Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
Words
"jord" poems
Det varme brød ånder på træbordet Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden Smurt ind i olie Som mine lunger nu er smurt ind i tjære - så blev det hele værre Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det Med hvide vægge og blå kameler Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver Og blod I skridtets indre maskineri Der fungerer som en rulletrappe Kører alle de ufødte børn ud Kyler alle de ufødte børn ud Skuffer moder jord igen Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme? Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører Danner min egen rosenhave Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer
0
Nov 10, 2018
Nov 10, 2018 at 3:30 PM UTC
lauraamstutz
Subjektiv kvindekrop
Det varme brød ånder på træbordet Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden Smurt ind i olie Som mine lunger nu er smurt ind i tjære - så blev det hele værre Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det Med hvide vægge og blå kameler Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver Og blod I skridtets indre maskineri Der fungerer som en rulletrappe Kører alle de ufødte børn ud Kyler alle de ufødte børn ud Skuffer moder jord igen Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme? Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører Danner min egen rosenhave Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer
Continue reading...
20
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
0
Feb 15, 2015
Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC
emilie-s-jensen
hvis jeg mærkede efter
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
Continue reading...
112
flyver på nattens sidste timer Med friske minder på min krop Jeg kigger op på månen Som *** rejser gennem natten min evige følgesven Jeg kunne forlade denne jord for hende og for evigt vandre i hendes sølven have med stjernerne til at vise mig vej
0
May 26, 2015
May 26, 2015 at 3:22 PM UTC
jane-deer
Nattens sidste tanker
flyver på nattens sidste timer Med friske minder på min krop Jeg kigger op på månen Som *** rejser gennem natten min evige følgesven Jeg kunne forlade denne jord for hende og for evigt vandre i hendes sølven have med stjernerne til at vise mig vej
Continue reading...
8
Jeg vil så gerne kunne tro, at det perfekte er en idealistisk skabt vrangforestilling, tro på når jeg frygtløs fortæller mig selv, at jeg er ligeglad. Men jeg er pisse utroværdig. Fanget i samfundet, i egne utopiske glansbilleder. Dybt begravet i overjordiske smerter, der forsøges dæmpet af den anbefalede dosis Panodil og nogle gule sataner, der ødelægger dit liv. Jeg stopper med at spise, fordi sult ikke er at samligne med verden. Prøver at forsøde den øredøvende tavshed med ensomhed. Den bedøver mig, og ingen kan høre, at jeg skriger. Et elastisk sind spændt til bristepunktet. 'Hvis bare du var transperant', men nej. Jeg er lavet af porcelæn og græder glastårer, når ikke I kigger. Jeg brækker mig også over korrekthed og for lidt liv. Over hvordan min sjæl bliver hjemløs, hvordan glasknogler romantiseres af uvidenhed om et helvede på jord. Så lad mig skrige hvide vægge sorte, lad mig bløde i fred. For bag min månehvide hud bor der dæmoner der lever af koffein. Jeg har beskidte knogler og et blodsprængt hjerte - et sind der ikke kan gå mere i stykker. - Og jeg vil så gerne kunne tro, at jeg er ligeglad.
0
Jan 22, 2015
Jan 22, 2015 at 1:41 PM UTC
emilie-vedel-hagelskjr
(selv)-Erkendelse
Jeg vil så gerne kunne tro, at det perfekte er en idealistisk skabt vrangforestilling, tro på når jeg frygtløs fortæller mig selv, at jeg er ligeglad. Men jeg er pisse utroværdig. Fanget i samfundet, i egne utopiske glansbilleder. Dybt begravet i overjordiske smerter, der forsøges dæmpet af den anbefalede dosis Panodil og nogle gule sataner, der ødelægger dit liv. Jeg stopper med at spise, fordi sult ikke er at samligne med verden. Prøver at forsøde den øredøvende tavshed med ensomhed. Den bedøver mig, og ingen kan høre, at jeg skriger. Et elastisk sind spændt til bristepunktet. 'Hvis bare du var transperant', men nej. Jeg er lavet af porcelæn og græder glastårer, når ikke I kigger. Jeg brækker mig også over korrekthed og for lidt liv. Over hvordan min sjæl bliver hjemløs, hvordan glasknogler romantiseres af uvidenhed om et helvede på jord. Så lad mig skrige hvide vægge sorte, lad mig bløde i fred. For bag min månehvide hud bor der dæmoner der lever af koffein. Jeg har beskidte knogler og et blodsprængt hjerte - et sind der ikke kan gå mere i stykker. - Og jeg vil så gerne kunne tro, at jeg er ligeglad.
Continue reading...
15
kigger lidt op på himlen hvor månen skinner blændende klart jeg indånder koldt varm røg inhaler og puster ud igen gentager handlingen indtil cigaretten er brændt ned til filteret og jeg skoder mens jeg i den handling indser at cigaretten bliver en perfekt metafor for livet fordi livet, ligesom cigaretten kræver at to ting bliver forenet at sædcellen møder ægget ligesom ilden møder cigaretten og livet kan begynde og langsom forsvinder livet mens vi gentager de samme handlinger igen og igen ånder ind og ud og alle brænder en dag ned til filteret hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge og man bliver skodet og begravet i den kolde jord
0
Mar 21, 2016
Mar 21, 2016 at 7:55 PM UTC
ungdomspoet
cigaretter
kigger lidt op på himlen hvor månen skinner blændende klart jeg indånder koldt varm røg inhaler og puster ud igen gentager handlingen indtil cigaretten er brændt ned til filteret og jeg skoder mens jeg i den handling indser at cigaretten bliver en perfekt metafor for livet fordi livet, ligesom cigaretten kræver at to ting bliver forenet at sædcellen møder ægget ligesom ilden møder cigaretten og livet kan begynde og langsom forsvinder livet mens vi gentager de samme handlinger igen og igen ånder ind og ud og alle brænder en dag ned til filteret hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge og man bliver skodet og begravet i den kolde jord
Continue reading...
23
Snøfnuggene faller i tette strømmer det føles som om de prøver å kvele bakken som en maske endrer det landskapet vårt landskap svøpt i snø liksom et silkeslør drapert elegant over moder jords fyldige kurver slik at skjønnheten forenkles alikevel er det noe bare en tanke som sier at *** nå er vakrere enn noen sinne det er som om snøen har rafinert henne min moder jord svøpt i silkemyk sne vakrere har *** aldri vært
0
May 31, 2013
May 31, 2013 at 8:59 PM UTC
jonathan-dyhre
Snøen
Snøfnuggene faller i tette strømmer det føles som om de prøver å kvele bakken som en maske endrer det landskapet vårt landskap svøpt i snø liksom et silkeslør drapert elegant over moder jords fyldige kurver slik at skjønnheten forenkles alikevel er det noe bare en tanke som sier at *** nå er vakrere enn noen sinne det er som om snøen har rafinert henne min moder jord svøpt i silkemyk sne vakrere har *** aldri vært
Continue reading...
15
En tom stol, forladt, ensom og itu ligesom det kys der er blevet gemt ovre i hjørnet et kys der aldrig vil blive samlet op igen Du fortalte mig at det føltes som om at livet glider igennem dine kolde hænder men det eneste der bør glide gennem dine fingre er mine fingre Jeg går rundt med et kort over himlen ikke én eneste sky at se, ingen syngende fugle eller hurtige flyvemaskiner Måske er dit hjerte ikke det eneste der er tomt Men hvorfor siger man så at der er mere mellem himmel og jord, spørger du
0
May 26, 2015
May 26, 2015 at 10:15 AM UTC
CecilieA
Tomhed
En tom stol, forladt, ensom og itu ligesom det kys der er blevet gemt ovre i hjørnet et kys der aldrig vil blive samlet op igen Du fortalte mig at det føltes som om at livet glider igennem dine kolde hænder men det eneste der bør glide gennem dine fingre er mine fingre Jeg går rundt med et kort over himlen ikke én eneste sky at se, ingen syngende fugle eller hurtige flyvemaskiner Måske er dit hjerte ikke det eneste der er tomt Men hvorfor siger man så at der er mere mellem himmel og jord, spørger du
Continue reading...
13
diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende,  som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser
0
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 5:42 PM UTC
Louiselarsen22
[en dans på roser]
diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende,  som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser
Continue reading...
7
Som tusindvis af kriblende myrer; Myrer der slæber rundt på en fyrenål, på små bitte kviste eller en lille klump sammenhængende jord, Som et stort kaotisk system af spinkle ben, følende horn og ækle insektkroppe, Et system med en usynlig og uigennemskuelig dagsorden, Samarbejdsvillige, Men med forskellige funktioner, Umulige at skelne fra hinanden , Forvirrende og spørgsmålsrejsende, Svage alene, Men revolutionerende og gennemslagskraftige sammen, Eksistensbetvivlende og formålsforvirrende, Hjerteskærende små myrer.
0
Nov 23, 2014
Nov 23, 2014 at 9:47 AM UTC
counter-intuitive
Tanker
Som tusindvis af kriblende myrer; Myrer der slæber rundt på en fyrenål, på små bitte kviste eller en lille klump sammenhængende jord, Som et stort kaotisk system af spinkle ben, følende horn og ækle insektkroppe, Et system med en usynlig og uigennemskuelig dagsorden, Samarbejdsvillige, Men med forskellige funktioner, Umulige at skelne fra hinanden , Forvirrende og spørgsmålsrejsende, Svage alene, Men revolutionerende og gennemslagskraftige sammen, Eksistensbetvivlende og formålsforvirrende, Hjerteskærende små myrer.
Continue reading...
12
udprintede ord at finde tilbage til sin kerne, noget autentisk, noget egentligt sort sengetæppe, forudbestemt uduelighed - skæbnens skrøbelighed menneskelig fornægtelse og sorte huller i sokkerne, i universet at forsvinde fra det hele, fra alt det planlagte bare tage afsted, ud i himmelrummet, alene producere nostalgisk eller glad eller forelsket musik   fra en komet i rummet tage sig en rundtur i stjernetegn, stjernetåger, astrofysisk kigge på livets vidundere ikke sige farvel, ikke sige på gensyn bare flygte, fordufte efterlade alle folk med alle deres forvirrende følelser til at rode sig selv ud som barn ville jeg altid drømme om rumrejser aeronautisk hjerte, dagdrømmer som altid det mægtige, det endeløse, det u-udforskede vægtløshed, universet! så meget mere end bare moder jord så meget mere end blot det konkrete og forståelige per aspera
0
Nov 22, 2015
Nov 22, 2015 at 9:28 AM UTC
en-anonym-skikkelse
ad astra
udprintede ord at finde tilbage til sin kerne, noget autentisk, noget egentligt sort sengetæppe, forudbestemt uduelighed - skæbnens skrøbelighed menneskelig fornægtelse og sorte huller i sokkerne, i universet at forsvinde fra det hele, fra alt det planlagte bare tage afsted, ud i himmelrummet, alene producere nostalgisk eller glad eller forelsket musik   fra en komet i rummet tage sig en rundtur i stjernetegn, stjernetåger, astrofysisk kigge på livets vidundere ikke sige farvel, ikke sige på gensyn bare flygte, fordufte efterlade alle folk med alle deres forvirrende følelser til at rode sig selv ud som barn ville jeg altid drømme om rumrejser aeronautisk hjerte, dagdrømmer som altid det mægtige, det endeløse, det u-udforskede vægtløshed, universet! så meget mere end bare moder jord så meget mere end blot det konkrete og forståelige per aspera
Continue reading...
21
måske flyver jeg; fri svævende over en flammende jord med ildblå vingeslag jeg er en ørn, phønix gøg jeg kan ikke tæmmes, ikke fanges uendeligt; utæmmelig forsvinde sprede vingerne i dans over himlen friere, højere men hvor er mine vinger?
0
May 30, 2015
May 30, 2015 at 4:49 PM UTC
klara
JEG ER IKKE ET DYR
måske flyver jeg; fri svævende over en flammende jord med ildblå vingeslag jeg er en ørn, phønix gøg jeg kan ikke tæmmes, ikke fanges uendeligt; utæmmelig forsvinde sprede vingerne i dans over himlen friere, højere men hvor er mine vinger?
Continue reading...
15
lysende, snefnug det mørke - det endegyldige at stå op for sig selv, at leve på lånt tid vækkeuret selvantændelse, start forfra cementbelægning, enevældighed, dilemma papirnusseri, uforbeholdenhed, glimrende, asfalt, storbyliv sorteringsmaskineri; intelligens-optrevling en finger på pulsen, koldt vand i blodet, sne på brillerne jord under neglene, regn, slud, sne, sludder menneskelig magt over naturlige krafter; naturlige krafters magt over mennesker ild på pakke, is på frys at gisne, en gnist færdiggør din sætning og kom videre
0
Nov 21, 2015
Nov 21, 2015 at 9:45 AM UTC
en-anonym-skikkelse
novembervejr
lysende, snefnug det mørke - det endegyldige at stå op for sig selv, at leve på lånt tid vækkeuret selvantændelse, start forfra cementbelægning, enevældighed, dilemma papirnusseri, uforbeholdenhed, glimrende, asfalt, storbyliv sorteringsmaskineri; intelligens-optrevling en finger på pulsen, koldt vand i blodet, sne på brillerne jord under neglene, regn, slud, sne, sludder menneskelig magt over naturlige krafter; naturlige krafters magt over mennesker ild på pakke, is på frys at gisne, en gnist færdiggør din sætning og kom videre
Continue reading...
16
kaotiske køer på glat is i tågens slørende billede på landet ved siden af den røde traktor som han kørte i til den dag hvor motoren gik i stå ved de fældede træer som nu er en bænk til minde om den dag hans hjerte gav op og her vil mit hjerte opgive kærligheden til nykøbte navnløse køer på din jord som nu kun har syv røde roser og en gravsten med dit navn på
0
Apr 19, 2015
Apr 19, 2015 at 3:33 PM UTC
Clindballe
Navnløse køer
kaotiske køer på glat is i tågens slørende billede på landet ved siden af den røde traktor som han kørte i til den dag hvor motoren gik i stå ved de fældede træer som nu er en bænk til minde om den dag hans hjerte gav op og her vil mit hjerte opgive kærligheden til nykøbte navnløse køer på din jord som nu kun har syv røde roser og en gravsten med dit navn på
Continue reading...
1
NA'H HOORKE! NA'H HOORKE GNAW! TE HNAH BRE JOO EEBER!! AR MAN NA TU JAR AH FERJ JU! TIL JORD UTEN FOTSPOR MERKE and the rest is just gibberish because i said so.
0
May 8, 2016
May 8, 2016 at 3:35 PM UTC
removed.polaroid-scrabble
chant and explanation
NA'H HOORKE! NA'H HOORKE GNAW! TE HNAH BRE JOO EEBER!! AR MAN NA TU JAR AH FERJ JU! TIL JORD UTEN FOTSPOR MERKE and the rest is just gibberish because i said so.
Continue reading...
6
Og du som åbnede mine ar Du som saltede mine sår Du som bragte lys i mørket Er dig som slukkede lyset på en højlys dag Du som har vinden imod dig Er dig med tvivl i ryggen Og skygger i dit fjæs Du som var nutid Er nu datidens måne Og Fortidens sol Jeg lander på fremtidens jord Og jeg graver evighedshuller I håb om at finde dig i et parallelt univers Hvor det røde lys binder os fast Til nutidens datid (Datidens nutid)
0
Jan 30, 2018
Jan 30, 2018 at 10:53 AM UTC
HazelLamb
NutidDatid
Og du som åbnede mine ar Du som saltede mine sår Du som bragte lys i mørket Er dig som slukkede lyset på en højlys dag Du som har vinden imod dig Er dig med tvivl i ryggen Og skygger i dit fjæs Du som var nutid Er nu datidens måne Og Fortidens sol Jeg lander på fremtidens jord Og jeg graver evighedshuller I håb om at finde dig i et parallelt univers Hvor det røde lys binder os fast Til nutidens datid (Datidens nutid)
Continue reading...
16
Itna toot chuka hu Tere yaad me Ki sach me 2 +2 bhi nahi jord pa raha hu....
0
Mar 23, 2018
Mar 23, 2018 at 10:36 AM UTC
ravindra-nayak
Teri yaad
Itna toot chuka hu Tere yaad me Ki sach me 2 +2 bhi nahi jord pa raha hu....
Continue reading...
3