Hvad skete der
Hvad fik jeg sagt
Hvilke tankestrømme spyttede jeg ud i dit lyttende ansigt
Tårernes aftryk, mærker jeg på min kind
Din lyd runger stadig i min øregang
Det du sagde
Satte sig på hjertet
Afgørelsen blev aldrig gjort
Gør den nu?
Jeg vil ikke glemme
Men lad os pakke det væk

Jeg ventede for lang tid
Jeg mistede min chance

Nu er jeg her, forvirret og træt
Intet har slået mig så hårdt som den sandhed, mit ellers iskolde hjerte fremtryllede i gårsdagens nattetimer
Ej hvor gør det ondt alligevel
Dine fingre rør mig som glasskår mod min skrøbelige hud
Men smerten er næsten længeventet og rar for mig
Det sekund hvor du slipper dit greb omkring mig, kan jeg mærke at jeg lever lidt
Du lader dine hænder forsvinde fra min krop og du hiver mit hjerte med dig.
Det prøver at slå så godt det kan, men det bløder.
Jeg vil aller helst give op og smide det hele på gulvet også bare lade mine frostfarvede øjne erindre smerten
Jeg har fortjent al den smerte jeg kan få
Så vil du ikke nok gøre hvad du kan for at ødelægge mig, vil du ikke nok skære mine fejl ind i min hud, slå dumhederne ind i min hjerne og få mig til at græde så meget at mine øjne svier.

jeg er inderligt ked af at du har lært mig at kende, du har nu erindret en side af mig du ikke burde, en side fuld af blod, glasskår og elektriske nattetimer, du siger jeg er din prinsesse, men min tilværelse er ikke et eventyr længere, blodet løber ned af mine arme og mit hjerte slår i lynets hast når de røde dråber rammer det hvide marmorgulv, alt dette er hændt grundet udefinerbare snitsår, luften bliver tynd og farven mørkegrå er den essentielle farve for mit sind, jeg er lænket til mine røde minder, dele af mit sind er taget væk, skiftet ud, med kemisk opløselige følelser.
du får mine øjne til at løbe i vand når du siger at du elsker mig, jeg bliver helt fanatisk, elektrisk, allergisk. gå væk fra mig, men bliv alligevel.