May 2016
I have tried to write a poem about ****, but it is like I couldn’t find the right words. The meaning was stuck in my head and I was unable to translate it into complete sentences. It is like that night, where the darkness spiraled into the center of my body, and the cries for help were stuck in my throat, choking me. I still remember the emptiness that filled the whole room, so compressed that it felt like the walls would give in to it. I want to go home! No, I want to disappear, leave this body, this place and crawl into myself and let the darkness consume me. I just wanted it to end. My anxiety is always worst when I am amongst others and at that moment, it felt like my heart stopped, as I lost control over my mind and body, even though I felt it all. “I wish for it all would end”, I told myself. I wished that everything could just be ****** into a black hole, just like the void inside of me ****** out the last bit of happiness I had. All alone, but I could still hear the sound of the crowd on the other side of the wall of this crime scene. When the person who helped you out of depression, just pushed you down into a dark pit, when your parents haven’t taught you to call the police when the law is broken and the world feels like an empty void. If a friend no longer is one, but a ****** and you have forgotten how to say no, then stick ******* down your throat and let the screams fill the house.
Written: april 26. - 2016
Dansk:
Jeg har prøvet, at skrive digte om voldtægt, men det er som om ordene ikke er klar til at blive sagt. De sidder fast i hovedet, og kan ikke oversættes til sammenhængende sætninger. Det er som den nat, hvor mørket trak sig helt ned i maven, og skrigende sad som en klump i halsen. Jeg husker stadig følelsen af tomhed, en tomhed som fyldte hele værelset og klamrede sig op af murene i et forsøg på at komme ud. Jeg ville ud, hjem, nej væk. Jeg tænkte på det tog jeg skulle nå, og om jeg måske bare skulle stille mig på skinnerne i stedet for. Min angst er altid værst når der er mange mennesker, og huset var fyldt, da han tømte mine lunger for luft, og jeg mærkede tristheden sive ned, og tage dets plads. Hvor ville jeg dog ønske, at han havde en sø i baghaven, dyb nok til at drukne i, så den langsomme pinsel kunne stoppe.. Dø, og jeg med den. Der var ingen kære far og mor, blot lyden af stilhed, og menneskerne på den anden side af muren til dette gerningssted. Når den person, som talte dig ud af selvmord pludselig bliver årsagen, og dine forældre har lært dig, ikke at ringe til politiet når loven overtrædes, bliver det hele fortrængt i tomrummet. Hvis en ven ikke længere er en ven, men en voldtægtsmand, og du har glemt ordet nej, så stik to fingre i halsen, og lad skrigende fylde hele huset.
Dansk:
Jeg har prøvet, at skrive digte om voldtægt, men det er som om ordene ikke er klar til at blive sagt. De sidder fast i hovedet, og kan ikke oversættes til sammenhængende sætninger. Det er som den nat, hvor mørket trak sig helt ned i maven, og skrigende sad som en klump i halsen. Jeg husker stadig følelsen af tomhed, en tomhed som fyldte hele værelset og klamrede sig op af murene i et forsøg på at komme ud. Jeg ville ud, hjem, nej væk. Jeg tænkte på det tog jeg skulle nå, og om jeg måske bare skulle stille mig på skinnerne i stedet for. Min angst er altid værst når der er mange mennesker, og huset var fyldt, da han tømte mine lunger for luft, og jeg mærkede tristheden sive ned, og tage dets plads. Hvor ville jeg dog ønske, at han havde en sø i baghaven, dyb nok til at drukne i, så den langsomme pinsel kunne stoppe.. Dø, og jeg med den. Der var ingen kære far og mor, blot lyden af stilhed, og menneskerne på den anden side af muren til dette gerningssted. Når den person, som talte dig ud af selvmord pludselig bliver årsagen, og dine forældre har lært dig, ikke at ringe til politiet når loven overtrædes, bliver det hele fortrængt i tomrummet. Hvis en ven ikke længere er en ven, men en voldtægtsmand, og du har glemt ordet nej, så stik to fingre i halsen, og lad skrigende fylde hele huset.
