Hvidstrakte palæer af skarpe flader
Skarpe som papir, som origami
Hvidt og dødt fortsætter det mod horisonten
Klinisk og stilfuldt spirer kuplerne spidst
Spirer som larmen i vores hoveder
Larmen af ingenting
Larmen af hvidt

Et inferno af stilhed
Råber stumme tanker
Bløder salte tårer
Vil mig noget mens jeg sover
Drømmende blir aldrig drømme
Det der sker det sker også der
Jeg besvimer i min pude
Til den samme larm af intet
Råber så jeg husker dagen
Så jeg glemmer meget lidt