"regn" poems - Hello Poetry

I de aller længste sorte, mørke nætter fyldt til randen med regn er det så rart at vandre forpjasket fordrukken over det brolagte søgende efter det absolutte ingenting i mørke kopper med den næste salige lykke i.

0

Jan 11, 2015

Jan 11, 2015 at 10:34 AM UTC

ordomkasteren

Nat

I de aller længste sorte, mørke nætter fyldt til randen med regn er det så rart at vandre forpjasket fordrukken over det brolagte søgende efter det absolutte ingenting i mørke kopper med den næste salige lykke i.

14

Petrichor lugten af eftertænksomhed. De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del. Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt. Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem. De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale. De lyser jo kun når alt andet sover. Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget. Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag. Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen. Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder. Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet. Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 5:32 PM UTC

llcb

Mit vindue står åbent

Petrichor lugten af eftertænksomhed. De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del. Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt. Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem. De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale. De lyser jo kun når alt andet sover. Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget. Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag. Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen. Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder. Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet. Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.

13

Kina poetry på gjesthuset en kveld i regn (Norwegian) Korean poetry about a guesthouse one evening of rain. Høstregn senker seg over gjestehuset kaldt utafor, rolig natt med lampe trist inni meg, sorgfull i rom i hjertet en munk som mediterer. Autumn rain sinks over the guesthouse it's cold outside, night is calm with a lamp of sadness inside me, a room of mourning in my heart a monk who meditates. Ch 'oe Ch'iwon. Korea also by him with my attempts at translation: Høstvind bare sang bittert knapt en venn kjenner min lyd regnet siler ute i mørket fra lampen min går hugen langt. Autumn's wind sings bitterly hardly a friend knows my voice rain pours down out in the dark from my lamp memory travels far

0

Dec 23, 2015

Dec 23, 2015 at 2:27 AM UTC

margaret-ann-waddicor

Korean poetry about a guesthouse one evening of rain.

Kina poetry på gjesthuset en kveld i regn (Norwegian) Korean poetry about a guesthouse one evening of rain. Høstregn senker seg over gjestehuset kaldt utafor, rolig natt med lampe trist inni meg, sorgfull i rom i hjertet en munk som mediterer. Autumn rain sinks over the guesthouse it's cold outside, night is calm with a lamp of sadness inside me, a room of mourning in my heart a monk who meditates. Ch 'oe Ch'iwon. Korea also by him with my attempts at translation: Høstvind bare sang bittert knapt en venn kjenner min lyd regnet siler ute i mørket fra lampen min går hugen langt. Autumn's wind sings bitterly hardly a friend knows my voice rain pours down out in the dark from my lamp memory travels far

20

Det var kortvarigt patronerne dansede sterilt henover himlen, og forgyldte os med regn. Vi løb. Forsøgte at slippe alt i en rusende dans. Stemningen omfavnede os med rødvinskys. Eliderede os fra virkeligheden. Vi er født af natten med hjerter døsige af kærlighed. Du talte i lydbølger og radiofonisk sammenlignede du mig med kokain. - du var bygget af mosaik og duftede af skrøbelighed. Der fór strøm igennem dit elektriske, bedøvede hjerte.' Da du sagde mit navn, tænkte jeg på forårsregn, og mit hjerte smeltede af poesi. Det var udefinerbart, Kortvarigt.

0

Jan 14, 2015

Jan 14, 2015 at 11:11 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Udefinerbart (?)

Det var kortvarigt patronerne dansede sterilt henover himlen, og forgyldte os med regn. Vi løb. Forsøgte at slippe alt i en rusende dans. Stemningen omfavnede os med rødvinskys. Eliderede os fra virkeligheden. Vi er født af natten med hjerter døsige af kærlighed. Du talte i lydbølger og radiofonisk sammenlignede du mig med kokain. - du var bygget af mosaik og duftede af skrøbelighed. Der fór strøm igennem dit elektriske, bedøvede hjerte.' Da du sagde mit navn, tænkte jeg på forårsregn, og mit hjerte smeltede af poesi. Det var udefinerbart, Kortvarigt.

12

du har brugt to år på at fortælle mig at regnen på din rude, lyden af dråberne, der faldt tungt, lød som mit grin; beroligende og uendeligt at bladene, der falder til jorden, midt i oktober, så sørgelige ud, og du svor på at sådan en sorg, den mangel af glæde og lys, sådan skulle jeg aldrig føle og smagen af kaffe, dit yndlings drug, var præcis som du så mig; varm, stærk, vedvarende og efterlod dig med tanken om, hvornår du kunne få mere tre uger har jeg nu været foruden disse ord din berøring dit nærvær tre uger fyldt med kaffe, regn og efterår, men intet har jeg hørt måske du skulle have brugt mindre tid på at snakke og mere tid på at elske mig

0

Jun 14, 2014

Jun 14, 2014 at 3:59 AM UTC

nikoline

tre uger

du har brugt to år på at fortælle mig at regnen på din rude, lyden af dråberne, der faldt tungt, lød som mit grin; beroligende og uendeligt at bladene, der falder til jorden, midt i oktober, så sørgelige ud, og du svor på at sådan en sorg, den mangel af glæde og lys, sådan skulle jeg aldrig føle og smagen af kaffe, dit yndlings drug, var præcis som du så mig; varm, stærk, vedvarende og efterlod dig med tanken om, hvornår du kunne få mere tre uger har jeg nu været foruden disse ord din berøring dit nærvær tre uger fyldt med kaffe, regn og efterår, men intet har jeg hørt måske du skulle have brugt mindre tid på at snakke og mere tid på at elske mig

13

Endnu en aften hvor jeg sidder med glasskår på mine øjenvipper. Jeg tror ikke på tårer. Nuancer af glæde tegnes i dine øjne. Sideeffekter af jalousi og smerte. Du siger, at månen dør og dine stemme splintres - som var det os. Alle vores løgne og billig ***** under beskidte, isblå negle. Dine hænder på mine ribben sender stød igennem min krop og knækker min krogede rygsøjle som var den af vinyl. Jeg kysser din nøgne hals til live. Vores vener lyser natten op. Trætoppene over os; er det eneste, der holder os nede. De siger, at blå øjne er farlige, og jeg lovede ikke at blive afhængig. men det er anderledes nu. Her står vi så. Med kindben lavet af begær som var det ****** Men verden har sit greb om os. Der er ingen EXIT ZER0. Vi er tvunget til at blive stående. I koma. Under trætoppene i oktober-regn. Det er vores eskapisme. Vi har intet andet. Når vi går hjem, kan jeg spejle mig i blank kaffe og drømme. Tankespind af brandsår og stjerneregn. til vi ses igen.

0

Dec 20, 2014

Dec 20, 2014 at 4:04 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Sårbart

Endnu en aften hvor jeg sidder med glasskår på mine øjenvipper. Jeg tror ikke på tårer. Nuancer af glæde tegnes i dine øjne. Sideeffekter af jalousi og smerte. Du siger, at månen dør og dine stemme splintres - som var det os. Alle vores løgne og billig ***** under beskidte, isblå negle. Dine hænder på mine ribben sender stød igennem min krop og knækker min krogede rygsøjle som var den af vinyl. Jeg kysser din nøgne hals til live. Vores vener lyser natten op. Trætoppene over os; er det eneste, der holder os nede. De siger, at blå øjne er farlige, og jeg lovede ikke at blive afhængig. men det er anderledes nu. Her står vi så. Med kindben lavet af begær som var det ****** Men verden har sit greb om os. Der er ingen EXIT ZER0. Vi er tvunget til at blive stående. I koma. Under trætoppene i oktober-regn. Det er vores eskapisme. Vi har intet andet. Når vi går hjem, kan jeg spejle mig i blank kaffe og drømme. Tankespind af brandsår og stjerneregn. til vi ses igen.

29

to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed hvide tænder der bed i hvide lagner varme kroppe der dansede med en illusion af lykke sorte lunger der slugte mørke tanker korte arme med en mørkegrå himmel malet på sig hullede stemmer som blev syet sammen af undskyldninger disfunktionelle hjerter der prøvede at slå tomme skeletter og blå shilouetter kold januar-regn der vaskede alt hvad der mindede om tåre væk knive med smilende ansigter risede ar på rygsøjlen spredte ben og lukkede øjne to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed flød i synlige åre 6.4 % kærlighed blev optaget i menneskekroppe 6.4% kærlighed er væk

0

Jan 19, 2015

Jan 19, 2015 at 4:26 PM UTC

ungdomspoet

6.4% alkohol

to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed hvide tænder der bed i hvide lagner varme kroppe der dansede med en illusion af lykke sorte lunger der slugte mørke tanker korte arme med en mørkegrå himmel malet på sig hullede stemmer som blev syet sammen af undskyldninger disfunktionelle hjerter der prøvede at slå tomme skeletter og blå shilouetter kold januar-regn der vaskede alt hvad der mindede om tåre væk knive med smilende ansigter risede ar på rygsøjlen spredte ben og lukkede øjne to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed flød i synlige åre 6.4 % kærlighed blev optaget i menneskekroppe 6.4% kærlighed er væk

14

jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra

0

Nov 11, 2014

Nov 11, 2014 at 4:57 AM UTC

ungdomspoet

blå konger

jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra

33

Jeg er den natteravn som du holder vågen om natten. Jeg er den stille regn som kun høres hvis du tordner. Jeg er din søvnløse datter som er bange for torden.

0

Jan 5, 2015

Jan 5, 2015 at 7:59 AM UTC

Clindballe

Torden

Jeg er den natteravn som du holder vågen om natten. Jeg er den stille regn som kun høres hvis du tordner. Jeg er din søvnløse datter som er bange for torden.

3

kapslen af frostgrader omkring mig smelter langsomt forbarmende forår jeg har en vinterjakke, men der er hul i den venstre lomme der er kun tre måneder tilbage det er tåget du er blevet til en myte omhyllet af tåge, bestående af tusinder af reflekterende vandpartikler uforståelig og fantastisk og håbefuld er du bag tæppet af tåge? der er noget fabelagtigt og verdensfjernt over støvregnen alt er indhyllet, umiddelbar udsigt over gaden, skjult passage noget magisk ved tanken om, at den enkelte dråbe i sig selv blot er regn men at formationen af de millioner af mikroskopiske dråber bliver til en dis, en stemning, en følelse når man står ét sted virker det som om, at tågen starter længere henne hvis man flytter sig derhen virker den til, at starte hvor man stod før et spørgsmål om placering subjektivt aldrig helt tæt på, en visuel løgn tåge bevæger sig ikke udelukkende horisontalt et tag hjælper ikke mod tåge, den smyger sig stillestående hvor regn blot uden skelnen kolliderer med enhver overflade noget blidt, noget magisk, noget nyt; sneen er væk - optøet forår

0

Jan 25, 2016

Jan 25, 2016 at 4:28 PM UTC

en-anonym-skikkelse

optøning

kapslen af frostgrader omkring mig smelter langsomt forbarmende forår jeg har en vinterjakke, men der er hul i den venstre lomme der er kun tre måneder tilbage det er tåget du er blevet til en myte omhyllet af tåge, bestående af tusinder af reflekterende vandpartikler uforståelig og fantastisk og håbefuld er du bag tæppet af tåge? der er noget fabelagtigt og verdensfjernt over støvregnen alt er indhyllet, umiddelbar udsigt over gaden, skjult passage noget magisk ved tanken om, at den enkelte dråbe i sig selv blot er regn men at formationen af de millioner af mikroskopiske dråber bliver til en dis, en stemning, en følelse når man står ét sted virker det som om, at tågen starter længere henne hvis man flytter sig derhen virker den til, at starte hvor man stod før et spørgsmål om placering subjektivt aldrig helt tæt på, en visuel løgn tåge bevæger sig ikke udelukkende horisontalt et tag hjælper ikke mod tåge, den smyger sig stillestående hvor regn blot uden skelnen kolliderer med enhver overflade noget blidt, noget magisk, noget nyt; sneen er væk - optøet forår

25

lyden af a-mennesker lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm regndråberne løber om kap på mit vindue blomsterne på mit natbord er derimod visne jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet havet bruser et sted langt væk herfra bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni alting sker lige nu. i universet lyser stjerner og solen brænder sin evige brand fordømt og velsignet

0

Mar 2, 2016

Mar 2, 2016 at 8:17 AM UTC

en-anonym-skikkelse

det hele udenfor

lyden af a-mennesker lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm regndråberne løber om kap på mit vindue blomsterne på mit natbord er derimod visne jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet havet bruser et sted langt væk herfra bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni alting sker lige nu. i universet lyser stjerner og solen brænder sin evige brand fordømt og velsignet

13

Dit bryst gav mig tryghed Det var varmt og jeg kunne høre I din brystkasse Et hav i bevægelse En skov i blomstring Og rytmen i dit hjerte Gav mig mod til at give efter At løbe væk med dig Kunne have været en realitet Vi kunne have overgivet os selv Til hinanden Vi kunne have danset I skinnet fra hinandens øjne Men i stedet Løb vi væk til et univers Hvor vi ikke var venner Hvor vi ikke var mennesker Men hvor vi blot For en stund Var to skygger forenet I skæret af månelyset Jeg fik næring af dit bryst mod mit Du smagte af efterår Jeg ved at jeg smagte af regn Men du formede mig efter din krop Og fik mig til at smage af forår Jeg kyssede dig hårdt Det var min frelse Du dyrkede min tilstedeværelse Det var din overgivelse Til mit ønske om uendelig intimitet til M.P

0

Feb 14, 2015

Feb 14, 2015 at 9:50 AM UTC

amanda-bordrup

Brystkasse

Dit bryst gav mig tryghed Det var varmt og jeg kunne høre I din brystkasse Et hav i bevægelse En skov i blomstring Og rytmen i dit hjerte Gav mig mod til at give efter At løbe væk med dig Kunne have været en realitet Vi kunne have overgivet os selv Til hinanden Vi kunne have danset I skinnet fra hinandens øjne Men i stedet Løb vi væk til et univers Hvor vi ikke var venner Hvor vi ikke var mennesker Men hvor vi blot For en stund Var to skygger forenet I skæret af månelyset Jeg fik næring af dit bryst mod mit Du smagte af efterår Jeg ved at jeg smagte af regn Men du formede mig efter din krop Og fik mig til at smage af forår Jeg kyssede dig hårdt Det var min frelse Du dyrkede min tilstedeværelse Det var din overgivelse Til mit ønske om uendelig intimitet til M.P

32

*** gled fra mig og over det vil jeg altid græde Som sol bliver erstattet med regn blev *** erstattet med dig Regnen rammer mit ansigt hver dag og så savner jeg hende Du griber ikke regning som *** gjorde Du puster den længere over mod mig Fryser den så den bliver til hårde kugler af hagl

0

Nov 30, 2014

Nov 30, 2014 at 2:25 PM UTC

emmaak

Regn

*** gled fra mig og over det vil jeg altid græde Som sol bliver erstattet med regn blev *** erstattet med dig Regnen rammer mit ansigt hver dag og så savner jeg hende Du griber ikke regning som *** gjorde Du puster den længere over mod mig Fryser den så den bliver til hårde kugler af hagl

9

lysende, snefnug det mørke - det endegyldige at stå op for sig selv, at leve på lånt tid vækkeuret selvantændelse, start forfra cementbelægning, enevældighed, dilemma papirnusseri, uforbeholdenhed, glimrende, asfalt, storbyliv sorteringsmaskineri; intelligens-optrevling en finger på pulsen, koldt vand i blodet, sne på brillerne jord under neglene, regn, slud, sne, sludder menneskelig magt over naturlige krafter; naturlige krafters magt over mennesker ild på pakke, is på frys at gisne, en gnist færdiggør din sætning og kom videre

0

Nov 21, 2015

Nov 21, 2015 at 9:45 AM UTC

en-anonym-skikkelse

novembervejr

lysende, snefnug det mørke - det endegyldige at stå op for sig selv, at leve på lånt tid vækkeuret selvantændelse, start forfra cementbelægning, enevældighed, dilemma papirnusseri, uforbeholdenhed, glimrende, asfalt, storbyliv sorteringsmaskineri; intelligens-optrevling en finger på pulsen, koldt vand i blodet, sne på brillerne jord under neglene, regn, slud, sne, sludder menneskelig magt over naturlige krafter; naturlige krafters magt over mennesker ild på pakke, is på frys at gisne, en gnist færdiggør din sætning og kom videre

16

Højt til himlen Pink skyer Dig i hånden Varme Dybe blikke Usande historier Alt for store stjerner Blid regn Berøring Hjerte bedøvelser

0

Oct 5, 2014

Oct 5, 2014 at 11:05 AM UTC

vigga-kirstine

Hjerte bedøvelser

Højt til himlen Pink skyer Dig i hånden Varme Dybe blikke Usande historier Alt for store stjerner Blid regn Berøring Hjerte bedøvelser

10

I dag beskytter min dyne mig for omverdenen og dens katastrofer og overdrivelser og misforståelser og knivstik og trafikuheld og hjertesmerter og kold kaffe og og regn og torden og ild og dig

0

Oct 30, 2017

Oct 30, 2017 at 3:43 PM UTC

lauraamstutz

varm dyne

I dag beskytter min dyne mig for omverdenen og dens katastrofer og overdrivelser og misforståelser og knivstik og trafikuheld og hjertesmerter og kold kaffe og og regn og torden og ild og dig

6

*** bragte regn, men han så bare regnbuen.

0

Jul 31, 2016

Jul 31, 2016 at 2:17 PM UTC