"bogen" poems - Hello Poetry

Døde blikke, der vandrer rundt, som zombier på Dommedag, eller en tiger i bur. Ingen kan glemme, hvorfor vi er her, endda i det næste årti, vil mindet sidde fast, sort på hvidt, i bogen der. Og de er her alle sammen, store som små, arm i arm, de gå. Hovedet holder de højt, i et forsøg på, at stoppe det, de ikke kender, selvom de godt ved, at man med terror sjældent bliver venner. Paris' gallionsfigur, er nu ændret, fra Eiffeltårn til blyant, "Je suis Charlie" Vi håber ytringen en dag bliver fri

0

Jan 12, 2015

Jan 12, 2015 at 3:45 AM UTC

thea-pedersen

Paris

Døde blikke, der vandrer rundt, som zombier på Dommedag, eller en tiger i bur. Ingen kan glemme, hvorfor vi er her, endda i det næste årti, vil mindet sidde fast, sort på hvidt, i bogen der. Og de er her alle sammen, store som små, arm i arm, de gå. Hovedet holder de højt, i et forsøg på, at stoppe det, de ikke kender, selvom de godt ved, at man med terror sjældent bliver venner. Paris' gallionsfigur, er nu ændret, fra Eiffeltårn til blyant, "Je suis Charlie" Vi håber ytringen en dag bliver fri

26

Hendes negle er perfekt formede og lakerede sorte (*hendes fingre knækker, når *** bladrer i bogen*) Hendes hår falder naturligt ned ad ryggen med de små tjavser der former hendes ansigt (hendes hoved føles tungt men tomt) Hendes stemme er let og lyder af klokkeklang (hendes indre stemme skriger evigt) Hendes smil kan smelte enhver, og tænderne er en perlerække (hendes spejlbillede har ikke set et smil længe) Hendes ben er kilometerlange og giver hende en svævende gang (*hendes ben er blå af selvskyldige **** Hendes latter klinger gennem lokalet (hendes tanker griner ad hende selv)

0

Sep 4, 2014

Sep 4, 2014 at 6:34 PM UTC

jd-2

*** #3

Hendes negle er perfekt formede og lakerede sorte (*hendes fingre knækker, når *** bladrer i bogen*) Hendes hår falder naturligt ned ad ryggen med de små tjavser der former hendes ansigt (hendes hoved føles tungt men tomt) Hendes stemme er let og lyder af klokkeklang (hendes indre stemme skriger evigt) Hendes smil kan smelte enhver, og tænderne er en perlerække (hendes spejlbillede har ikke set et smil længe) Hendes ben er kilometerlange og giver hende en svævende gang (*hendes ben er blå af selvskyldige **** Hendes latter klinger gennem lokalet (hendes tanker griner ad hende selv)

13

For evigt sagde uret. Mens viseren stod uden lærling, En kold sommerdag Mellem linjerne Jeg hviskede et smil Som kun verden kunne se. Uvidenhedens byrde Ubøjelig og støvet Som bogen på hylden Gerninger udviskes Man slog med terningen. Profitpolitik til taberne. Profeternes livstegn, Dagenes endelidt Ledte til visdom Hos den brave indianer, Solgt som bankekød I gårsdagens tumult. Farvel sagde timen, Da klokken slog tre. Døde hen i solen. Et matematisk spørgsmål. Hav blot barmhjertig Tikkende tastes tak.

0

Apr 3, 2015

Apr 3, 2015 at 4:46 AM UTC

Waywardfreak

Ode til Visdom

For evigt sagde uret. Mens viseren stod uden lærling, En kold sommerdag Mellem linjerne Jeg hviskede et smil Som kun verden kunne se. Uvidenhedens byrde Ubøjelig og støvet Som bogen på hylden Gerninger udviskes Man slog med terningen. Profitpolitik til taberne. Profeternes livstegn, Dagenes endelidt Ledte til visdom Hos den brave indianer, Solgt som bankekød I gårsdagens tumult. Farvel sagde timen, Da klokken slog tre. Døde hen i solen. Et matematisk spørgsmål. Hav blot barmhjertig Tikkende tastes tak.

24

Duizelingwekkende pijn vertrekt vanuit mijn rug, mijn ogen staan op barsten zienderogen zou ik het noodlot tarten, had ik mezelf voorgelogen, ik zou het allemaal wel oplossen later maar de leegte keerde steeds weer terug. Mijn tanden knarsten, vingers bogen, het zwarte scherm speelde me te parten levenloos en leeggezogen wie kan mij verlossen van al wat ik mezelf heb aange- Daan.

0

Oct 14, 2017

Oct 14, 2017 at 9:32 PM UTC

Daan

Het zwarte scherm

Duizelingwekkende pijn vertrekt vanuit mijn rug, mijn ogen staan op barsten zienderogen zou ik het noodlot tarten, had ik mezelf voorgelogen, ik zou het allemaal wel oplossen later maar de leegte keerde steeds weer terug. Mijn tanden knarsten, vingers bogen, het zwarte scherm speelde me te parten levenloos en leeggezogen wie kan mij verlossen van al wat ik mezelf heb aange- Daan.

15