Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Marolle Apr 2015
Træt af verden
de samme problemer
om hinandens forhold, finans og færden
og hinandens gener

Træt af medier
de samme ord
om politik, pres og profetier
og om mord

Træt af diskussioner
de samme dilemmaer
om respekt, risici og religioner
og om diskriminationer

Træt af mennesker
de samme forskrifter
om tilpasning, teaterroller og tjenester  
og om urostiftere

*(Marolle)
andenrangs poet Feb 2015
vi bevæger os
som tangplanter
i saltvand og vi
kysser livets udstrakte hænder
og fortæller
de andres historier

vi er dem der ikke er
normale
og jeg gør
det gerne om igen hver eneste dag
jeg vil blive ved
med at fortælle de andres
historier og kysse de udstrakte
hænder der troede på
min skabagtighed
Dedikeret til Teatertalent Mors 2013-2015.
"One persons craziness is another persons personality" - Tim Burton.
Phoebe Jan 2015
My fingertips will never let me forget the scent of stale cigarettes.

I was a fool in London. All the friends I made had better accents than me.
I dreamed of Bulgaria and Brazil.

I walked through mud. I waited for French tides.
I trudged in heavy water waders.

My hands built a house with stones older than the country on my passport.
The etching of cement on my boots still reminds me what we carried there.

We drove along tired volcanoes and craggy cliffs in the dark.
I never learned how to drive manual.

We flew further south. I dried out in the sun.

The glands of Spanish streets pulsated
citrus mist into the air, my lungs.
I never did remember the difference between limon and lime.

We stayed in a haunted castel but missed Halloween.
The upper peninsula, where Napoleon dreamed of a better dinner.
We moved to Shangri-La. Even in Eden, people still snore.
But there were cakes laced with flowers. And I was over the moon.

Then, a dreamscape. The closest to the Arctic I’ve ever been.

We ate deer for dinner. I baked Danish pies. I slept supine in a smoke-filled yurt. It was all peace. It was all over.
I wrote this poem shortly after I returned to USA after backpacking and working in Europe for three and a half months. I lived in a hostel in London where I made many friends from all over the world. I built a house in Bordeaux. I lived near the beaches of Normandy. I worked in a castle, or "le castel." I had many siestas in Spain. I got ****** in Amsterdam. I was a pastry chef in Denmark.
AnnaStorm Dec 2014
Med blond hår som en kappe efter sig
Tramper med de små ben i store støvler
Uldtrøjen samler dråber og laver perler
På en ø i Danmark trasker mens det høvler

Tramper med de små ben i store støvler
Vinden deler lussinger ud og skriger skingert
Skriger for hende og kastes med tiden
Træhytter står banket op som kolde telte

Uldtrøjen samler dråber og laver perler
Læberne slår revner og bryder det røde lag
Bryder det med mere rødt som smeltet jern
Smadre isen med støvlen og går i land

På en ø i Danmark trasker mens det høvler
Rock'n Roll drøner i ørene og skriger med vinden
Op ad stien til en by i dybfrossen kuppel
For at stivne med de andre til al for hård musik
maggie W Nov 2014
I see Thoreau as a token
You and my airplane ticket.

I never get it why you only declare your love for Thoreau
Instead of something darker, Hunter S Thompson,Marijuana
Or me.

Traveling in Denmark now, I guess you'll eventually head to the Netherlands.
Where your true colors shine through your eye socket.

Oh, so I still admire you
Dreaming of having a walk with you beside Walden
Having Arizona ice tea in the dessert

I beg Thoreau to win me an airplane ticket to
The unknown
Marolle Nov 2014
jeg føler mig ikke hjemme
ikke på mine fjorten kvadratmeter
som jeg betaler i dyre domme for
jeg føler mig ikke hjemme
i mit barndomshjem
som jeg sjældent besøger
jeg vil gerne føle mig hjemme på mine fjorten kvadratmeter
men jeg kan ikke
jeg hører hjemme et andet sted
jeg kan heller ikke føle mig for meget hjemme i mit barndomshjem
jeg kommer aldrig til at bo der permanent igen
det bliver for hårdt at tage derfra efter endt visit
man siger man har hjemme i et hjerte
og så er det ligegyldigt hvor man bor
passer det?
jeg håber det passer
jeg håber du vil lukke mig ind i dit hjerte
så jeg kan føle mig hjemme igen
det knækker mig snart
indvendigt
ikke at have et sted hvor jeg kan opholde mig
hvor jeg kan være mig selv
hvor jeg kan være permanent

*(Marolle)
andenrangs poet Nov 2014
engang var jeg sikker
på at det aldrig
ville være et problem
at drikke morgenkaffe
alene og det ville aldrig være
et problem at ryge dagens
første cigaret med vinduet
lukket mens storbyen
lever videre udenfor
men så forsvandt
du pludselig ud af
min hoveddør og for første
gang lukkede du døren bag dig
og jeg fandt ud af at det alligevel
regner på november-morgener
og ambulancerne suser stadigvæk
forbi mit vindue, den eneste forskel
er blot at der ikke er nogen
til at holde min hånd og det er
det der gør hele den forskel
som jeg troede var så ubetydelig
og jeg åbner stadig vinduet
inden dagens første cigaret, selv
i gennemskærende efterårs-
kulde fordi jeg ved at du synes
det er det rareste og jeg hælder ekstra
sukker i kaffen for at søde den
bitre smag af svigt og jeg ved
godt at det her efterspil er definitivt
men jeg har alligevel lagt ekstranøglen
til dig under måtten
hvis du en dag skulle finde på
at komme tilbage
Next page