"velkommen" poems - Hello Poetry

Petrichor lugten af eftertænksomhed. De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del. Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt. Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem. De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale. De lyser jo kun når alt andet sover. Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget. Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag. Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen. Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder. Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet. Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 5:32 PM UTC

llcb

Mit vindue står åbent

Petrichor lugten af eftertænksomhed. De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del. Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt. Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem. De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale. De lyser jo kun når alt andet sover. Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget. Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag. Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen. Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder. Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet. Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.

13

forpustet eksistens, forkrampet hygge, udmattende omtanke, tung luft akavet venskabelighed, fortumlet interaktion ligger og skrumler rundt i mig selv lige pt, du ved skriver digte der dernæst glemmes 'ved ærligt talt ikke, hvad der fremkaldte eller inspirerede dette' føler mig som én den ene dag og en helt anden den næste hvem er jeg overfor dig? tilbageblikkets endegyldige tvivl og hjernens omdrejninger smilende øjeblik, derefter melankolsk du fremvækker en mærkelig, blandet følelse hvordan kan man mærke, hvorvidt øjeblikket er essentielt? kan hjernen filtrere al støjen væk ? tanken om, at alle disse mennesker en skønne dag vil glemme mig. glædelig fødselsdag! farvel! hvem er jeg uden dig velkommen tilbage, fremmed følelse velkendt person farvel

0

Oct 24, 2015

Oct 24, 2015 at 6:22 PM UTC

en-anonym-skikkelse

fødselsdagsfejring og identitetskrise

forpustet eksistens, forkrampet hygge, udmattende omtanke, tung luft akavet venskabelighed, fortumlet interaktion ligger og skrumler rundt i mig selv lige pt, du ved skriver digte der dernæst glemmes 'ved ærligt talt ikke, hvad der fremkaldte eller inspirerede dette' føler mig som én den ene dag og en helt anden den næste hvem er jeg overfor dig? tilbageblikkets endegyldige tvivl og hjernens omdrejninger smilende øjeblik, derefter melankolsk du fremvækker en mærkelig, blandet følelse hvordan kan man mærke, hvorvidt øjeblikket er essentielt? kan hjernen filtrere al støjen væk ? tanken om, at alle disse mennesker en skønne dag vil glemme mig. glædelig fødselsdag! farvel! hvem er jeg uden dig velkommen tilbage, fremmed følelse velkendt person farvel

21

Jeg kendte til mystiske væsner Mærkværdige fabeldyr nogle man aldrig har hørt om før nogle der ikke kan beskrives med ord Jeg blev budt velkommen af mange men der var nogen der var forunderlige de var nærmest som skygger, der krydsede folks veje uden at møde nogen Jeg lod dem vandre, for hvad ville der ske hvis man talte til dem Måske forsvinde, det var hvad jeg havde hørt Man bør aldrig forstyrre en skyggegænger de går i cirkler, men vender aldrig tilbage til samme sted Jeg ved ikke, hvor de forsvandt hen Jeg ser dem aldrig mere Jeg havde hørt det ville ske, at det sker for alle Jeg håber de har det godt

0

May 23, 2015

May 23, 2015 at 2:02 PM UTC

lulumei96

Hvor forsvandt de hen?

Jeg kendte til mystiske væsner Mærkværdige fabeldyr nogle man aldrig har hørt om før nogle der ikke kan beskrives med ord Jeg blev budt velkommen af mange men der var nogen der var forunderlige de var nærmest som skygger, der krydsede folks veje uden at møde nogen Jeg lod dem vandre, for hvad ville der ske hvis man talte til dem Måske forsvinde, det var hvad jeg havde hørt Man bør aldrig forstyrre en skyggegænger de går i cirkler, men vender aldrig tilbage til samme sted Jeg ved ikke, hvor de forsvandt hen Jeg ser dem aldrig mere Jeg havde hørt det ville ske, at det sker for alle Jeg håber de har det godt

16

Væk fra svedlugt, lunkne bajere, og gennemsnitsdanskere I sølvmånens skær danser de deres holografiske sjæle ud som i en drømmepsykose glimter og reflekterer Iført 90'ernes restparti født i den forkerte generation Du finder dem ikke på hvert gadehjørne De overholder normen i dagslys Besætter byen i natten Fylder luften med Dr. Frank'n'Furterfremstillelse og identitetsdigteri Følg skyggerne hen til euforiserende og bizarre rytmer Du vil føle dig velkommen For alle er ens på hver deres måde

0

Apr 30, 2015

Apr 30, 2015 at 3:31 PM UTC

damkjr

Clubkids

Væk fra svedlugt, lunkne bajere, og gennemsnitsdanskere I sølvmånens skær danser de deres holografiske sjæle ud som i en drømmepsykose glimter og reflekterer Iført 90'ernes restparti født i den forkerte generation Du finder dem ikke på hvert gadehjørne De overholder normen i dagslys Besætter byen i natten Fylder luften med Dr. Frank'n'Furterfremstillelse og identitetsdigteri Følg skyggerne hen til euforiserende og bizarre rytmer Du vil føle dig velkommen For alle er ens på hver deres måde

21

Du går ud og møder fremmede Velkommen til zoo Det er skuffelser Bortset fra en eller to

0

Jan 29, 2014

Jan 29, 2014 at 4:07 PM UTC

louise-bang-forsberg

Untitled

Du går ud og møder fremmede Velkommen til zoo Det er skuffelser Bortset fra en eller to

4

Deliver me, from my place and my fate but there is, somewhere I would rather be, Take my woes, and my ugly toes, Cleanly I will walk, clearly then I will see. Hold my hands and stretch my arms, across my chest, but there is scenery that I have yet to see, Take my dreams awash, and if wishes could be horses, Waves of that sleep carry me, above the stampede. Send me away, call me a disgrace at play, "act your age," but the child disappeared before he matured, Take my flesh and rend it, my carcass and upend it, No longer sensitive, again and again, now inured. Rather have flames lick and heal me. Walk to where the arc bows, sky meets the ground, but there is no colour at the end, all is dark, Take what is, all there was, and all there ever will be, In the shadow of the rainbow, there is a park. There is a Bridge. Some who are warriors always pass, Some who are honest leaders enter slow, heads bowed low, Some who have no business, just show up, say some words, then flock off together like birds, without honour, Some who are scarred beyond recognition, their flesh, their wounds, turmoil tearing at their will, there was no Earthly peace, life awaits beyond the Bridge, ... Valhalla, echoes Odins voice "Velkommen"

0

Aug 1, 2014

Aug 1, 2014 at 1:29 AM UTC

darrell-wade-elverum

In the Shadow of the Rainbow

Deliver me, from my place and my fate but there is, somewhere I would rather be, Take my woes, and my ugly toes, Cleanly I will walk, clearly then I will see. Hold my hands and stretch my arms, across my chest, but there is scenery that I have yet to see, Take my dreams awash, and if wishes could be horses, Waves of that sleep carry me, above the stampede. Send me away, call me a disgrace at play, "act your age," but the child disappeared before he matured, Take my flesh and rend it, my carcass and upend it, No longer sensitive, again and again, now inured. Rather have flames lick and heal me. Walk to where the arc bows, sky meets the ground, but there is no colour at the end, all is dark, Take what is, all there was, and all there ever will be, In the shadow of the rainbow, there is a park. There is a Bridge. Some who are warriors always pass, Some who are honest leaders enter slow, heads bowed low, Some who have no business, just show up, say some words, then flock off together like birds, without honour, Some who are scarred beyond recognition, their flesh, their wounds, turmoil tearing at their will, there was no Earthly peace, life awaits beyond the Bridge, ... Valhalla, echoes Odins voice "Velkommen"

27