A cider and a minder
Passing time as a reminder
Pink glow and songs flow
A waxy time erodes the mow

Renegades and perspiration responds
Swimming in winded seas of  Jordan
Heated in space, evicted in their pace
Libido fails as the liquor dilutes in taste

Catch an esse as the moonlight smite
Hold another to fake a romantic right
Filter to the cards of ace as the one winks
Emotive intruders farm in fields of pastures

Imbued with alcoholic waterfalls
Molehills of termites condense lose soil
A lack of connection a taunt that apes
Future anthems triumph in hungered strums

Amused by the music erupting volcanoes
A morrow blows as the candle slows
To tow the tall grassed disused straw
A spring to summer that promises sun rays

A resolve to moderation to preserve modesty
A kiss stored forever peeping the awing stars
To guard a heart and hatch uniformity
Trembles justly forgotten in termed premises

drømmen om storbyslivet og drømmen om ****
mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile
det var sådan jeg havde forestillet mig det
livet i byen versus livet i landet
min forestilling var korrekt i starten
nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber
jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig
jeg blev det menneske jeg ikke ville være
det menneske der altid er forjaget
det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden
det menneske der ikke kan andet end at smalltalke
jeg blev det menneske jeg ikke ville være
endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv
jeg husker, hvem jeg var engang
jeg husker de stille morgener, med den friske luft
jeg husker gåtur med mine forældres labrador
jeg husker roen
jeg husker smilene
jeg husker minder
jeg savner
jeg holder disse minder i live
jeg bliver mindet om dem ofte
specielt når jeg har de dårlige dage
når jeg så tilbringer tid med mine home-girls
da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem
alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene
disse er splittet mellem personer fra landsbylivet
personer der kender mig fra mit gamle liv
disse personer søger jeg til på dårlige dage
for jeg blev det menneske jeg ikke ville være
nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder
og omvendt forsøger jeg at forstå deres
men det kan aldrig blive det samme
for vi har levet forskellige liv før vi mødtes
og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt
man kan snakke om her og nu begivenheder
og forsøge at skabe fælles minder
der kan snøre os sammen som et spindelvæv
eller et ekstra sikkerhedsnet
men nye bekendtskaber vil forevig og altid
minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet
for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være  

*(Marolle)