åh hvor er du afhængig
af den forbandede nikotin
du kan jo ikke give slip
du kan jo ikke vælge
han er din e-cigaret
en midlertidig løsning
mod en konstant trang
du savner dine cigaretter
men de er jo bare så skadelige
de er jo bare så fandens farlige
du tager en cigaret
mellem dine læber tændes den
du inhalerer ikke
du sidder bare med den
til den går ud
så finder du din e-cigaret frem igen
og suger indtil dine lunger kaster op
for så virker cigaretterne knap så fristende
så er trangen knap så stor

(f.b)

You filled your skin with sharp lead and your arms with cigaret burns, without any screams, but with the blue mass that touched your cheeks. You used to think, that to put on a massiv amount of black eyeliner, would hide the fact, that you couldn't sleep at night. And you used to think that starving yourself, would make you feel just a little bit better about who you were, but all you ended up with was a stomach you could fit your hands around, collar bones that stuck  far out from your skin, so they could break at anytime and your hipbones were like knifes, that could slice a man open. You used to do and think so many stupid things, and you were just this little self-conscious girl that needed to be loved and accepted by someone. That little girl is still inside you, but you have learnt to control her and say no when she wants to play.

engang var jeg sikker
på at det aldrig
ville være et problem
at drikke morgenkaffe
alene og det ville aldrig være
et problem at ryge dagens
første cigaret med vinduet
lukket mens storbyen
lever videre udenfor
men så forsvandt
du pludselig ud af
min hoveddør og for første
gang lukkede du døren bag dig
og jeg fandt ud af at det alligevel
regner på november-morgener
og ambulancerne suser stadigvæk
forbi mit vindue, den eneste forskel
er blot at der ikke er nogen
til at holde min hånd og det er
det der gør hele den forskel
som jeg troede var så ubetydelig
og jeg åbner stadig vinduet
inden dagens første cigaret, selv
i gennemskærende efterårs-
kulde fordi jeg ved at du synes
det er det rareste og jeg hælder ekstra
sukker i kaffen for at søde den
bitre smag af svigt og jeg ved
godt at det her efterspil er definitivt
men jeg har alligevel lagt ekstranøglen
til dig under måtten
hvis du en dag skulle finde på
at komme tilbage

My frown couldn't be more prominent as I stare out of my passenger window
Cloudy skies with heavy rainfall, in a cab in traffic just has my mood plummeting
As if I was ever really happy to start
I sigh as I think that..
Have I really been unhappy my whole life, with just good moments in between?
No. I shake my head to myself.. That can't be right
I gasp as the driver suddenly slams on his breaks
"Sorry" he mutters along with a few other choice words
I'm so lost in my tangled thoughts its only a slight distraction
The airport is only 10 miles away but,
It seems its going to take 10 hours to just get there
I slam my head back against the seat
******! Rolling my eyes heavily, I grimace at my own brain
Won't you shut up?!
Yes I know things will never be resolved with my "father"
On his death bed, he'd still only manage to say "I'm still sorry you feel that way."
His family will  look at me as if I haven't done enough to change things...
**** them.. I'm not a magician. And **** if I didn't spend most of my life trying to be one
I swallow that lump in my throat
Just another dad topic to fill the session when I see my therapist
"Can I smoke in here please?" I ask/beg the cab driver
The traffic isn't the only thing congested and I need some relief
Not pleased he agrees... After I slip a $20 in his face
As the wind blows my hair around and the smoke clouds my face
I realize I full of way more doubts than I admitted
Is this where I should be headed?
I mean this isn't a dream
It's gonna be real life with all it's pain and lingering stings just like it is here
My pocket vibrates
Blowing out smoke, I cough as I laugh when I read the text
"I will miss you. Text me when you land."
YOU
You would text me as I'm about to be 1000s and 1000s of miles away from you
I can't help but let a tear slide down my cheek
I remember the endless amount that fell when you were the one leaving
Dangling me on that string... Even 5000 miles away
I don't respond
Just like you didn't respond
Maybe to give you a dose of your own medicine
Or maybe because I simply can not allow you to break me down anymore
I flick my cigaret and wipe my cheek with the back of my hand
The phone vibrates again
It can't be you
It's not your style to appear to care that much
I glance down at the screen and this time can't hold back the sob I choke on
"I love you! Have a safe flight, PLEASE text me when you land!" Love Sam
My baby sister
Sometimes my seemingly older sister
Through it all, the heartbreak of such a distance between us is the same
Through a blur of tears I text back that I will, that I love her too
I see the driver stare at me through the rear view mirror
I'm too sad and stiff to bother to wipe my tears away or even turn my head
So I just drop my eyes so I'm no longer holding his gaze
The history between my sister and I is an eventful one
Very colorful
Lots of laughs...Lots of yelling... Lots of tears...
Getting to the place we are now, the place that was so rock solid for so many years
But then crumbled to the ground caused by an earthquake of addiction..My addiction
I couldn't be more thankful to whomever allowed the chance, the power, the love to remind us who we once were
Maybe we just did that
I don't know
The rain has stopped and traffic is flowing now
I feel I may throw up
I'm getting closer
Closer to my new start
But, with so many unknowns and so many things I don't want waiting for me when I get there...
But, wherever you go, there you are
Ill be there...Waiting for me
I'm just hoping ill give myself a chance before I want to run back the other way
That's what I'm doing.. Everyone says so
"You're running.""Can't run from yourself."
I smirk as I wonder if these ******* with all the advice ever considered if they DROVE me out...
Not that I ran out
Fair weathered friends weigh you down after awhile
The broken promises
The appearing in the light and disappearing when it gets dark
Starts to make my heart ache so bad, it feels hard to breathe
My head pounds as I'm always questioning why they don't want me
What could I do to be better?
I close my eyes
Too tired to think about it further
So tired of having to think so hard
So tired I'm too tired to demand to be treated better
So **** em works
I'm tired of trying, of trying to try
Just done
There's gotta be so much more to life than this..
That I have to try and discover
Startled by the vibrating of my phone again, my eyes pop open as I jump a little bit
"Can't wait to see you! Have a safe flight. Love you! See you at the airport."
I shake my head smiling
My mom always seems to make me smile when I'm drowning in a sea of misery
"I can't wait to see you. You have no idea." I whisper to myself, laughing to myself as I start to cry again
This cab driver must think I'm insane
This time I pull out some tissues and clean myself up
Take a deep breath and force a smile
Everything's going to be ok
This is gonna be the move into the right direction
Where ill find myself again and the path I belong on
Even if it doesn't end there, it'll start me to where my life is meant to go
Everything's gonna be ok.. It's gonna be...
"Miss...Miss...We're here."
I snap back into focus as the drivers voice drills through my brain
I swallow a lump again, nod and mumble an apology for not paying attention
Fumble for my wallet and pay the ridiculous fare, thanks to all the traffic
Luckily I travel light
I grab my suitcase and my dog crate
(She's got the worlds biggest "oh ****"eyes right now)she'll be happy up there
That I'm sure of
I'm standing there, still, ignoring the weight of the crate and my suitcase
The wind sends a shiver down my spine, I shudder
It seems to bring me back into reality
I take another deep breathe and force a smile
I promised myself I wouldn't look back
So I don't
The glass doors slide open.. As if to say "Everything's gonna be ok."
I let the tear slide down my cheek and walk on through

spiser min tunge for at være
sikker på, jeg ikke siger noget,
jeg fortryder om lidt
du sidder på sengekanten med
dit højre ben under venstre lår,
ruller endnu en cigaret
siger du ikke er afhængig af
andet end blå mandage, og
jeg ved ikke hvilken dag det er
i nat
hvis champagne havde været
tøj, ville du være nøgen
hvis cigaretskodder havde været
mad, ville vi begge to være mætte
mine ankler er ømme af
kærlighed
mine fingre svider af frygt for,
de ikke kan gøre op for alt det,
jeg sjældent lader dig høre
jeg var kun et barn, da jeg
elskede dig
havde svært ved at
holde op
igen

og hver gang jeg ønsker,
ser jeg omridset af dit ansigt
og føler din månehvide hud
mod mine ribben
jeg tænder en til cigaret,
men
nu kan jeg mærke mine lunger
smager af kirsebær, ligesom
den aften, du sagde, jeg var
smuk med en varm ånde og
bløde læber, der nu er kreeret
på ny; blå mærker og hende er,
hvad jeg ser, når jeg ser på dig,
men
heldigvis ses vi sjældent og derfor
ridser det i mine knogler
knager i min hjerne
at jeg stadigvæk ser dig for mig
ydmygelsen tynger mig i gulvet
duften af svaghed
og duften er magen til den
vaskepulver, du brugte dengang
men
hvad ved jeg også om det nu

jeg vil male nuancer af din hårfarve ind i mine knogler, og jeg vil røre dine nøgne kraveben indtil mit hjerte forvandles til kold metal
min mor fortalte mig, at blå øjne er farlige
men jeg lovede, jeg aldrig ville blive afhængig
her er jeg så
med kindben lavet af ******
planter voksende ud af min hovedbund
jeg får hjemve, når jeg sidder i min stue med blank kaffe
og når jeg tænder en cigaret, kan jeg mærke dine læber skære i mine lunger

Petrichor lugten af eftertænksomhed.
De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse
minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del.
Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt.
Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem.

De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale.
De lyser jo kun når alt andet sover.

Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget.

Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag.
Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen.
Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder.

Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet.

Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.

I can't tell
if it's the lack
of sleep
or the lack
of human contact
that makes me
feel the way I do

but somehow
of all feelings
i feel empty

like the cigaret pack that used to be full
lying on the balcony table
or the bottle of gin
that do not seem
to notice
how tonight again
i didn't feel a thing

SÅR DER HELER PÅ LÆBEN,
RU HÅNDOVERFLADER
OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND

*** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT
JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER
*** SIGER HVORFOR
OG JEG VED DET IKKE
OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE
MEN JEG SIGER INGENTING
OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD
MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG

JEG GÅR PÅ EN STI
DEN ER 11
OG DER ER INGEN MENNESKER
SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK
OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK
IMENS JEG VRÆLER BANDEORD
OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD
SELVOM INTET GIVER POTE
OG JEG ER FORDÆRVET INDENI
TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET
OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG
MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES?

JEG TAGER UD OM LØRDAGEN
FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG
SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG
DEN GLÆDE DER NU FINDES
TUNGE ØJENLÅG
TEQUILA
TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE
OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER
TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE
MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD?

JEG TAGER HJEM
MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN
ELLER ER DET TOGET
ELLER METROEN
FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN
ALTING ER JO SLØRET
FORHELVEDE DET GØR ONDT.

JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER
JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ
VÅGNER DAGEN EFTER
SORTE RANDER UNDER ØJNENE
OG TØMMERMÆND
ER DET HELE DÉT VÆRD?

MED KRØLLEDE PENGESEDLER,
FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER,
OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN
GÅR JEG UD
MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR?

LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN
NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET
JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND?

JEG SIDDER VED RADIATOREN
DEN ER VARM OG SYMPATISK
IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS
ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET
MEN ER JEG IKKE OKAY NU?

JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN
OG KÆFTEN BRÆNDER
KU DET BLIVE MERE KAOTISK
KU DET?
DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN
JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD
HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI
IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP?

ER DET STRÆKMÆRKERNE,
DET RUNDE ANSIGT,
POLLENALLERGIEN,
MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE
ELLER BARE MIN PERSONLIGHED
DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?

Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål.

Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten.

Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner.
Ligesom du og jeg.

Håber du har fundet dig til rette blandt solene

jeg sidder og stirrer
ud i mørket
en kold september
nat
karl william synger
om at "vi ku' ha' gjort så meget"
og jeg ved ikke om det er vinden
eller tanken om de sørgerlige
rester af
dig og mig
der får tårer til at falde
som glas på mine elfenbenskinder
kaffen er blevet bitter og kold
ligesom det jeg føler indeni
men mine hænder klamrer
sig til koppen som om
den indeholder det
sidste af dig
jeg har aldrig fundet ud af hvorfor
jeg sidder der
nat efter nat
og stirrer ud i mørket
måske håber jeg bare at se dig
få bare et eneste glimt af dig
som et stjerneskud på himlen
i et milisekund
men der kommer aldrig nogen
eller noget
og endnu en lille del af mig dør
så jeg tænder en cigaret og lader
den brænde mellem mine læber
for godt nok vil du altid
være en del af mig
men du får ikke lov til at være
den der tager livet af mig

I walk this lonely road
But it the only one I've ever  known
I try to hide the pain behind a smoke
I'll light this cigaret
and hide all my worries behind it
I walk this road alone by choice
I hide behind my smokes and my ****
I hide behind the things you wouldn't expect of me
I'll walk this road alone it's my choice
This way I don't get hurt
I'll just keep walking
And making the choices you wouldn't expect

Kafferinge på skrivebordet, hænder på gelænderet, for lange bukser, fransk om onsdagen og cigaret til frokost, AT og NG og NV og AP, krudseduller på bordet, børster tænder i bad, kold kaffe i stuen, kruseduller i mit hoved, 10 minutter i tog, 6 timers søvn, et kvarters grin og et par sekunders gab, knækker fingre, kysser kinder, skriver beskeder, hvide gummisko i støvregn, capri Sonne på stationen, en god snak, Naja Marie Aidt, søndagsmiddag, aflevering på lectio, lektion ved min computer, møde om innovation og introduktion til AT konklusion, smukke mennesker, januarudsalg, skilsmisser, nye mennesker, øhm og det er så fint.

My hands tremble,
The cold nips my skin.
It consumes me.
Comes forth, sunken within.
I light my cigarette
And gaze into the day's light...

I leer on,
to familiar scenes.
They pause for a moment
then unexpectedly change.
I take another drag
And wonder on...

Thoughts relapse
Memories become vivid
Pain and pleasure gray
A thousand things at once
I finish my cigaret
It is night...

he is sitting still
a pen in his hand
a paper on the desk
he wants to write
he can't think of anything
he searches trough his pockets
he takes a cigaret
he lights it
he watches smoke
make circles:

seeing the new universe
of unsaid and untold
the drop of ink
falls on the paper
now,the story can unfold.

the ink spreads on a sheet
starts to form a spider
with thiny legs with
six white eyes
made of smeared blue ink
it inlarges it dances
it does what ever
he wants it to do..
then it dies,
with a movement of his pen
it reincarnates with the other one
it's so fun when you can
play with life and death.
he disperse the smoke circle,
with no trouble or regret.

all the time i stood watching
the way the story was made
of a spider from disperse
he puts a dot to end the thought
what a strange mind he has

måske det er det vi er,
weekendalkoholikere
måske vi elsker det,
bassen, der overdøver vores eget hjerteslag,
bassen, der dunker mere end vores tanker,
smagen af sprit, og røgen der hænger i tøjet
tænder den ene cigaret med den sidste,
ryger, drikker, danser,
danser det hele væk,
håber på at svingende hofter og klamme blikke,
kan slette det hele,
drikker måske for at glemme,
eller måske for at huske
men kan man kurere en sygdom med en anden,
for hvad hjælper det at vi drikker os fra vores sanser,
og gemmer os bag billeder så slørede som livet,
når vi i virkeligheden har bræk på skoene,
og tomme pakker i vores tomme lommer

måske det er det vi er,
weekendalkoholikere
måske vi elsker det,
måske ikke
måske det bare er hvem vi er,
syge mennesker,
der lader som om vi har det sjovt,

pigen der tavst traver gennem
skoven der efterhånden er helt nøgen
og iagttager de gyldne blade der er faldet
med hendes rødvinsfarvede læber suger ***
grådigt på den sidste cigaret *** kunne finde i lommen
og vinden hiver i hendes lange lysebrune bølgede hår
men *** er ligeglad, for *** kan kun tænke på at
en dag, snart, vil *** forsvinde fra dette sted
i ørene danser der stille toner komponeret af engle
og sunget af Bon Iver
pigens øjne er store og runde, og vidt åbne
for *** prøver at sluge så meget af denne følelse
før det er for sent igen og lyset der titter igennem de spinkle
grene atter er forsvundet og erstattet af en grå tåge
hendes tanker står så stille, samtidig med at stemmerne
aldrig nogensinde stopper med at hviske til hende
de hvisker, at en pige som hende aldrig vil blive lykkelig
pigen griner da lyden af ordene giver genlyd i hendes
hovede, *** havde nemlig for længst affundet sig med at
lykken er den nøgne skov, gyldne blade, rødvinslæber,
cigaretter, de sidste solstråler og Bon Iver

Your old arms are warm
and your brain has turned to coffee
i sit the morning grass barefoot
seeing the october leaves fall gently in summer
holding its beauty in the rim of my iris
just like the love i hold for you
stuck on very buried word i pronounce

i've fallen again in the water of fire
summer walks
dark city's
and liquid hugs
all held on the tip of my eyelashes

oh, skin turning
skin wrapping
around your blue knees

oh,your blanket fingers
your flower lips
and your melting hips
i want to drown in it all
and swallow it all in

You said loudly
''i    frail    packs    afraid    shore    you''
i never understood it
until i lost my imaginative mind in the rain
you simply meant to say
" i am frail,am tired of digging in my cigaret packs  every time the sun stops shining on my love.
am just afraid to land your  shore of love, cause i don't want to ruin the grooves of the sand."

oh darling
say no such thing
for i have waited for the moment
that your love would spread
like orchid laughter

all i need
is the drips of love
you run to from my head to my toes

all i want is
tongue bites...

jeg stirrer på uret
mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede
tempoet er hurtigt
stemmen er forførende og hvisker til mig
at jeg spilder mit liv
på at side og kigge fortabt ind i en rød væg
for intet er godt her
jeg er ikke glad for alle de bøger og regler
jeg ville hellere male og tegne
til lyden af glasdråber der spiller på trommer
som når regn rammer husets blanke tag
vandrer fortabt rundt
på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst
langs breden af de kolde sten
lukker mine øjne og åbner mit sind
tænder en cigaret
flammen fra lighteren giver den liv
og røgen danser i mund
mine blå konger
med tomme hjerter
hvor er min hvide prins?
jeg er alene
min blå konge forlader mig
ligesom de mange før ham skoder jeg ham
han dør tavst på den kolde sorte vej
hvor jeg før dansede rundt til høj musik
men jeg nåede at blive afhængig
så jeg finder min magiske flamme frem
og giver en ny blå konge liv
lader ham kysse mig
gøre mig glad og tilfreds
indtil han ikke er der mere
og jeg må starte helt forfra

jeg
skulle jo
have en lejlighed
på månen og få den
til at bevæge sig som en
meteor,  gøre månen til et
måneskud mens jeg sad i
vinduet overfor mig og
vi så på hinandens
passioner. på
et tidspunkt
aftalte jeg
at give
mine øjne
en ny farve så
ofte jeg havde tid
til at lakere dem, jeg
aftalte at blive så god til
kunst at jeg kunne ryste
ametyst af mine hænder
uden at have egentlige
ideer. jeg skulle
kalde mig
cigaret-
fjæs fordi
mit ansigt nogle
gange gik i røg, når
det var for langt oppe
i skyerne og så skulle jeg
komme op at skændes, indtil
jeg plukkede en blomst fra
floden udenfor lejlighed-
en og bad mig lægge
den i et glas vand
indtil den
lugtede.

jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

She wore black velvet on a blue moon summer night, she heard the blue birds sing, she's losing her friends and family, the shattered roses sit on the floor, turn to the sunset my love, watch the light turn blue and fall apart, as the cigaret smoke clears and the wind blows, the car lights come through, screams go through out the air and as you lay there, the kiss of the softest rain falls on your lips, as the vine rings around your finger, will you just fall in love with me so we can be forever.

selvom vinden ikke længere hvisker
dit navn, og selvom jeg har
kysset andre læber, der var
næsten lige så kolde som dine
har jeg ikke glemt hvordan din
tunge foldede sig som en rutsjebane,
når du sad i bagagerummet med
en cigaret i din højre hånd,
og hvordan du kunne kysse mig
og røre mig
kun med øjnene, som altid smilede til mig
selv når de var slørede af tårer
jeg bar altid min kærlighed for dig
i min inderste blodårer
fordi jeg vidste at det var det mest sårbare
jeg ejede, mere sårbart end luften
i mine lunger, eller
det troede jeg i hvert fald

for du er her ikke længere, du er langt væk
og jeg kan ikke længere sende dig tanker
eller ord eller smile ad vores minder,
for jeg har foræret kærligheden i mine årer
til en anden