hvor ville det dog være dejligt hvis ***** smagte af æblejuice
så jeg kunne drikke det rent, hver morgen for at glemme
alle de ting jeg sagde og gjorde forkert

hvor ville det dog være dejligt hvis rom smagte af 7 up
så jeg kunne drikke det rent, til hver frokost for at blive fri
fra alle de ting jeg sagde og gjorde forkert

hvor ville det dog være dejligt hvis whisky smagte af lemonade
så jeg kunne drikke det rent, hver aften for at dulme smerten
der følger med alle de ting jeg sagde og gjorde forkert

så hvor er det dog dejligt når hvidvin smager af glæde
så jeg kan drikke det rent, hver nat for at glemme
alle de ting jeg sagde og gjorde forkert

på en varm juni nat i
vor tids paris
dansede jeg rundt på brostenene
i dine arme til lyden af 20'ernes jazz
fra en pladespiller i et åbent kældervindue
og livet smagte af champagne og luften
var fyldt med kærlighed, latter, og den
aftagende duft at læbestift og chanel
og jeg følte mig lidt som daisy
gjorde det i gatsbys arme og
vi gentog fortiden på ny
men det grønne lys
forsvandt også fra os og det værste
er at det har jeg altid vidst inderst inde
men jeg danser stadig hen af brostenene
når fortiden indhenter mig endnu
engang

Det smagte dårligt i min mund
Dårligt
i min mund
Jeg spyttede det ud
som havde jeg mel
i min mund
Synet af din strube
du sank mine lydbølger
i din mund
Mit øje så
på dig
De lignede glasøjne
Stille
Blanke
Det smagte dårligt i min mund
Skylden var din
din nat endte
i min mund

at lege mor og tørre op
og vaske op og at gå op i
et andet menneske
helt så samvittigheden
klistrer på din tunge,
helt så du glemmer din hud
i dørkarmen
sætter aftryk af blod
i badeværelset, og efterlader  hemmeligheder
i gulvsprækkerne
hvisker historier til væggene, alle
dem jeg aldrig fik fortalt dig
jeg var hende, der rakte kolde
hænder ud i et naivt forsøg på at
få dig til at smile i marts
opdrog dig med moderlige øjne
og blå ord, jeg ellers kun skrev ned
holdte dig i hånden, og lod dig ikke
bevæge dig yderligere
indtil du omsider kunne gå selv
vidste ikke dengang,
du ville gå længere ud,
end du selv kunne  bunde
lærte dig at holde om pigeskuldre
så det skar i organer af glæde
lod dig blive afhængig, og lod dig
skænke samvittighed op til randen
af glasset, så vinen smagte af
cork og følelser, der gav mig lyst
til at stikke tre fingre i halsen
måske bliver jeg væk en dag,
drukner
mig selv så jeg måske er væk
snart

min dansklærer sagde,
vi forelsker os i sider af sjæle
vi ikke besidder
jeg forelskede mig i negle,
der skar mod pastelhud
nøgne rygge, der smagte af
honning og fersken
jeg forelskede mig i øjne,
der gik i et med universer
jeg forelskede mig i drømme
jeg glemte at drømme
og ord, der kun blev skrevet
ned
på kolde oktoberdage
med en mild brise
af honning og fersken
flimrer mine øjne
og alt jeg ser
er hende

Tårerne falder og maler gulvet sort
ligesom den blanke kaffe jeg spejler mig i.
Jeg ser din månehvide hud
alt imens natkanonen sender toner blå,
af melankoli gennem mine årer og bider sig
fast
på min krogede rygsøjle og
jeg kan mærke mine lunger.
Synet af dig skærer i mine blå øjne
Jeg tænker tilbage på tiden med dådyrøjne og cashmerehjerter.
Nu har vi kun reptilblikke og vinylindre.
Omridset af dit ansigt
har jeg glemt
og jeg famler hjælpeløs i tågen for at
nå dine krystalgrå hænder
med farer for
at blive spist af
fortrængelsen.
Åh. Jeg husker din pastelhud og dine øjne som
lilla ferskner.
Duften var som jorden selv.
Du smagte af knuste drømme og hypotetiske realiteter.
Jeg tænker på dig,
så stille som en marts nat.
Du er så smuk
Især når du er stille.
'Men hvad ved jeg også om det?'
Platonisk kærlighed.
Jeg har allerede fortrudt min tanke
og ønsket om at vende om,
sætter sig som glasskår i mine øjne.
Måske er du noget jeg har fundet på?
Mine kinder bløder og stjernerne danser røde og blå.
Lysår væk.

jeg drømte
at vi snakkede
og drak kaffe på
cafeen på hjørnet
og du fortalte
om dit år i paris
og hvordan du
havde savnet mig
jeg fortalte
om berusede nætter
og kolde morgener
i kongens have
og hvordan det ikke
var det samme
uden dig
og du rørte ved min hånd
præcis som dengang
og mit hjerte smeltede
præcis som dengang
og jeg vågnede op
alene i min seng
og tænkte på
hvordan det mon var
at vågne i paris
men alene tanken
gav mig sure opstød
og de smagte
af fortid

Sommetider når jeg findes spekulerer jeg på,
hvordan det må være
at være
På samme galakse som jer.
Jeg skriger til verdensrummet, men ser ingen stjerner.
Jeg tænker på ekliptika og om tilsyneladende
er konstant.
Eller så var det kirsebær, og hvordan I romantiserer
livet, blondetrusser, smøger og lange mandage.
Men Åh.
Jeg husker dig. Dine måner.
Du duftede af stjerneskyer og smagte af frugtplantager.
E skapere
L igegyldigt
S ex
K opiere
E vigheden
Og nu går det op for dig, at jeg snakkede om at elske.
Men hvad så når vi må gå baglæns for at holde det hele i os?
"Blod fuld af kys" og du var lige så let som duggen fra træerne.
Du minder mig om Vogue.
Jeg lider af Afasi og hænger mig i dine ord.
du euforiserer dig selv.

mine hænder dufter af lavendel
det minder mig om da de engang var flettet ind i dine
jeg savner smagen af dine læber,
fordi de smagte så godt af vanilje
min parfume er så tung at den fylder hele bussen
fordi du engang
plantede kys langs min hals
som stadig hænger ved
og følger mig overalt
og fylder hele københavn
med sødme og citrus

og hans åndedræt forvandlede sig til en diset tåge for øjnene af ham, mens han gik langs Christianshavns kanal.
de tunge skridt var efterfulgt af lyden af regn i vandet. det eneste han tænkte på var hendes tynde håndled og hendes latter. han ænsede intet andet, end ikke regnens symfoni, han tænkte kun på hende.
han slog sig ned på den lille badebro, og støttede sit hoved op ad muren.
hendes latter hjemsøgte hans bevidsthed hver gang han lukkede øjnene. *** var der, selv når *** ikke var der.
hendes grønne øjne der lyste op når han snakkede til hende.
hendes smil når han sagde noget skørt.
de sarte, bløde læber der smagte af citrusfrugter. duften af jordbær mindede ham altid om hende, hver gang *** trådte ind i et *** ville hendes tilstedeværelse lyse hele rummet op. *** var alt og ingenting.
og han savnede hende. han savnede hende så meget at det gjorde ondt.
det hele var ambivalent og bizart. det var ikke set før.
men han savnede hende stadig.
selvom han vidste *** ikke savnede ham.

det var en mærkelig følelse
den dag hvor jeg endelig slog mine øjne op
og så dig
for den du var og ikke for hvad vi var
tomheden smagte bittert
men sødere end jalousien
og i min ensomhed, var jeg pludselig ikke så ensom længere
jeg havde fundet lykken i et nyt bekendskab
og ligeså havde du
blondinen som du forguder
og jeg pudser mine tænder
for jeg har åbne øjne nu
og det jeg ser gør mig ikke bange længere
jeg forstår nu hvorfor du ikke elskede mig
ikke fordi jeg ikke er god nok
simpelthen fordi du var bange for at jeg
*bare var nok

han ligner måske ikke en djævel
men det gør en slange jo ikke heller
da han endelig lokkede dig til at tage en bid af æblet
smagte du på hans kærlighed
du tog en bid, men blev selv bidt
nu ligger du i din seng og græder ubevidst om hvad der skete
om hvad der lige gjorde at ham der så så uskyldig ud
snoede sig om dig og drænede alt liv ud ad dig