Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 
Aug 2019 · 323
(BLINKE SMILEY)
Hazel Aug 2019
De spørger om alle mine digte er om dig?
Jeg svare altid nej, men det er de måske lidt alligevel...
Men mest om mig selv, mest om mig selv dengang jeg var med dig. Mest om mig og mig selv og om dig og om hvordan du gjorde mig kantet og skarp.
Handler det om ham? Hvem ham, svare jeg? De griner, for de ved godt at jeg ved hvad de mener. De mener ham der bringer mine tanker i kog, ham der udkogte og udkørte og dæmpede mig, og dampede ud over alles forventninger, for bare at få en dråbe accept på sig. Ham der ikke tror han er god nok, men god nok til at fortælle at andre er gode nok, når han har brug for at få af vide at han god nok, og flot nok og høj nok, og....Ja. Det er nok ham, og hvad så, hvis det passer mig at skrive om en spasser, der har kastet mig, ind og ud af hjertekar, ind i en blindgyde, af blinde svar?
De spørger om alle mine digte er om dig?
Nej men det er dette digt, SVARE JEG.
-Hazel
May 2019 · 260
Digt
Hazel May 2019
Mine digte er den eneste forbindelse til dig, og mine drømme.
-Hazel
Apr 2019 · 582
EN SKRUE LØS
Hazel Apr 2019
Skruehoved, en skrue løs.
Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2.
Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til. 
Att: til den forkerte.
Så vend dig dog om, og gå. nej vent,
stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!
-Hazel
Aug 2018 · 502
Untitled
Hazel Aug 2018
Deja-vu
På en måde
Og så alligevel
Ikke.
-Hazel
Jul 2018 · 316
Untitled
Hazel Jul 2018
To høje søjler
Støder sammen,
rammes af solens stråler, fra øst.
I vest flettes der fingre,
varmen i mellem, smelter glas.

Sådan går digtet om du og jeg, “metaforer i krig”. Jeg slås uden om de tunge kys, og jeg drysser din berøring med kobber. Våde kys og din kobberkrop bliver grøn.
Kemien kaster vandpatroner på kobberkroppens fysiske følelser. Vandstanden steg og lavt blev højt.
-Hazel Lamb
Jun 2018 · 560
NOTE:INDKØBSLISTE.
Hazel Jun 2018
Mine noter, som førhen var ærlige digte,
Er nu blevet til indkøbslister og huskesedler.
Jeg har glemt at købe mit nærvær tilbage
Og min huskesedel siger intet om, at jeg skal huske noget vigtigt.
Ny note: HUSK AT DU SKAL GLEMME!
-Hazel
May 2018 · 310
Uinteressante hoveder
Hazel May 2018
De siger mig overhovedet ikke noget,
men det gør mit hoved overHOVEDET heller ikke.
-Hazel
Apr 2018 · 342
KØD-SYG
Hazel Apr 2018
Kød
En kød-drøm
Du er mit kød
Blodig, bankende, levende KØD

rød.
Rød som blod, rød som rød
Farve eller følelse
Du spytter blod ud på kødet

Og...

Du er min kød-drøm
Kun i fantasien tager du FAT
I alt det du glemte
dengang, løbende hvide sener
Du var der for sent, og du sagde du ville gøre DET!
Men, senere. “SKAT”
Jeg gør det sener, hårde stramme sener
Spændes fast i bæltet som seler
Skærer hul i nakken, og blodet
Sprøjter, og det gør du også...

Sprøjter med blodige, kødlige, kedelige løgne, hængt op på krogen.
Vi er drænet, tappet for RØDT BLOD.

Vi er nøgne.
NU.
Blege, hvide ansigter. Vi smiler, men vi hænger med hovedet ned af.
Vi smiler ikke.

For du har gjordt mig kød-syg.
-Hazel
Apr 2018 · 487
Horn(minder).
Hazel Apr 2018
Højt højt oppe.
Stadig under skyerne.
Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet.
Intet kan sammenlignes, intet er smukkere
end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme.
Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende?
Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv.
Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen,  svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du?
Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende?
Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra.
Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra.
Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden
-Hazel
Mar 2018 · 448
Diskofjæs
Hazel Mar 2018
Blodsprængte øjne, fordi sprittens syndere
befamler min krop.
Længslens læske drikke, af blod, sved, og kaos. KLAMT.
Væsken danser ned i svælget, ombestemmer sig ikke.
Smagen er KLAM, følelsen ligegyldig. Endeløs og ligegyldig.
Jeg har diskofjæs, Grønne, røde, og blå lyssilhouetter
banker på ydersiden af mit indre.
Gid du var ligegyldig!
-Hazel
Feb 2018 · 499
STØVALLERGI
Hazel Feb 2018
Støvet dufter af dig.
Du, et gammelt minde
Tabt, og trådt ned i de slidte gulvbrædder
Som en flig har du boret dig ind under huden, og dybt inde rammer du en nerve.
Jeg har ledt steder jeg vidste du ikke var, for at finde en anden smerte.
Jeg har fløjet sammen med spurve i retninger du ikke er, for at finde et andet sind.
Jeg har hejst hvide flag, og begravet stride økser, men alligevel har blodet strømmet som en flod i Amazonas sumpede skovbunde. Jeg snittede med vilje forkerte initialer ind i træetskerne, fordi jeg vidste at du ikke ville besøge min fremtidsseance.
-Hazel
Jan 2018 · 476
Untitled
Hazel Jan 2018
For du var gift i glasset, salt i såret. Du var djævlens engel, og sandhedens mester. For du kunne hade og elske, få og miste, ofte som det passede dig.
Jeg var glasset der bar giften, jeg var såret der smagte salten, jeg var facadernes mester, jeg kunne hade og elske, give og miste.
Du var skyggernes herrer, solens profet og gudernes Lucifer.
Du bar din smagløse kærlighed i dine lunkne hænder…
-Hazel
Jan 2018 · 257
NutidDatid
Hazel Jan 2018
Og du som åbnede mine ar
Du som saltede mine sår
Du som bragte lys i mørket
Er dig som slukkede lyset på en højlys dag
Du som har vinden imod dig
Er dig med tvivl i ryggen
Og skygger i dit fjæs
Du som var nutid
Er nu datidens måne
Og Fortidens sol
Jeg lander på fremtidens jord
Og jeg graver evighedshuller
I håb om at finde dig i et parallelt univers
Hvor det røde lys binder os fast
Til nutidens datid
(Datidens nutid)
-Hazel
Jan 2018 · 301
27.JANUAR 3:50
Hazel Jan 2018
Jeg har det ikke okay med nødvendigheden, og det får jeg ikke. Jeg har det ikke okay med at du har det okay med at vi er fremmede atomer, i to forskellige byer med samme sol, og fremmede skyer.
Jan 2018 · 388
pPåÅ vVeEjJeEnN
Hazel Jan 2018
I en vejkant, i kanten af vejen
ligger jeg
På asfaltens kolde krop
Spredt ud mellem småsten og tyggegummi
DNA strøg fra alle der har gået her
inklusivt dig.
Derfor ligger jeg her.
Bastant er min kropsvægt
Tynget til vejens massive længsel,
efter gå gang, hop, og dans.
Måske fortvivler mine tåre?
Jeg fylder afløb, huller, og hjerter ud
med metaforisk kapgang
I et naivt håb om at din ømhed
vil ligge sig i en vejkant, i kanten af vejen.
-Hazel
Jan 2018 · 418
Snøredebånd.
Hazel Jan 2018
Det sitre i kroppen
Som utålmodigheden
Det spænder i hver en nerve
Ligsom stramme snørebånd.

Jeg får nu kvalme ved hver en tanke der strejfer mig, og kaster realitytjek(s) ind i fjæset på mig. For jeg har jo aldrig forstået, før efter tiende gang, tyvende gang, for jeg forstår jo aldrig hvorfor?

Stikker, graver, kaster mudder fraser i hovedet på hver en idiot, der snakker om følelser for et andet menneske. For jeg tror ligeså lidt på “kærligheden”, som djævlen og hans tro på uskyld.

Som tålmodigheden
Sitre det i kroppen
Ligsom stramme snørebånd
Spænder det i hver en nerve.
-Hazel
Jan 2018 · 342
...
Hazel Jan 2018
...
DET ER LIGSOM MØRKET.

SOM AT SOVE.

FOR AT DRØMME.

SÅ AT VÅGNE.

JEG VIL FLYGTE.
-Hazel
Jan 2018 · 334
20+
Hazel Jan 2018
20+
Nok forlader jeg min grund, af grunde.
Sad fast i blandt mennesker, 20+, kaffeånde, væk fra alt der idealisere voksenlivet, og det der reflekterede en nærmest nær dødsoplevelse i mine øjne. Sad fast i mellem andres drømme, mixed up med ***** redbull, klistrede skosåler som valser ned i gennem jomfruhinden, for at projektere deres drømme med andres. For at finde ud af at de ikke er kommet videre i deres liv end fra sidste weekend. Nok forlader jeg podier, pedestaler, guld, sølv & bronze-mentaliteten, et ungdomsmararidt der altid ender i ramaskrig, ingen solidaritet for den modsatte. Springer ud fra tippen, af egen næse. nogle burde gøre det samme.
-Hazel
Dec 2017 · 393
Blot for altid.
Hazel Dec 2017
Det har stået på længe
Rigtig længe
For længe.
Jeg løber væk, og lader alt være som det er og forbliver.
Jeg vil ikke forblive, så derfor tager jeg afsted.
Jeg pakker mine følelser væk, blot for altid.
Trækker i mine sko, og lader alt stå tilbage. For jeg vil gå steder du ikke har gået, jeg vil møde mennesker du ikke har mødt, jeg vil elske en som jeg ikke har elsket. Jeg vil bare have lov til at være mig!
Jeg har pakket mine ting, og døren er låst.
Blot for altid.
-Hazel
Nov 2017 · 655
bare ÉN ud af mange
Hazel Nov 2017
Nu er du bare én af nattens mørke kroge.
Ja, bare én ud af mange
Langsomt fordamper du, ind i en grå tåge
Af minder.
Du er, var og forbliver nu blot ét minde.
Ja, bare ét ud af mange.
Jeg gør intet, for tidevandet trækker dig langsomt ud i uigenkendeligheden.
Måske tror du vi ses, men dette er et farvel.
Ja, bare ét ud af mange.

Nu kan vi mødes i den grå tåge af minder.
Det er alt der er tilbage, og der snakker vi om alt det vi havde glemt, der kan vi savne virkeligheden.
I mens glemmer vi os selv, i vores egen uvirkelighed, for det er det der sker.
Ja, ét par gange ud af mange.

For dig er jeg nu blot “HENDE”.
Ja, bare én ud af mange.
-Hazel
Nov 2017 · 496
FAST ROD
Hazel Nov 2017
Fast parforhold.
Faste par.
Faste forhold.
Par.
Forhold.
Parforhold.
Fast forhold.
Hold.
Fast par.
Fast.
Hold fast.

Jeg elsker dig.
Elsker dig.
Jeg.
Elsker.
Dig.
Fast.
-Hazel
(Blot en generel idealisering)
Nov 2017 · 249
Untitled
Hazel Nov 2017
Tågeregn
Og der stod vi
Med rødder i himlen
Fast bundet til jorden
Vi drejer om os selv
For det drejer om os
Ingen kan stop
To hjerter af glas
Men ingen har plads
Vi tabte hinanden
Blev fejet op
Nu er vi sammen igen
Knust og forladt
-Hazel
Nov 2017 · 423
ISCENESÆTTEREN
Hazel Nov 2017
Jeg skriver portrætter med ord
og maler deres ansigter lidt på skrå,
for det er jo sådan de ser ud.
Skæve smil, skæve meninger, skæve hjerter.
Jeg fravælger mig farver og blander en sort, så jeg kan iscenesætte mine følelser lidt
EKSTRA!

Jeg kaster bandeord ud i et tomrum, direkte ind i djævlens svælg, og åbner mit gab omkring hornet.
Kvæles fornøjeligt, med en kvalmende følelse som danner en fornemmelse af et uægte samvær mellem to parterede hjerter.
Jeg iscenesætter mine følelser lidt
EKSTRA!

Smelter sammen med Nikotindræbende dampe, som lufter mine lunger med et frisk **** af gensidig afsky og selv-væmmelse.
Jeg absorbere det kemikaliedannede hvide projektil, som jeg skyder ned i en suppedas af mavefornemmelser.
Jeg iscenesætter mine følelser lidt
EKSTRA!
-Hazel
Hazel Oct 2017
Som natten dog buldre i mørket.
Gadelygternes eneste funktion er at skabe kontrast mellem mørke og MØRKE.
Mere og mere mørkt bliver der, jo lysere lys der skæres igennem på fortovskanten midt inde i centrum af ingenting.
Minusgraderne flår mit hjerte ud af takt
med det formål at imødekomme en hjerteskærende blindgyde, for ikke at pointere mit tankevækkende opspind, der danner grund nok til at elske mindre.
En brustensbarriere, og en mur af sten og cement, bygges i mellem min uvirkelige virkelighed, blot et sort hul som rummer natten, stilheden, mørket og kærligheden.
-Hazel
Oct 2017 · 286
:FOR EN STUND:
Hazel Oct 2017
Blottede hænder, silkebløde og som dagligt er på arbejde. De stivner, for af og til flygter de blottede følelser udenfor og bevæger sig ind i nattens klamme hænder. Tager fat, en besættelse, der skaber en følelsesmæssig lettelse.
BLOT FOR EN STUND.
Blottede hænder, skamferede og dækket til af skamfulde tanker, som ville maltraktere hver eneste glæde i livet.
Alene i en verden så firkantet, lysten til at slå igennem er en hjerteskærende lyst.
MIT HJERTE ER KUN HELT FOR EN STUND.
-Hazel
Sep 2017 · 379
LIGE TIL!
Hazel Sep 2017
Du er så LIIIIGE til
Men   så LIIIIGE, alligevel ikke!
Dine      tilfældighedsvalgte synonymer
som jeg tilfældigvis har  læst
stolpe op og stolpe ned, læst
igen          og            Igen
har bragt følelser til mine tårekanaler.
Men jeg har alligevel vekslet mellem kanal
4                og                    37. . . . . . . . .
Tilfreds dog utilfreds
For selvom sporten i dine ord fascinere
og realit(y)eten i dine fortællinger skræmmer
Har jeg stadig svært ved at gennemskue,
                                   DIG
           LIIIIGE til er du altså ikke
Du er LIIIGE så langt fra, som du er tæt på,
men du mangler bare LIIIIGE…
-Hazel
Sep 2017 · 413
FORTÆL
Hazel Sep 2017
Mød mig på de rene linjer
Dans på de mørke gulve
Skab ro hvor uroen hvisker
Mal mine tanker hvide
For de er så sorte
Dans med tanken om lykke
Til de ulykkelige toner
Kron de ukronede
Og tal til de fremmede lyde
Vogt dig for de forbandede
Og fri dig fra noget andet

Hvisk til mig, fortæl at alt er okay
Tys på mine fordomme og alt der
Høre med
Fortæl mig at livet er farligt
Og at jeg skal tage den med ro

Mød mig hætteklædt
Og klæd mig på
Til livets omstændigheder
Og uheldigheder
Mød mig på linen hvor de danser
Selvom der ik er plads til flere end to
-Hazel
Aug 2017 · 519
B(SK)ARN
Hazel Aug 2017
Et følelses barn
blot et følsomt barn
rækker ud efter lidt kærlighed.
Ingen ord danner kontakt. Kontaktløs.  
Egoisten, narcissisten, ved bare bedre, “barn”.!
Rejs dig ej, før alle måltiderne er fortæret.
Tørstig efter lidt opmærksomhed
og småsulten efter lidt varme.

Et følelses skarn
blot et følsomt skarn
bevæger sig ind på utrygge territorier
kun fordi de voksne havde glemt hvordan
“barn" har det.
De vidste bedst, og ved bedre
men de dannede mit sind, følsomt.
Så vrag, og grav i sandkassen, dybe huller dybe.
I var ej børn mens vi var, det er hele problemet.
-Hazel
Aug 2017 · 463
STIKKONTAKT
Hazel Aug 2017
I kontakt med stikkontakten
Og lyset slukkede.
Mørket spredte sig på millisekunder, du lå ved siden af, men mørket skabte en ensomhed.
Den vedvarende følelse, som borede sig ind i mit kranie. Ustoppeligt.
Følelsen bestod af en bekræftelse, som bekræftede din tvivl!
Forsøget på at opnå noget, som ikke eksisterede i din verden, skabte i min verden blot en illusion.
En åbenhed der var så lukket, og et "smil" der kunne skabe depressioner, du var ulykkelig og ligeså blev jeg.
-Hazel
Aug 2017 · 366
DEN IRREELLE SLUTNING
Hazel Aug 2017
DE KYSSEDE, HURTIGT!
Så cyklede han hjem, med en kebab i tasken.
*** svingede op af sine trapper fordi, drinks på hans regning.
- Hazel
Jul 2017 · 373
Flyvetur
Hazel Jul 2017
Vi var oppe at flyve, men nu lander vi!
Lander du, lander jeg.
Dit ja blev et nej.
Så hvor fra letter vi, og hvorhenne ender vi?
For ja, hvor i verden lander de?
Når vi er dem, og "de" er "vi"!
-Hazel
Jul 2017 · 308
23:31
Hazel Jul 2017
Jeg vil være betydningen i de ord du BANKER ned i dit tastatur klokken 03:00 om natten, fordi du føler der ingen anden vej er frem, end at markere dine følelser ned, sort på hvidt.
Jeg vil gøre dig vred, indebrændt og gal, så jeg ved du holder af mig.
Men ej, er jeg en del af det, en del af det du længes efter…
Jeg mærker det, en konstant tomhed som begge er over os, men vi kigger stadig på hinanden i håbet om at vi kan blive DÉT!
-Hazel
Jul 2017 · 375
DSB
Hazel Jul 2017
DSB
Hvad laver jeg her, i dette vildrede kvarter?
Jeg går rundt fra dør til dør, for at finde dig.
Men det er som om du ikke længere er tilstede!
Jeg er blevet ført til ukendte steder, men nu er jeg alene.
Hvad var meningen med denne tur?
Jeg står tilbage med en følelse af tomhed, jeg er tom, så er det sagt!
Har aller mest lyst til at råbe, men du er døv, så det er til ingen nytte.
Så hvorfor er jeg alene, selvom om vennerne er nære?
Jo nu skal du høre!
Dit nærvær har fravær, og du er der ikke til tiden, jeg har ventet og jeg venter, men der må være sket en fejl, for hvorfor venter jeg på noget som ikke dukker op?!
-Hazel
Jul 2017 · 340
TANDPASTA
Hazel Jul 2017
Så står vi her med tandpasta i hele fjæset,
kigger os selv i spejlet og ser vores spejlbillede,
reflektionerne viser eller beviser mere end vi vil erkende.  
Selvom vi kigger på hinanden og griner,
ved vi godt at en situation som denne, er ligegyldig i morgen...
- Hazel
Jun 2017 · 476
Kaffebar
Hazel Jun 2017
Er det strafbart
At sige du er rar
I mens vi drikker kaffe på en kaffebar
Kigge i dine øjne, er det rart?
Eller skal du forberede dig
3, 2, 1
Eller er du bare klar?
Vi kan også sige
Klar, parat start, der flere muligheder
Men du vælger bar!
Vi kan også bare snakke?
Men jeg venter svar!
for lige nu, er du det
jeg kalder for en smule uparat.  
Tror ingen af os, kom så godt fra start
-Hazel
Jun 2017 · 340
+1
Hazel Jun 2017
+1
*** græd
På knæ sad ***
Tiggede med hele sit hjerte
Ukendte øjne vendte sig
De så på hende
De havde set på hende før
Men det var ikke det samme blik
*** troede at det havde ændret sig
Men intet ændrer sig
Ufunktionel kærlighed
Det var sådan det var
Og det er sådan det er
Nu er de bare bekendte
Som går op i hinanden
*** græd
-Hazel
Jun 2017 · 225
...(/)(/)...
Hazel Jun 2017
FOR AT TAGE NOGET, MÅ MAN GIVE.
FOR AT FÅ NOGET, MÅ MAN MISTE.
-Hazel
Jun 2017 · 351
DaNsE TRIN
Hazel Jun 2017
Opbrættede bukseben
beskidte plamager på ankler og ******>de dansede sammen i timer den dag.
Der var ingen der kiggede på,
de kiggede kun på hinanden.
De dansede bare…uskyldigt!
-Hazel
May 2017 · 553
Død
Hazel May 2017
*** ligger på marken
Hendes hud er helt bleg og hendes krop er kold.
*** har lagt der siden dét skete!
Marken er dækket af røde valmuer, kontrasten mellem hendes blege hud og de grønne græsstrå der giver fylde til marken, får det hele til at virke så uvirkeligt!
Brutalt, hendes øjne er stadig åbne, *** kigger til siden, for selvom *** er kold, er der stadig ting *** ikke vil se i øjnene.  
Blodet er stivnet, hendes blod er koaguleret, ligsom hendes liv.
Alt lever videre selvom *** er blevet plantet der ved en fejl, fuglene synger og insekterne spjætter, kun et spørgmål om tid før de bosætter sig på hendes korpus, og *** bliver en del af valmuemarken..
-Hazel
May 2017 · 391
Lys.
Hazel May 2017
Jeg sidder i et lyst ***.
På gulvet ses refleksionerne af solens lys, som stråler i gennem vinduet, bestående af to glasruder.
Det er morgen, og vinduets ruder er stadig kølige.
Jeg vil huske den kolde fornemmelse i mine håndflader, når jeg tager min hånd hen til din varme kind
-Hazel
May 2017 · 198
...
Hazel May 2017
...
Mit hoved er som en støvet pladesamling bestående af melankolske viser.
-Hazel
May 2017 · 293
···TOM···
Hazel May 2017
Tomhændede hænder
det er det jeg ender med at stå tilbage med.
En ikke eksisterende kærligheds falset,
som gentagende gange laver falske pirouetter.
Vi går begge på linen, men ingen af os danser.
Du falder ned i nettet, imens jeg falder ned i uendeligheden.
Vores øjne vender synkront, men vi kigger ikke på hinanden
ikke på samme måde som vi gjorde før hen!
Dine øjne lyste op når de fik kontakt med mine.
De lyste op på en måde hvor på lyset gik i ét med mørket.
Dit nærvær går igennem kroppen på mig, koldt..
Er det min opfattelse, eller er det din?
jeg ved vi er unge men jeg føler mig ældre, tiden går ligeså hurtigt som hvis tiden ikke gik.
- Hazel
May 2017 · 388
"F" FOR FANDEN!
Hazel May 2017
Jeg      er      totalt      forvirret    !   !   !
Hvad    betyder     dine      ord    ?  ?  ?
Du    prøver    at   forklare    dig    selv .  .  .
Men    prøv    lige   at   hør   på     dig    selv .  .  .
Du      ændre      det     du   fortæller      mig,  ,  ,
             GØR          DU            IKKE?
Fortæl mig nu bare hvad du rigtig tænker på, F O R F A N D E N!
- Hazel
May 2017 · 302
!:ÉTSEKUNDTSENERE:!
Hazel May 2017
Så nu står vi her bare på bunden, vi er på bunden bar,
vi står på bar bund, velkendt sted men ukendt grund.  
Vi er stille for en stund, tankerne flyver rundt
der er kun stille èt sekund, for vi er tabt i det fortabte
i en verden vi ikke kender, men vi skabte.
-Hazel
May 2017 · 341
Hvidvin
Hazel May 2017
Rødvinsrusen komplicere vores normale nærvær
Frem og tilbage om hvorvidt dette er korrekt,
frem og tilbage om hvorvidt dette er forkert.
Jeg kigger i dine øjne, tilbage kigger du!
Samtalen stopper BRAT!!!
Mine ord er blevet til ligegyldige sætninger og
jeg prøver at danne *** af noget, hvor højde, længde og bredde ikke eksistere. dybden er bare ikke dyb nok!
Så her sidder jeg som jeg altid har gjordt
Lader mine tanker danne min virkelighed og lader realiteten fortælle mig om min uvirkelighed.
Jeg lytter hverken til eller fra.
-Hazel
May 2017 · 339
¡!TÅGE!¡
Hazel May 2017
Tåget himmel
Tågede tanker
Tåge hoved
Synkende anker
Flåden til søs
Gør hvad vi kan for at høst
Tager den til land, tager den til kyst
Har du lyst? Har du lyst?
Master og skuder i sigte
Gør hvad vi kan for at sigte
Rammer plet, rammer plet
Gør hvad vi kan, vi skal jo forpligte  
sejler i havn, til ukendte steder  
Slås om vor land, på ukendte steder
Tåget himmel
Tågede tanker
Tåge hoved
Jeg er dét synkende anker
-Hazel
May 2017 · 429
5 minutter.
Hazel May 2017
Klokken er 02:52
Jeg har lige røget en cigaret
Blå king's for at være præcis
Alt er mørkt omkring mig
På nær et rødt lys som garanteret lyser
mit ansigt op i mørket.
Jeg sidder en smule ubekvemt i
en rød sækkestol som matcher det eneste lys i rummet, lidt corny hvis du spørger mig!
Her sidder jeg så alene, men det gør ingenting, fordi regnen på ruderne får det hele til at fremstå levende, i et ellers dødt ***.
Klokken er nu 02:57, det er 5 minutter siden jeg begyndte at skrive alt dette.
-Hazel
May 2017 · 426
·.·.·Diabolus·.·.·
Hazel May 2017
Fjender over dem alle, har jeg kun én.
Jeg kender hende, det er der mange der gør.
*** smiler når *** vil, og snakker med dem der interessere hende.
Det er ikke arrogance der bærer hende, men hendes generte selv.
*** prøver ikke at være noget *** ikke er, *** er hvem *** er.
Tankeskaberen af tanker, *** danner tanker og tanker danner hende.
Svært ved relationer der kommer tæt på, svært ved relationer.
*** giver ikke kærlighed til alle, men når *** gør forstår folk først hvad kærlighed er.
Snyder *** dig gør *** det godt, så snyder *** dig betyder du ikke spor.
*** fortæller hvad *** mener, men det kan være en gåde at forstå.
Fjenden min er ***, men ikke andres fjende.
Ligsom djævlen selv, er *** ikke til at kende.
-Hazel
May 2017 · 405
·[Uro]·[Tid]·
Hazel May 2017
Jeg er ved at dykke ned i den verden jeg frygter aller mest.
Den verden hvor alting vender op og ned på ALTING.
Jeg ved ikke om jeg skal dykke længere, for jeg er bange for at drukne.
Prøver at bevare roen, selvom at den ro jeg har inden i er en vedvarende uro.
Jo længere jeg dykker ned, jo mere bliver jeg kvalt i den ikke eksisterende tid.
Uforstående er vi vel begge to, mindre og mindre skal der til for at tid ligepludselig bliver eksistentiel og at vi begge ender på bunden kvalt og alene i hinandens tilstedeværelse.
-Hazel
May 2017 · 392
Kære.
Hazel May 2017
Kære (…..)
Jeg har set at du sidder alene for dig selv, omgivet af venner.
Der er hverken mørkt eller lyst omkring dig.
Du sidder bare og kigger på, og observere dine omgivelser
Jeg sidder på den anden side i samme selskab som du.
Jeg er ligeså stille som du er, jeg siger hverken til eller fra på dette tidspunkt.
Vi kigger på hinanden men ikke på samme tid.
Jeg kan mærke at du tænker på noget, debatere du med dig selv?
Gør dine tanker også dig skør?
Jeg ved du ser jeg sidder alene for mig selv, omgivet af venner!.
-Hazel
Next page