Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
jeg er hende den sjove
hende, der bryder den isbelagte tavshed,
og får dig til at smile, når du mindst venter det
jeg er hende den sjove
hende, der danser over alle skarpe følelser,
og sjældent skærer sig
jeg er hende den sjove
hende, der altid fortrænger smerten
med velkendte, høje grin
jeg er hende den sjove
hende, du har patent på at grine med,
det er jo derfor, du er der
jeg er hende den sjove
hende, der ikke kan græde uden at grine
jeg er hende den sjove, men det er
ikke sjovt
- elektriske silhuetter og rød læbestift
hvis vi var født i en anden generation, ville du
have givet mig oliemaling og A4-papir, da jeg
fyldte femten år gammel
i stedet for et gavekort og en buket røde roser
hvis vi var født i en anden generation, ville du
lade mig plante træer i din have og sætte alarm
til solopgangen
vores hjerter ville være døsige af ren kærlighed,
og vores ankler ville være ømme af berøringer
vi ville tale i lydbølger, der forbindes med farven
blå, og vores sjæle ville forme os sammen som
lejrbåle, vi undlod at slukke
du ville fortælle mig, hvordan mælk flød gennem
mine årer, og hvordan jeg var bygget af mosaik
hvis vi var født i en anden generation ville vores
læber tygge på sætninger, jeg ikke engang kan
få mine fingre til at skrive
hvis vi var født i en anden generation
ville jeg ikke huske dine mandelformede, elektriske
udspilede øjne, der fik mig til at grine med blodige
hofter og mord klistret fast som tape på mine hænder
hvis vi var født i en anden generation
ville dit navn lyde som poesi, og selv mit hjerte ville
danse som juniregn med duft af kastanjer
hvis vi var født i en anden generation
havde du måske modtaget denne voicemail, og
måske havde vi defineret det, alle andre end os,
kaldte for
os
- et knækket stemmebånd og for mange hv-ord
vi er lavet af den slags sølvpapir, man
krøller sammen, og smider på gaden
jeg tror, endnu engang, at jeg har prøvet
at  kreere plads et sted, der var opfyldt, og
du fylder så meget,  men  du er den eneste,
der kan få mig til at grine med tårer i øjnene
de siger, at influenza på sjælen ikke smitter,
men jeg havde det godt, før du havde det
elendigt

til sidst får man bare nok, så man tatoverer
streger i sandet, og siger, det hele er blevet
for firkantet, og kanterne bøjer og svajer så
det næsten ikke er til at holde ud at være i
eller at se på
jeg tager mig selv i at gå ture omkring din
opgang; læse navnet fra dørtelefonen op ni
gange  i en regelmæssig rytme lige indtil
mine læber begynder at bløde i blå nuancer

de siger, jeg ikke har samvittighed, men min
sjæl sitrer, når andre former dit navn på læber,
der ikke er mine egne, så noget føler jeg vel
du siger, jeg ikke har følelser nok under bleg hud,
men jeg havde det godt, før du havde det
elendigt

så noget føler jeg vel
- digte om onsdage
L S Tesler Sep 2015
hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen
Du giver mig røde øjne, et manifest
Jeg ved ikke hvad jeg vil have.
Den ene og den anden side.
Forsvinder hele tiden, men dukker op
Dykker ned, en dukkert af følelser.
Græder, men vil grine. - gør  i skam.
Jeg bliver ynkelig og desperat.
Klamrer mig fast til masten.
Telefonmasten, med mine beskeder til dig
på. På hovedet, vender min verden.
Du mishandler mig, misforstår kærlighed.
Væsker af salt løber ud af øjnene
Tårer med smag af løgn og latin.
Te amo.
Anna Dec 2014
blot et par måneder siden, ville selv det mindste tegn på oprigtighed vise sig ved sentimentalitet
Vi ville grine og nyde sommeraftener sammen, vi ville skåle for vores dybe samtaler svøbt i champagne
vi ville fortælle sandheder og hvide løgne, og ingenting ville kunne males ovenpå det lærred af glæde og kreativitet vi havde formet
Men når det kom til stykket
Ville vi ikke dele oplevelser eller indre tanker, end ikke når det var vinter og det regnede og var koldt
Vi ville ikke drikke kakao sammen, og varme os ved pejsen
Nej, om vi ikke ville sprede selviskhed og irritable toner
Fordi at tiden heler ikke sorg, den lindrer bare og vi fortrænger
Hvilket er det jeg tror der skete
Vi fortrængte minderne
Og det kan vi ikke gøre noget ved
Vinterens sandheder
ungdomspoet Dec 2015
en at kigge på når jeg vågner søndag morgen
- en der vil tage min hånd og danse rundt med mig
- en at dele de ting der gør mig lykkelig med
- en at dele de ting der gør mig bedrøvet med
- en som vil have et godt forhold til min familie
- en der får tiden til at stoppe i stressede morgner blot ved et kys
- en at tage med ud at se på kunst
- en at diskutere politik og læse avis med
- en som kigger på mig som om jeg var den eneste i verden
- en der ville tage med mig til Paris
- en som vil kysse min nakke blidt i søvne
- en at drikke morgenkaffe og ryge morgensmøger med
- en der kan få mig til at grine når jeg har mindst lyst til det
- en der vil fortælle mig at jeg er en tåbe når jeg opfører mig ligeledes
- en der vil fortælle mig at jeg er kærlig når jeg opfører mig ligeledes
- en at læse mine digte højt for
- en som vil tage med mig på eventyr og ikke være bange
- en der får mig til at føle som den bedste version af mig selv
- en at lytte til lækker musik med
- en at tænke på når man hører dårlige kærlighedssange
- en som tør dele sine tanker og følelser med mig
- en at lytte til
- en at leve for
- en at elske med
- en at kysse på
- en at have tillid til
- en som elsker mig på trods af mine fejl
- en der kan se mine kvaliteter som kvaliteter
- en som syntes at disse ting også er væsentlige
the other Umi Oct 2014
For a moment I had all corners of fate sealed
Right in the palm of my hand
I could explore all the avenues
And I could determine what tomorrow brings
And erase all my past blemishes
That still sting even today

For a moment, I had it all laid out in front of me
Your unwavering strength to overcome that which hurts you the most
The gleam in your eyes when you talk about that which you hold dear
The way you never talk of love in vain
And how you manage to smile through all the pain

You took me through the blossoming
Fields of your heart
And acquainted me with all that blooms there in
From a lilly
To a daisy
Ohhh the lovely scent of the jasmines
Even the wildflowers did not look so wild
For so long as they were nurtured by the beautiful strength of your soil
Their roots strong like your will
They seemed ever more beautiful in my eyes

For a moment I was not a stranger
In the land you grew up in
As foreign as it was to me
For the different personalities I met
All came from a nation of pure kindness and humility
No one fought over property
The elderly cared for the young
And the young respected the elderly
And in due time, the youth was well versed in all the stages of life including puberty

Then we took a short left
To the grimmest corners of your neighborhood
To meet those who are considered vile and most crooked around the hood
And I learned that those souls needed healing
Not necessarily that they were up to no good
Maybe they did commit inhumane acts
But it all came from a dark pit where hearts are left to bleed out to death
And souls cry in the valley of their suffering with no one to hear their cries

Laughter shared and sadness spared
Amongst two hearts that deeply cared
Was preceded by the whine and grine
Of skin on skin and heart to heart
A tale of how two spirits got intimately entwined
And a passion that transcended space and time
My lips wrote poetry on your skin
And your moans whispered a promise to my heart
I could read the desire on your neck
And I suddenly knew you were home
Because your nails built a nest on my back

Perhaps all that aphrodisiac was incited by the red wine
An evening bubbling with heartfelt stories and utmost openness
There certainly was no room for grapevine
The firm grip of your fingers on the sheets
And my fingers in your hair
Rendering each fold in between my fingers
A fine art made of twine
I was just consumed whole
By the bone shattering ecstasy of two bodies merged into one
For in that instant, we shared the same heart
And through my rhythm
I could find yours
In that instant I was thine
And thee mine

Before the morning sunshine
That pierced through the windows shook me awake
I was still dreaming about your eyes
How they resemble the beautiful sky
Above the roof that covered our heads
From a distance I could hear a flock of chirping birds
And the sound of ocean waves
Flowing and receding just to kiss the shore
But that was all in a moment of trance
When I had the chance
To glance into your beautiful eyes
Perhaps for the last time
Or the first of many
But It matters not, for that one night alone was just divine

Well maybe I totally blew it
Maybe I nailed it to the core
But these are standards to which
Only your heart can give the score
For it was a night filled with oxymorons and metaphors
I mean who am I to ask such questions
When I was just another nobody
Who took a casual stroll in your mental streets
And spent one night in your sheets
Before I knew it, my time was over
I had to get back to my normal life
And shake off my deep sleep.
andenrangs poet Oct 2014
jeg vågner her
på mit yndlings sted
badet i morgensol
og kan dufte resterne
af chanel og rødvinen
fra i går og
hjemmebagte boller
og nymalet kaffe
til at starte dagen på
jeg kan høre dig grine i
køkkenet og den ring
af ætsende syre der havde dannet
sig om mit hjerte forsvinder
som var du helende medicin
følelsesløs
havde jeg været så længe
at jeg helt havde glemt
hvordan det var at
føle
og hvorfor det jeg føler
lige er for dig ved jeg ikke
men lige nu er det okay
ikke at vide og bare nyde
for det er
så ubegribeligt
men det er okay
så jeg lukker øjnene
og sover ubesværet
videre mens lyden
og følelsen af dig
og dit dyrebare nærvær
svæver hen over mig
som en beskyttende skygge
og snart vil vi
drikke dagens første kop
kaffe på terrassen og
det hele vil stadig
forekomme mig
så ubegribeligt
...
men det er okay
så længe du er her
jeg ved ikke hvorfor og hvordan men jeg føler noget siden 87 dage
et stævnemøde mellem det mulige og det umulige
90'er lyrikken og romantikkens nationalistiske digte
vi kan (først) grine når vi bliver gamle
udskyd det nødvendige, det gode

absolutistisk kommunikation
siger ord mere end tanker? siger tanker mere end handlinger?
to mennesker, der taler på skift
dialog-løst, kontaktløst
mindretals-mobning
moralsk udhulning
jeg vil tale om frosne ærter, om silkebånd, om stjerneskud og om biller

så kompliceret at det er simpelt;
så simpelt at det er kompliceret
et modsvar fanges i halsen, synkes smertefuldt; langsomt
selviscenesættelsens signalværdi
generationens forbandelse
et fyrværkeri af diversitet
livet vælter os ikke
agtværdig trodsighed
store ord og globalisering og konkurrencedygtighed og individualisme
digitalisering af menneskeligheden
fængslende frihed
pixelleret lydighed
llcb  Aug 2015
Talemåder
llcb Aug 2015
Jeg lever virkelig i en forbandet ungdom, med problemer
og ufunktionelle systemer.
Og det er røvsygt at græde ofte over onde tanker og talermåder, som man ikke vil lægge ører til længere.
Og man er ødelagt
og langt fra i takt
når man møder en sød en og endelig får det sagt.
Så går de bare fra en når man endelig er ved at smile
Så er man igen færdig med at grine
Folk siger at det er jo hvad der sker
Endnu en talemåde, jeg aldrig vil høre mer

Jeg melder pas og lukker mit hjerte
Jeg er færdig med talemåder om kærligheds smerte

— The End —