Feb 2016
Under the stars I feel so insignificant while amongst human I feel so unbelievably lonely. The words only come through in the evening when I overwrite the everyday hardships with a permanent marker and inhale the cold night alone in the twilight. I look trough fake lit windows in my childhood home. The light has never been my friend because it only shows the outer mask and the inner desire. I ***** in the light, blinded by the carcinogenic sunlight and increasing the process with my daily dose of cigarets. The smoke reaches for the stars, I sink to the ground with a curved back. The whole universe feels bigger and I smaller. I get more insignificant by every sigh and every burden thrown upon my shoulders. We all die alone but we must live together as fake friends till the dark do us part.
Written: February 28. - 2016
Dansk:
Natte kræft
Under stjernerne føler jeg mig så ubetydelig mens jeg er blandt mennesker føler mig uforståeligt ensom. Ordene kommer kun frem om aftenen når jeg streger hverdagens strabadser over med en sprittusch og inhalere nattens kulde alene i tusmørket. Jeg ser ind gennem falskbelyste vinduer i mit barndomshjem. Lyset har aldrig været min ven for der ser man kun den ydre maske og ikke det indre begær. Jeg famler rundt i lyset, blændet af solens kræftfremkaldende stråler og forøger processen min daglige dosis smøger. Røgen søger mod stjernerne, jeg synker mod jorden med krum ryg. Hele universitet føles større og jeg mindre. Jeg bliver mere betydningsløs for hvert suk og hver byrde der kastes over mine skuldre. At dø ensom gør vi alle men vi må leve sammen som falske venner til mørket os skiller.
Dansk:
Natte kræft
Under stjernerne føler jeg mig så ubetydelig mens jeg er blandt mennesker føler mig uforståeligt ensom. Ordene kommer kun frem om aftenen når jeg streger hverdagens strabadser over med en sprittusch og inhalere nattens kulde alene i tusmørket. Jeg ser ind gennem falskbelyste vinduer i mit barndomshjem. Lyset har aldrig været min ven for der ser man kun den ydre maske og ikke det indre begær. Jeg famler rundt i lyset, blændet af solens kræftfremkaldende stråler og forøger processen min daglige dosis smøger. Røgen søger mod stjernerne, jeg synker mod jorden med krum ryg. Hele universitet føles større og jeg mindre. Jeg bliver mere betydningsløs for hvert suk og hver byrde der kastes over mine skuldre. At dø ensom gør vi alle men vi må leve sammen som falske venner til mørket os skiller.
