Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Nora Utzon Oct 2014
når jeg ligger her
med din varme hud som pude
falder jeg til ro
genfinder vejret
og mit hjertes pumpende **** daler
i takt med dit

når jeg ligger her
i mine yndlingsarme
hvor trygheden er så stærk
findes der ingen skygger

skygger
der omfavner mine tanker
skygger
der besøger mig
nat efter nat
kan ikke røre mig her
i mine yndlingsarme

når jeg ligger her
med forsigtige strøg på ryggen
og en vidunderlig hvisken i mit øre
er der ingen andre
steder jeg vil være
fingre jeg vil mærke
stemmer jeg vil høre
eller
mennesker jeg vil have

når jeg ligger her
er jeg lykkelig
andenrangs poet Oct 2014
du bad mig om at vente her
på hjørnet af frederiksberg allé
mens du gik den modsatte vej
og du så dig aldrig tilbage som om du ikke var i tvivl
men alligevel
tog du mine hænder og sagde at jeg bare
skulle stole på dig og dit (sidste) kys brænder
stadig på mine frost kolde læber
jeg har ventet i en menneskealder og
jeg har set en verden af københavn som ellers
bare ville have passeret mine øjne som små
ubetydelige skygger
vejret har skiftet mere end før
og jeg ligner mest af alt en der har gået sit
livs walk of shame
for jeg er stadig klædt i den sorte kjole
og de små sko med hæl som du forærede
mig dengang
læbestiften er intakt endnu
og jeg smager af daggamle cigaretter
og whisky
og luften blandes af duften af
chanel og vores søde minder
den københavnske vinter slider ikke
så meget på mit sind når jeg tænker på det
og mine følelser smelter
jeg kan nok godt vente fem minutter endnu
men du kom aldrig forbi frederiksberg allé igen og
du afleverede aldrig mit hjerte tilbage selvom
du havde lovet det da du tog mine hænder og kyssede
mig (for sidste gang)
Frederik B Aug 2014
På en klar efterårsmorgen, tegner træerne skygger af dig i asfalten. Vinden visker dine synder til mig. Jeg skriger dit navn og et åh så desperat halleluja, men det eneste, der forlader mine ensomme læber er en sky af tåge.

*(f.b)
Clindballe Mar 2015
du er lænket til din sengs ynkelige undertrykkelse
fars vuggeviser skygger for din livsglædes melodi
for dæmonerne i dine drømme er kendte skikkelser
djævelens afkom ser du i dit spejlbilledes selvportræt
knuste glas afslører kærlighedens farve på din hud
pillerne formår at trøste din angst bedre end jeg gør
jeg kan ikke forklare dig mit livs kaotiske tragedier
for først må du forstå din egen sørgmodige kamp
så jeg skriver det i digte som du aldrig vil læse højt
Skrevet: 3. marts - 2015
Jonathan Dyhre Jun 2013
Lyset på nattbordet
kaster lystige skygger utover rommet
de leker sammen
i en yndig vals
oppettet veggen.
Lyset slukkes og skyggene forsvinner
men valsen pågår enda
en absurd vals
som fyller tankene mine
en yndig vals
en vakker vals som dra meg med.
Jeg klarer ikke slippe taket .
Raskere og raksere går valsen,
helt til jeg ikke lenger klarer å holde taket å den
den kaster seg utover
prøver frebrilsk å fange virkeligheten,
men plutslig
så er valsen borte
og alt som er igjen
er meg
llcb Oct 2015
Du stråler virkelig i blændende lys
og på broer over søer i københavn
og om morgenen til kaffe
og på mandage under grå himmel
og bare sådan generelt.
Din personlighed smiler til folk,
og det er nok derfor du stråler.

Du fortæller historier med dine øjne
og kysser folk med dine smil
og krammer dem med din latter.

Men alligevel kender ingen dig;
du børster tårer væk med fingrespidserne
og løber videre ud på vejen.
Du kysser drenge du ikke kan lide,
og aldrig dem du har kigget på i baren.
og du vælger altid at tage hjem med fremmede. Du fortalte mig en gang at det er den tid du bruger på at lære dig selv at kende. At du sammen med fremmede bliver mindre fremmed for dig selv. Så kyssede du min næse og forsvandt bag gadelampernes skygger med en jeg ikke kender i hånden.

Jeg er den som kender dig bedst af alle. Jeg har set dig stråle overalt, men jeg har på fornemmelsen at for at kunne stråle som du gør med folk, så er du i mørke uden dem.
Og jeg kender dig godt nok til at vide
at du har mørkerad.
KD May 2015
Jeg kendte til mystiske væsner
Mærkværdige fabeldyr
nogle man aldrig har hørt om før
nogle der ikke kan beskrives med ord

Jeg blev budt velkommen af mange
men der var nogen der var forunderlige
de var nærmest som skygger, der krydsede folks veje
uden at møde nogen

Jeg lod dem vandre, for hvad ville der ske hvis man talte til dem
Måske forsvinde, det var hvad jeg havde hørt
Man bør aldrig forstyrre en skyggegænger
de går i cirkler, men vender aldrig tilbage til samme sted

Jeg ved ikke, hvor de forsvandt hen
Jeg ser dem aldrig mere
Jeg havde hørt det ville ske, at det sker for alle
Jeg håber de har det godt
English Translation:
Where did they go?
I knew mysterious creatures
Crummy mythical creatures
some you've never heard of before
some which cannot be described with words

I was welcomed by many
but there were some who were marvelous
they were rather like shadows that crossed people's roads
without meeting anyone

I let them wander, because what would happen if you spoke to them
Perhaps disappear, it was what I had heard
One should never interfere with a "shadow walker"
they walk in circles, but never to return to the same place

I do not know where they disappeared to
I never see them anymore
I had heard it would happen, that it happens to everyone
I hope they are doing well
ungdomspoet Jun 2015
drengestemmer der hvisker forførende
og pigestemmer der skriger hidsigt
mørket der omridser
det billede af skygger der danser
med røde roser i hånden
og blod på tanden
for vi er alle kanibaler
samler på menneskehjerter
som vi forsigtigt placerer i vores glasbur
et ekstra til samlingen
og vi æder resten af kroppen
i det violetblå lys fra skærmen
får vi afvide at vi ikke er gode nok
så mine øjne græder rødvinstårer
fordi jeg lever et liv hvor rusen
er min eneste livstilstand
og det er sjælendt at jeg føler mig i live
i et narcissistisk samfund
hvor blonde piger er de eneste prinsesser
og knækkede skæve piger bare er
i stykker
for *** tror ikke på kærligheden
og hvem vil også
lege med en dukke der ikke virker?
så indtil der kommer en der vil
lappe hende sammen og reparere hende
må *** bare side i vinduet og kigge
på de andre dukker
som render rundt og æder hinandens
hjerter
og *** drømmer om et liv
hvor kærlighed ikke var lig med smerte
og forelskelse ikke var en dødsdom
Amanda Bordrup Feb 2015
Dit bryst gav mig tryghed
Det var varmt og jeg kunne høre
I din brystkasse
Et hav i bevægelse
En skov i blomstring
Og rytmen i dit hjerte
Gav mig mod til at give efter

At løbe væk med dig
Kunne have været en realitet
Vi kunne have overgivet os selv
Til hinanden
Vi kunne have danset
I skinnet fra hinandens øjne
Men i stedet
Løb vi væk til et univers
Hvor vi ikke var venner
Hvor vi ikke var mennesker
Men hvor vi blot
For en stund
Var to skygger forenet
I skæret af månelyset

Jeg fik næring af dit bryst mod mit
Du smagte af efterår
Jeg ved at jeg smagte af regn
Men du formede mig efter din krop
Og fik mig til at smage af forår

Jeg kyssede dig hårdt
Det var min frelse
Du dyrkede min tilstedeværelse
Det var din overgivelse
Til mit ønske om uendelig intimitet


til M.P
enits Jan 2016
skygger af sorte palmer
plettes til at toner fra sinatra
lytter ikke efter, men venter på
tomme beskeder
jeg har siddet på hug i min egen tåge
det er tåget
og jeg prøver at tegne poetiske stemninger
af aftener i selskab med mig
5 minutter i
med tårer i øjnene hiver jeg luft ned i mine ekspansive lunger, husker
husker: det er bare nu'et. det er blot en brøkdel.
og en dag vil jeg have glemt dette øjeblik, dette blink med øjnene, forbipasseret fortvivlelse og forvildelse og utilpashed
og en dag vil jeg have varme, gyldne minder lokaliseret bag øjenhulen, bag drømmene
og jeg vil have hængt hvidt vasketøj op, jeg vil have talt med en vred bille, kørt i en lyseblå bil og købt mine egne øko-appelsiner.
jeg vil have klippet mit hår mindst ti gange, foldet fingrene om en andens krop, om en andens ømheder, en andens tanker, jeg vil have haft et hundrede forskellige par sko på mine to fødder, set nye vidundere og nye lavpunkter
og det smelter sammen og alt det ubehagelige fylder mindst
men lige nu kaster ubehag lange skygger
Hazel Jan 2018
Og du som åbnede mine ar
Du som saltede mine sår
Du som bragte lys i mørket
Er dig som slukkede lyset på en højlys dag
Du som har vinden imod dig
Er dig med tvivl i ryggen
Og skygger i dit fjæs
Du som var nutid
Er nu datidens måne
Og Fortidens sol
Jeg lander på fremtidens jord
Og jeg graver evighedshuller
I håb om at finde dig i et parallelt univers
Hvor det røde lys binder os fast
Til nutidens datid
(Datidens nutid)
-Hazel
Laura Amstutz Feb 2019
jeg beklager kastaniemarkens skygger
lagde sig over dit solbestrålede ansigt
og at plastikposen satte sig fast
i dit cykelhjul
så du faldt og slog hovedet
på den nylagte asfalt
jeg beklager du kom i tanke om
alle dem der fortjente en afsked
men ikke fik den i tide

— The End —