Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"guld" poems
Som programmerede robotter søger vi efter drenge For vi vil gerne glemme at vi er robotter Stivnede stål i en tid fuld af uopdaget blødt guld Men guldet er sjældent hvor vi er nu Sammen ruster vi i vores bløde senge Værelser med kvindetøj og madrasser Som at glemme hvem der kunne være Og hvad vi ér udenfor sengene Vi er ramt af en tid hvor ure går bedre end os Og hvor vi langsomt irre og bliver grønne Nu, er nu hvor vi må elske unge Fordi guld ikke ruster Kampklar
0
Dec 9, 2014
Dec 9, 2014 at 3:33 PM UTC
Rust
Man kender kun til oplevelsen af lykke efter den er erfaret, og det blot er et minde. Et minde om den sommer; med tusindevis af grin og tonsvis af cigaretter. Dyne på terrassen og brændemærker i foret. ******* glæde på et skyhøjt niveau. Guld værd. Man får en bid af en tidløs lykke, som gør en tosset af kærlighed til livet - og til de man deler livet med. Flere lykkelige øjeblikke end nogensinde før. Men lykke er til for at smages; og ikke for at spises. Og efter sommer kommer vinter; kryber sig op og ånder en i nakken. Den uundgåelige vinter vi alle foragter, hvor farver bliver nedtonede og grin dæmpede. Skal sluges som grå grød på en søndag morgen. Jeg kan kun håbe at jeg får serveret en knivspids lykke igen næste år. Det er min livret
0
Feb 5, 2015
Feb 5, 2015 at 1:40 PM UTC
Smagen af lykke
*** farvede sit mørke hår til blonde lange lokker *** stiftede bekendtskab til vinden og lærte at løbe uden modvind *** forvandlede sine uendelige tåre til dråber af guld i dagevis ledte *** efter sin værdighed og sit smil men der vankede stive prygl da *** fandt dem bag din ryg du lo og du var overbevist om sejreren lå i dine hænder det troede *** også indtil *** fandt sig selv bag alt sorgen du havde pålagt hende *** rev kniven ud du havde placeret dybt mellem hendes ribben jeg havde regnet og håbet på *** ville tage kniven mod din strube men *** var stærkere end det
0
Dec 7, 2014
Dec 7, 2014 at 7:58 AM UTC
du lo
en flok af engle der danser i mine drømme rammer min næsetip med deres tryllestøv bevæger mig over imod den uimodståelige regnbue der fortæller mig at om lidt vil jeg krydse den finde guld og vågne op c.t
0
Nov 30, 2014
Nov 30, 2014 at 5:43 PM UTC
drømme
Nok forlader jeg min grund, af grunde. Sad fast i blandt mennesker, 20+, kaffeånde, væk fra alt der idealisere voksenlivet, og det der reflekterede en nærmest nær dødsoplevelse i mine øjne. Sad fast i mellem andres drømme, mixed up med ***** redbull, klistrede skosåler som valser ned i gennem jomfruhinden, for at projektere deres drømme med andres. For at finde ud af at de ikke er kommet videre i deres liv end fra sidste weekend. Nok forlader jeg podier, pedestaler, guld, sølv & bronze-mentaliteten, et ungdomsmararidt der altid ender i ramaskrig, ingen solidaritet for den modsatte. Springer ud fra tippen, af egen næse. nogle burde gøre det samme.
0
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 12:48 PM UTC
20+
Minigranater af sølv; boblevand af guld; øjne med diamanter; Et land for sig selv med landskaber af blå trekanter og hvide firkanter og fulde mennesker. Venner på bakken Kærester blandt musikken Fjender ved toiletterne Fordampet carbamid, knust benzoylmethylecgonin og lunken ethanol. N/L/K/P/East osv. Årh Roskilda du er så fin og jeg er forelsket i dig, selvom du ****** på mig og jeg kun ser dig en gang om året. Det er en kort kærlighedsnovelle, men er du vanvittig det er en historie mine børnebørn vil få fortalt.
0
Jul 3, 2016
Jul 3, 2016 at 8:09 AM UTC
UGE 25
Skjorten sad pludselig for løst i takt med sneen der gjorde dig urimeligt varm Din far glemte din mor, din mor glemte medicinen og du glemte dig selv Det var påske og jeg var bare observant i min silkekjole Kloge ord faldt ikke længere fra min mund til din Du snoede dig forbi smerten så din rygrad knækkede et par led Nu går du og ligner et forpulet fæ med snuden i retning af din storetå Hende du fylder ud, bliver fyldt ud af præstens søn og han prædikener på hendes inderlår Du havde mig bundet ind i sølvpapir af guld og jeg var larmende lykkelig Det var dog ikke tiltrækkeligt Så nu er jeg observant til din eskalerende uskyld
0
Apr 16, 2015
Apr 16, 2015 at 4:40 AM UTC
USKYLD
Jag är inte ett objekt. Jag är bara en flicka, rädd, fjantig, bortglömd. Även då är jag guld värd.
0
Jun 2, 2017
Jun 2, 2017 at 9:31 AM UTC
BLACK OUT POETRY #1
jeg tror på guld tror på glæden når æggene som burde have bragt liv popper i min mund, som var jeg moder jords onde tvilling det eneste jeg siger jeg løber efter, samtidig det eneste jeg har når det kommer til stykket har jeg intet, dig, dig eller dig men du gør det samme med mig lever ikke i en bobbel, jeg ved for meget og jeg siger for lidt af det som egenligt er relevant og vil noget som er noget irelevant for jeg har haft ondt og har stadig ondt men når de æg popper, føler jeg mig som en gud
0
Jun 5, 2023
Jun 5, 2023 at 6:44 AM UTC
Untitled