i introduce some biblical command?
and i ask doubly -
what's the difference between the "devil"
that asks within *temptation
-
    compared with the devil that asks within
the confines of charm?
does not one leave man with the notion
of free will, and the other with the omnipotent
god?
who beyond man, be indistinguishable
to keep devil or god away from parodical
laments...
          if the devil does tempt,
and if a god does charm...
                who's will equals who's?
that the devil marks his will
by the unus autem -
       and that god...
                omni autem -
                      that the devil rather charm,
and god play the puppet of a devil
with the serpentine of tease, and ask,
and the lost question of temptation being
asked.... not i, nor anyone else,
be believed with a logic of rhyme...
charm forthright provides
unfulfilled truths -
             but you tempt with
the provision of fulfilling outright lies;
seems i wrote enough truth,
that i've forgotten the original german
              that might be worth recitation.

*and how i love my terrible germaniac...
   at least a part of me still feels
insensible, as to leverage the human
   cruelty of imperfection.

— The End —