"holde" poems - Hello Poetry

Og det hele er en umulig kamp, FOR jeg ved at du kommer - Kravlende tilbage, LIGE SÅ SNART At jeg stopper med at tænke På dig og dine grønne øjne. Men jeg kan ikke holde mig Fra alt det vi ikke fik gjort.

0

Dec 30, 2015

Dec 30, 2015 at 12:33 PM UTC

holkenfeldt

Lige så snart

Og det hele er en umulig kamp, FOR jeg ved at du kommer - Kravlende tilbage, LIGE SÅ SNART At jeg stopper med at tænke På dig og dine grønne øjne. Men jeg kan ikke holde mig Fra alt det vi ikke fik gjort.

7

Holde ma hand Like a woman Not yo ****

0

Nov 6, 2015

Nov 6, 2015 at 6:22 PM UTC

natalia-mushara

Not yo ***

Holde ma hand Like a woman Not yo ****

3

Det er forkert at holde om dig Og uacceptabelt at holde af dig Det er dumt være betaget af dig Men svært ikke at kigge på dig

0

Nov 29, 2015

Nov 29, 2015 at 12:44 PM UTC

holkenfeldt

Dig

Det er forkert at holde om dig Og uacceptabelt at holde af dig Det er dumt være betaget af dig Men svært ikke at kigge på dig

4

Når først det har stået på i nogen tid, så begynder det at kede mig. Uanset følelse, varighed, eller pris. Så vil det aldrig være nok. Dette gælder både mit Kærlighedsliv Dobbeltliv Byliv Når først det har kedet mig i nogen tid, så begynder det at ødelægge mig. Uanset betydning, konsekvens eller mængde. Så vil det aldrig holde op. Dette gælder både min Dysfunktion Frustration Depression (f.b)

0

Dec 15, 2014

Dec 15, 2014 at 7:28 PM UTC

FrederikBartho

Lige så gyldigt, så det kan vel være ligegyldigt

Når først det har stået på i nogen tid, så begynder det at kede mig. Uanset følelse, varighed, eller pris. Så vil det aldrig være nok. Dette gælder både mit Kærlighedsliv Dobbeltliv Byliv Når først det har kedet mig i nogen tid, så begynder det at ødelægge mig. Uanset betydning, konsekvens eller mængde. Så vil det aldrig holde op. Dette gælder både min Dysfunktion Frustration Depression (f.b)

13

*** TAGER TIL FESTER ALENE. SKRIVER AT *** ELSKER DIG INDEN *** TAGER AFSTED, MEN SVARER IKKE NÅR DU SKRIVER, AT DU ELSKER HENDE TILBAGE. DU HØRER IKKE FRA HENDE FØR OM MORGENEN, HVOR *** ER PÅ VEJ HJEM FRA BYEN. ALENE. *** TRÆNGER TIL SELSKAB, MEN INGEN TAGER DEN NÅR *** RINGER. KUN DU. FOR DU HAR LAGT SØVNLØS OG VENTET PÅ DET OPKALD. FOR DET BETYDER NOGET FOR DIG. MEN IKKE FOR HENDE. *** SIGER DET ER DUMT OG AT DU SKAL HOLDE DIN KÆFT. DU BLIVER TAVS FOR EN STUND OG PLUDSELIG ER *** TRÆT AF AT DU ALDRIG SIGER NOGET. f.b

0

Jul 11, 2014

Jul 11, 2014 at 7:16 PM UTC

FrederikBartho

NATTEN TIL MORGENEN

*** TAGER TIL FESTER ALENE. SKRIVER AT *** ELSKER DIG INDEN *** TAGER AFSTED, MEN SVARER IKKE NÅR DU SKRIVER, AT DU ELSKER HENDE TILBAGE. DU HØRER IKKE FRA HENDE FØR OM MORGENEN, HVOR *** ER PÅ VEJ HJEM FRA BYEN. ALENE. *** TRÆNGER TIL SELSKAB, MEN INGEN TAGER DEN NÅR *** RINGER. KUN DU. FOR DU HAR LAGT SØVNLØS OG VENTET PÅ DET OPKALD. FOR DET BETYDER NOGET FOR DIG. MEN IKKE FOR HENDE. *** SIGER DET ER DUMT OG AT DU SKAL HOLDE DIN KÆFT. DU BLIVER TAVS FOR EN STUND OG PLUDSELIG ER *** TRÆT AF AT DU ALDRIG SIGER NOGET. f.b

7

engang var jeg sikker på at det aldrig ville være et problem at drikke morgenkaffe alene og det ville aldrig være et problem at ryge dagens første cigaret med vinduet lukket mens storbyen lever videre udenfor men så forsvandt du pludselig ud af min hoveddør og for første gang lukkede du døren bag dig og jeg fandt ud af at det alligevel regner på november-morgener og ambulancerne suser stadigvæk forbi mit vindue, den eneste forskel er blot at der ikke er nogen til at holde min hånd og det er det der gør hele den forskel som jeg troede var så ubetydelig og jeg åbner stadig vinduet inden dagens første cigaret, selv i gennemskærende efterårs- kulde fordi jeg ved at du synes det er det rareste og jeg hælder ekstra sukker i kaffen for at søde den bitre smag af svigt og jeg ved godt at det her efterspil er definitivt men jeg har alligevel lagt ekstranøglen til dig under måtten hvis du en dag skulle finde på at komme tilbage

0

Nov 12, 2014

Nov 12, 2014 at 4:21 AM UTC

emilie-s-jensen

efterspil

engang var jeg sikker på at det aldrig ville være et problem at drikke morgenkaffe alene og det ville aldrig være et problem at ryge dagens første cigaret med vinduet lukket mens storbyen lever videre udenfor men så forsvandt du pludselig ud af min hoveddør og for første gang lukkede du døren bag dig og jeg fandt ud af at det alligevel regner på november-morgener og ambulancerne suser stadigvæk forbi mit vindue, den eneste forskel er blot at der ikke er nogen til at holde min hånd og det er det der gør hele den forskel som jeg troede var så ubetydelig og jeg åbner stadig vinduet inden dagens første cigaret, selv i gennemskærende efterårs- kulde fordi jeg ved at du synes det er det rareste og jeg hælder ekstra sukker i kaffen for at søde den bitre smag af svigt og jeg ved godt at det her efterspil er definitivt men jeg har alligevel lagt ekstranøglen til dig under måtten hvis du en dag skulle finde på at komme tilbage

33

aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så dejlig som den nu gør med dig hele min krop er fyldt til randen med bobler i tusind farver og jeg kan ikke holde dem inde de bruser ud af mig og farver himlen og skyerne i regnbuens farver i stedet for mit melankolske blik render jeg nu rundt med det dummeste smil og ligner en der rent faktisk for en stund er lykkelig aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så ægte som den nu gør med dig jeg var engang så naiv at jeg troede jeg havde mødt den eneste ene men nu er det som om han blot var et langt mareridt for du gør mig slet ikke bange som han for du svarer altid og skriver søde ord jeg ved at du ikke forlader mig så nu ligger jeg her for en stund og er tryg aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så rigtig som den nu gør med dig for mit sind har altid været et puslespil men det var som om at da du kiggede på mig faldt alle brikkerne bare på plads og du så mig klarer for den jeg er end nogen anden nogensinde har gjort så for første gang nogensinde skriver jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt men for en kort stund når du kigger på mig er jeg forelsket?

0

Nov 9, 2015

Nov 9, 2015 at 1:34 PM UTC

ungdomspoet

den euforiske følelse

aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så dejlig som den nu gør med dig hele min krop er fyldt til randen med bobler i tusind farver og jeg kan ikke holde dem inde de bruser ud af mig og farver himlen og skyerne i regnbuens farver i stedet for mit melankolske blik render jeg nu rundt med det dummeste smil og ligner en der rent faktisk for en stund er lykkelig aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så ægte som den nu gør med dig jeg var engang så naiv at jeg troede jeg havde mødt den eneste ene men nu er det som om han blot var et langt mareridt for du gør mig slet ikke bange som han for du svarer altid og skriver søde ord jeg ved at du ikke forlader mig så nu ligger jeg her for en stund og er tryg aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så rigtig som den nu gør med dig for mit sind har altid været et puslespil men det var som om at da du kiggede på mig faldt alle brikkerne bare på plads og du så mig klarer for den jeg er end nogen anden nogensinde har gjort så for første gang nogensinde skriver jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt men for en kort stund når du kigger på mig er jeg forelsket?

37

I fantasiens hjul omkring livet løb vi rundt. Cirkelforvirrede. Vi søgte efter freden præcis som en natsværmer ville søge efter lyset. Lyset har aldrig fanget os. Freden var øredøvende tavs og først da vi faldt, mærkede vi glastårerne i græsset. Som i en rus gav vores hjerter ekko. Med et nu så skrøbeligt og taktløse **** måtte vi holde fast for ikke at dø i nattens kolde ånde. Stranguleret af horisontens loft og selv opspundende forventninger Eksisterer vi kun, når vi vil.

0

Aug 12, 2015

Aug 12, 2015 at 7:24 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Natsværmeri

I fantasiens hjul omkring livet løb vi rundt. Cirkelforvirrede. Vi søgte efter freden præcis som en natsværmer ville søge efter lyset. Lyset har aldrig fanget os. Freden var øredøvende tavs og først da vi faldt, mærkede vi glastårerne i græsset. Som i en rus gav vores hjerter ekko. Med et nu så skrøbeligt og taktløse **** måtte vi holde fast for ikke at dø i nattens kolde ånde. Stranguleret af horisontens loft og selv opspundende forventninger Eksisterer vi kun, når vi vil.

13

et rystende maleri. han har brugt lang tid på det, får jeg at vide det ligner noget et barn har tegnet. bogstaverne er runde og vaklende og skæve. han har malet farverne ind over hinanden. det rammer som en snestorm, som en iskold bølge inde i hjernen, tårerne som spor af følelsen kernen af et menneske, hvem er man når den svinder, når den ryster og hiver efter vejret og falder og langsomt smelter bort? det er smertefuldt at være vidne til. forsvinder han? er det hans sidste maleri? ikke til at holde ud, jeg må væk, jeg må besøge ham eller skrive et digt, jeg må gøre noget for ellers flyder jeg over af salte, kolde bølger der vælder

0

Sep 9, 2015

Sep 9, 2015 at 1:00 PM UTC

en-anonym-skikkelse

parkinsons

et rystende maleri. han har brugt lang tid på det, får jeg at vide det ligner noget et barn har tegnet. bogstaverne er runde og vaklende og skæve. han har malet farverne ind over hinanden. det rammer som en snestorm, som en iskold bølge inde i hjernen, tårerne som spor af følelsen kernen af et menneske, hvem er man når den svinder, når den ryster og hiver efter vejret og falder og langsomt smelter bort? det er smertefuldt at være vidne til. forsvinder han? er det hans sidste maleri? ikke til at holde ud, jeg må væk, jeg må besøge ham eller skrive et digt, jeg må gøre noget for ellers flyder jeg over af salte, kolde bølger der vælder

12

Jeg savnr at elskes, at varmes, at kunne elske. Der sker noget som jeg ikke kender til og der rører sig noget i hele min krop, den ryster, den ryster afsindigt meget. Jeg vågner og hører lyden af en knorren og fuglene i baggrunden, det er nat, jeg kunne mærke dig i et par sekunder, inden jeg drukner i sorg og det er kulsort. Hvad er det sker? I hvad befinder jeg mig? Jeg løber væk fra det onde, men kan kun finde læ under et træ fyldt med sorte fugle. Hvad er det der sker? Hvorfor er der ingen der kan røre mig, holde om mig, varme mig? Jeg er forladt og dog er alt og alle rundt om mig.

0

Feb 1, 2015

Feb 1, 2015 at 2:51 AM UTC

sophia-edens

Untitled

Jeg savnr at elskes, at varmes, at kunne elske. Der sker noget som jeg ikke kender til og der rører sig noget i hele min krop, den ryster, den ryster afsindigt meget. Jeg vågner og hører lyden af en knorren og fuglene i baggrunden, det er nat, jeg kunne mærke dig i et par sekunder, inden jeg drukner i sorg og det er kulsort. Hvad er det sker? I hvad befinder jeg mig? Jeg løber væk fra det onde, men kan kun finde læ under et træ fyldt med sorte fugle. Hvad er det der sker? Hvorfor er der ingen der kan røre mig, holde om mig, varme mig? Jeg er forladt og dog er alt og alle rundt om mig.

20

det er svært synes jeg, at bruge sin tid på at lade som om det er ligegyldigt at holde det nede, det er ligemeget, intet problem, som det plejer, vi klarer os men hvad så når man vil bruge det, bruge det imod dig så virker det dumt, for hvad hvis jeg aldrig rigtig var ked af det, hvor vigtigt kan det være og så går det galt, og så er det svært fordi spørgsmålet er jo, om jeg er ked af det eller om jeg leder efter opmærksomhed, opmærksomhed kun fra dig så fortsætter jeg med at gøre det svært, lade som ingenting, det er ligemeget, intet problem, som det plejer, vi klarer os så fortsætter jeg med at gøre det svært, og bruge det imod dig, at du er ligeglad, men hvad skulle du ellers være, når jeg virker ligeglad

0

Dec 27, 2014

Dec 27, 2014 at 1:57 PM UTC

Ordogdetder

at lade som om

det er svært synes jeg, at bruge sin tid på at lade som om det er ligegyldigt at holde det nede, det er ligemeget, intet problem, som det plejer, vi klarer os men hvad så når man vil bruge det, bruge det imod dig så virker det dumt, for hvad hvis jeg aldrig rigtig var ked af det, hvor vigtigt kan det være og så går det galt, og så er det svært fordi spørgsmålet er jo, om jeg er ked af det eller om jeg leder efter opmærksomhed, opmærksomhed kun fra dig så fortsætter jeg med at gøre det svært, lade som ingenting, det er ligemeget, intet problem, som det plejer, vi klarer os så fortsætter jeg med at gøre det svært, og bruge det imod dig, at du er ligeglad, men hvad skulle du ellers være, når jeg virker ligeglad

21

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

0

Oct 11, 2015

Oct 11, 2015 at 5:44 PM UTC

llcb

Godnathistorie

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

5

Jeg så dig manisk prøve at sætte bladene tilbage på træerne Du frygtede vinteren Og sneen der lå i din have, var den ****** jeg bad dig om at holde dig fra Du drak bekymrende mange kopper kaffe og intimitet blev byttet ud med navne der blev glemt og kroppe der blev afstraffet Du mistede dig selv i cigaretrøg og rygende sorg Jeg sidder foroven med fryd under tandkødet og Tænker på, den karma jeg fortalte ville ramme dig Da du ødelagde mig De vintenætter

0

Nov 13, 2014

Nov 13, 2014 at 3:40 AM UTC

frederikke-hyldgaard

Vinter

Jeg så dig manisk prøve at sætte bladene tilbage på træerne Du frygtede vinteren Og sneen der lå i din have, var den ****** jeg bad dig om at holde dig fra Du drak bekymrende mange kopper kaffe og intimitet blev byttet ud med navne der blev glemt og kroppe der blev afstraffet Du mistede dig selv i cigaretrøg og rygende sorg Jeg sidder foroven med fryd under tandkødet og Tænker på, den karma jeg fortalte ville ramme dig Da du ødelagde mig De vintenætter

9

*** var som himmelen Aldrig det samme skær udstrålede *** Som dagene før Nogle dage udstrålede *** intet, Og andre dage, svor jeg, at *** kunne Være forår for de, som var omkring hende *** kunne få enhver blomst til, at blomstre, Og redde dem fra den kolde frostige vinter, Som *** nogle dage selv blev opslugt af Mest af alt, var *** mit forår Og én blomst står stadig i min have, Den som *** plantede Selv gennem tiden, de år vi har været På hver vores sti i livet, som aldrig vil Krydse hinanden igen - har den stået Smukt og prægtig i min have, Aldrig vil den visne, for *** vil holde den i live, aldrig vil den visne og jeg håber, at ej heller *** visner, jeg håber *** finder sit forår og jeg vil i mit stille sind sørge over, at jeg ikke kunne være hendes forår dengang tilbage i tiden, for der fandtes intet, jeg hellere ville dengang eller nu.

0

Oct 15, 2014

Oct 15, 2014 at 3:27 PM UTC

thebeautyofyourwords

Emma

*** var som himmelen Aldrig det samme skær udstrålede *** Som dagene før Nogle dage udstrålede *** intet, Og andre dage, svor jeg, at *** kunne Være forår for de, som var omkring hende *** kunne få enhver blomst til, at blomstre, Og redde dem fra den kolde frostige vinter, Som *** nogle dage selv blev opslugt af Mest af alt, var *** mit forår Og én blomst står stadig i min have, Den som *** plantede Selv gennem tiden, de år vi har været På hver vores sti i livet, som aldrig vil Krydse hinanden igen - har den stået Smukt og prægtig i min have, Aldrig vil den visne, for *** vil holde den i live, aldrig vil den visne og jeg håber, at ej heller *** visner, jeg håber *** finder sit forår og jeg vil i mit stille sind sørge over, at jeg ikke kunne være hendes forår dengang tilbage i tiden, for der fandtes intet, jeg hellere ville dengang eller nu.

26

Man sku ha været barn af en anden verden Tænk sig aldrig at skulle tabe noget på gulvet Eller aldrig plages af lyden af service fra køkkenet Mit livs værste dage har været alle dage Og de dage hvor jeg har underlagt mig systemet Jeg kan ikke holde alle lydene ud Jeg har ikke lyst til andet end at spise nudler I sengen med en jeg elsker Jeg kan ikke fungere ret længe ad gangen uden hende *** ser mine bare fødder og mine udvoksede kønshår *** ser mine tårer og hører mig græde 500 kilometer væk Kun hende vil jeg se om kun hende drejer min verden Og kun kan jeg undvære hende fordi jeg ved *** kommer tilbage

0

Sep 3, 2014

Sep 3, 2014 at 2:09 PM UTC

khch

STRØMAFBRYDELSE

Man sku ha været barn af en anden verden Tænk sig aldrig at skulle tabe noget på gulvet Eller aldrig plages af lyden af service fra køkkenet Mit livs værste dage har været alle dage Og de dage hvor jeg har underlagt mig systemet Jeg kan ikke holde alle lydene ud Jeg har ikke lyst til andet end at spise nudler I sengen med en jeg elsker Jeg kan ikke fungere ret længe ad gangen uden hende *** ser mine bare fødder og mine udvoksede kønshår *** ser mine tårer og hører mig græde 500 kilometer væk Kun hende vil jeg se om kun hende drejer min verden Og kun kan jeg undvære hende fordi jeg ved *** kommer tilbage

13