"navn" poems - Hello Poetry

Du har glemt dine drømmes vægt slettet dit navn og dræbt din slægt du kan intet miste for du kan ikke huske mit navn i en flydende rus ramler vi sammen i et sus hvis du virkelig vil ha' mig så kan du bare ta' mig

0

Dec 19, 2014

Dec 19, 2014 at 9:17 AM UTC

jane-deer

til dig

Du har glemt dine drømmes vægt slettet dit navn og dræbt din slægt du kan intet miste for du kan ikke huske mit navn i en flydende rus ramler vi sammen i et sus hvis du virkelig vil ha' mig så kan du bare ta' mig

9

Med øjne lyse, store og skinnende Prøver jeg at se ham dybt ind i sjælen. Jeg smiler, ler og strejfer hans arme. Nætter, som hurtigt bliver lange, mørke - Men på lysende, klar, helt fantastisk vis. Bruger jeg på at sende ham signaler. Rører blidt ved hans hjerte. Selvom, Mit greb er fast og stramt. Langsomt - Vikler mine fingre ham ind i mit spind. Han bliver grebet, betaget og glæden Stråler ud af ham. Ud af mig. Tror han. For når jeg kommer hjem, om aftenen Er det stadigvæk ikke ham. Men DIG Jeg tænker på. Dit navn i mine tanker - Som små forviklede snefnug, kredser om. Du ligger der. Aller bagerst. Om aftenen Selvom, Du egentlig er væk og forsvundet. For evigt. For altid. Og ikke kommer retur!?

0

Dec 29, 2015

Dec 29, 2015 at 7:44 AM UTC

holkenfeldt

Nogle gange savner jeg dig stadigvæk

Med øjne lyse, store og skinnende Prøver jeg at se ham dybt ind i sjælen. Jeg smiler, ler og strejfer hans arme. Nætter, som hurtigt bliver lange, mørke - Men på lysende, klar, helt fantastisk vis. Bruger jeg på at sende ham signaler. Rører blidt ved hans hjerte. Selvom, Mit greb er fast og stramt. Langsomt - Vikler mine fingre ham ind i mit spind. Han bliver grebet, betaget og glæden Stråler ud af ham. Ud af mig. Tror han. For når jeg kommer hjem, om aftenen Er det stadigvæk ikke ham. Men DIG Jeg tænker på. Dit navn i mine tanker - Som små forviklede snefnug, kredser om. Du ligger der. Aller bagerst. Om aftenen Selvom, Du egentlig er væk og forsvundet. For evigt. For altid. Og ikke kommer retur!?

18

1-english I gargled solids much like boulders of the throat. Upon a dreadful goat, the lamb was slain in name of said reign. To diminish the waters drenching fields of green and brown, rugged earth, and jagged cliff. Up nor down no liquids found. I am placed to flummox the hard matter of dirt and swallow whilst hurt. 2-norwegian Jeg gurglet tørrstoff mye som blokker i halsen. Etter en forferdeliggeit, ble sauene drept i navn sa regjeringstid. For å minske vannetgjennomvåt felt av grønne og brune, robuste jorden, og rufsete stup. Opp eller ned væske ikke funnet. Jeg er plassert for å flummox denharde spørsmål om skitt og svelge mens vondt.

0

Jan 12, 2011

Jan 12, 2011 at 10:47 PM UTC

meb-1

Tørke Halsen Land Geit

1-english I gargled solids much like boulders of the throat. Upon a dreadful goat, the lamb was slain in name of said reign. To diminish the waters drenching fields of green and brown, rugged earth, and jagged cliff. Up nor down no liquids found. I am placed to flummox the hard matter of dirt and swallow whilst hurt. 2-norwegian Jeg gurglet tørrstoff mye som blokker i halsen. Etter en forferdeliggeit, ble sauene drept i navn sa regjeringstid. For å minske vannetgjennomvåt felt av grønne og brune, robuste jorden, og rufsete stup. Opp eller ned væske ikke funnet. Jeg er plassert for å flummox denharde spørsmål om skitt og svelge mens vondt.

19

J’ai Perdu Mon Couer I kept all my childhood dreams in the sweaty palms of my hands and one after another they found a regret and slipped away. Jeg Mistett mitt hjerte J’ai garde tous les rêves dans la paume de mes mains moites et l’un après l’autre ils ont trouvé un regret et tranquillement glissé **** I Lost My Heart Jeg beholdt barndommen drommer i svett handflatene og etter hverandre de fant anger go fled unna. But that is not where I am. I am a day dreamer I am a dream chaser, all night long. I am striding half empty always to feel the joy, pouring spilling over the edge of my day into night. Running down the sides of this vessel, saturated with the pieces of the dreams that stuck to the sweat and in the pores of these two hands of a man that hide the child’s hands inside. De svarte skyene kjenner mitt navn Yes, the black clouds know my name Les nuages noirs connaissent mon nom. And I know the God that created this heart. Je l’entends battre Som Thors hammer

0

Apr 30, 2016

Apr 30, 2016 at 1:26 AM UTC

darrell-wade-elverum

What is that beating sound?

J’ai Perdu Mon Couer I kept all my childhood dreams in the sweaty palms of my hands and one after another they found a regret and slipped away. Jeg Mistett mitt hjerte J’ai garde tous les rêves dans la paume de mes mains moites et l’un après l’autre ils ont trouvé un regret et tranquillement glissé **** I Lost My Heart Jeg beholdt barndommen drommer i svett handflatene og etter hverandre de fant anger go fled unna. But that is not where I am. I am a day dreamer I am a dream chaser, all night long. I am striding half empty always to feel the joy, pouring spilling over the edge of my day into night. Running down the sides of this vessel, saturated with the pieces of the dreams that stuck to the sweat and in the pores of these two hands of a man that hide the child’s hands inside. De svarte skyene kjenner mitt navn Yes, the black clouds know my name Les nuages noirs connaissent mon nom. And I know the God that created this heart. Je l’entends battre Som Thors hammer

35

dine flotte, bløde læber, der burde møde mine, hele mine brugte læber, men i stedet, langsomt mimer, desperat eller måske er det bare mine tanker, for hver gang jeg ser dit navn, så synker mit hjerte, helt ned til mine fødder, knuser alle mine organer på vejen ned hver gang jeg ser dit navn, så tænker jeg på den aften, den følelse, de læber, den ydmygelse, som ikke kan forstås, men kun føles langsomt, trægt, som du var i slowmotion, fuldstændig som jeg er der, lige nu, kan jeg mærke hvordan det føles, dine flotte øjne, der ikke længere kiggede på mig, men på jorden, for at undgå mig, dine flotte læber, der snakkede med hende, i stedet for at snakke med mig, din trang til at gå, gå langt væk fra mig, langsomt, lige forbi mig, langsomt, og som dine flotte læber, langsomt mimer, desperat, bevæger mit hjerte sig ned, langsomt, bliver jeg mast, indefra langsomt dræber synet af dit navn, mindet, mig,

0

Jan 8, 2015

Jan 8, 2015 at 5:19 PM UTC

Ordogdetder

mast indefra

dine flotte, bløde læber, der burde møde mine, hele mine brugte læber, men i stedet, langsomt mimer, desperat eller måske er det bare mine tanker, for hver gang jeg ser dit navn, så synker mit hjerte, helt ned til mine fødder, knuser alle mine organer på vejen ned hver gang jeg ser dit navn, så tænker jeg på den aften, den følelse, de læber, den ydmygelse, som ikke kan forstås, men kun føles langsomt, trægt, som du var i slowmotion, fuldstændig som jeg er der, lige nu, kan jeg mærke hvordan det føles, dine flotte øjne, der ikke længere kiggede på mig, men på jorden, for at undgå mig, dine flotte læber, der snakkede med hende, i stedet for at snakke med mig, din trang til at gå, gå langt væk fra mig, langsomt, lige forbi mig, langsomt, og som dine flotte læber, langsomt mimer, desperat, bevæger mit hjerte sig ned, langsomt, bliver jeg mast, indefra langsomt dræber synet af dit navn, mindet, mig,

43

Det var kortvarigt patronerne dansede sterilt henover himlen, og forgyldte os med regn. Vi løb. Forsøgte at slippe alt i en rusende dans. Stemningen omfavnede os med rødvinskys. Eliderede os fra virkeligheden. Vi er født af natten med hjerter døsige af kærlighed. Du talte i lydbølger og radiofonisk sammenlignede du mig med kokain. - du var bygget af mosaik og duftede af skrøbelighed. Der fór strøm igennem dit elektriske, bedøvede hjerte.' Da du sagde mit navn, tænkte jeg på forårsregn, og mit hjerte smeltede af poesi. Det var udefinerbart, Kortvarigt.

0

Jan 14, 2015

Jan 14, 2015 at 11:11 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Udefinerbart (?)

Det var kortvarigt patronerne dansede sterilt henover himlen, og forgyldte os med regn. Vi løb. Forsøgte at slippe alt i en rusende dans. Stemningen omfavnede os med rødvinskys. Eliderede os fra virkeligheden. Vi er født af natten med hjerter døsige af kærlighed. Du talte i lydbølger og radiofonisk sammenlignede du mig med kokain. - du var bygget af mosaik og duftede af skrøbelighed. Der fór strøm igennem dit elektriske, bedøvede hjerte.' Da du sagde mit navn, tænkte jeg på forårsregn, og mit hjerte smeltede af poesi. Det var udefinerbart, Kortvarigt.

12

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter II

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

22

Jeg skriver digte om personligheder der skulle eksistere, i en afspejling af mig selv. Tanken om at indrømme den iskolde smerte - er så skinger og ubærlig at jeg ville være nødsaget til at bide i kniven og lade den tage over. Jeg beskriver pigen ved bussen, drengen med stemmen, kvinden med hosten og manden der er skizofren. Men du må aldrig bede mig om at sætte navn på dem, du må ikke spørge om de findes

0

Oct 8, 2014

Oct 8, 2014 at 1:04 AM UTC

frederikke-hyldgaard

De eksisterer ikke

Jeg skriver digte om personligheder der skulle eksistere, i en afspejling af mig selv. Tanken om at indrømme den iskolde smerte - er så skinger og ubærlig at jeg ville være nødsaget til at bide i kniven og lade den tage over. Jeg beskriver pigen ved bussen, drengen med stemmen, kvinden med hosten og manden der er skizofren. Men du må aldrig bede mig om at sætte navn på dem, du må ikke spørge om de findes

2

Jeg frygter fremtiden, at fortidens spor, der er i dag er altafgørende alt vi gør er at kæmpe for at eksistere. Smagen af verden ændrer sig, og hvor skal jeg gå hen? Weekendens distraktioner bliver en inhibitor der holder fast i glasøjne og naivitet. Jorden er sort og jeg ser mine organer blive gennemboret af snefnuggene, der falder. Tankeløst. I et splitsekund, forstår jeg uvisheden, om måske aldrig at møde dig. Mit hjerte falder ud, og lander i dine hænder. Ud af min blodsprængte øjenkrog skimter jeg kaffen. Jeg kan se mine lunger punktere og skyerne kommer nærmere, og jeg ser det falde, nattens blod eller din sjæl? og orkesterets toner spiller kærlighed under min hud, men intet kan jeg mærke. Jeg smadrer min hånd Et antiklimaks af ferskenhud og fløjlstårer. Når du siger mit navn vokser der universer på min krop "månen er død" flyder det ud af din mund og intet kan jeg stille op. Man skulle have været barn af en anden tid.

0

Jan 3, 2015

Jan 3, 2015 at 2:30 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Inhibitere

Jeg frygter fremtiden, at fortidens spor, der er i dag er altafgørende alt vi gør er at kæmpe for at eksistere. Smagen af verden ændrer sig, og hvor skal jeg gå hen? Weekendens distraktioner bliver en inhibitor der holder fast i glasøjne og naivitet. Jorden er sort og jeg ser mine organer blive gennemboret af snefnuggene, der falder. Tankeløst. I et splitsekund, forstår jeg uvisheden, om måske aldrig at møde dig. Mit hjerte falder ud, og lander i dine hænder. Ud af min blodsprængte øjenkrog skimter jeg kaffen. Jeg kan se mine lunger punktere og skyerne kommer nærmere, og jeg ser det falde, nattens blod eller din sjæl? og orkesterets toner spiller kærlighed under min hud, men intet kan jeg mærke. Jeg smadrer min hånd Et antiklimaks af ferskenhud og fløjlstårer. Når du siger mit navn vokser der universer på min krop "månen er død" flyder det ud af din mund og intet kan jeg stille op. Man skulle have været barn af en anden tid.

27

Nogen kalder mig fortid Mange kalder mig nutid Og mine hænder ligger i andres fremtid. Jeg savner dine øjne, og Jeg manglede dig i fortiden Men da du fyldte min nutid Ødelagde du min fremtid. Når jeg møder dig Får himlen dit ansigt Til at falme, og dine Beskidte kolde læber spidser til, når Du siger mit navn. Men selv en mørk aften Savner jeg dit blik, når Du fortæller mig at Verdens undergang Ikke vil skille os ad.

0

Oct 29, 2014

Oct 29, 2014 at 9:09 AM UTC

holkenfeldt

Fortid, nutid, fremtid

Nogen kalder mig fortid Mange kalder mig nutid Og mine hænder ligger i andres fremtid. Jeg savner dine øjne, og Jeg manglede dig i fortiden Men da du fyldte min nutid Ødelagde du min fremtid. Når jeg møder dig Får himlen dit ansigt Til at falme, og dine Beskidte kolde læber spidser til, når Du siger mit navn. Men selv en mørk aften Savner jeg dit blik, når Du fortæller mig at Verdens undergang Ikke vil skille os ad.

18

mine øjenlåg er jordslået jeg græder krystal mens jeg smiler alle mine sårbarhedder er skrevet ned i tilfældige litterære samlinger og forsvundet i oceanerne smerten hvirvler rundt i min krop og i mine blodbaner er der sne min hud sidder løst på mine knogler og du forstår ingenting du har ridset dit navn ind i mit sind med et sløvt skår fra et ødelagt spejl du har beskadiget mit indre, på en fason hvorved jeg holder af smerten jeg ændrer mig så jeg kan passe ind i de tynde sprækker og hvor ville det være nemt hvis vi kunne spole tiden tilbage

0

Feb 25, 2015

Feb 25, 2015 at 5:29 PM UTC

sssk

lad os kalde det sandhed

mine øjenlåg er jordslået jeg græder krystal mens jeg smiler alle mine sårbarhedder er skrevet ned i tilfældige litterære samlinger og forsvundet i oceanerne smerten hvirvler rundt i min krop og i mine blodbaner er der sne min hud sidder løst på mine knogler og du forstår ingenting du har ridset dit navn ind i mit sind med et sløvt skår fra et ødelagt spejl du har beskadiget mit indre, på en fason hvorved jeg holder af smerten jeg ændrer mig så jeg kan passe ind i de tynde sprækker og hvor ville det være nemt hvis vi kunne spole tiden tilbage

8

jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller, svømme rundt i havet som venter på mig i dine brune øjne jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold november nat jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser drømme om dine omfavnelser imens du er i en koma af søvn, som var du næsten borte mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende hænder, når du endelig får din vilje kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet næste morgen, når din seng er kold, fordi jeg listede ud i natten kl 4

0

Sep 11, 2014

Sep 11, 2014 at 3:34 PM UTC

tesler

brune øjne

jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller, svømme rundt i havet som venter på mig i dine brune øjne jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold november nat jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser drømme om dine omfavnelser imens du er i en koma af søvn, som var du næsten borte mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende hænder, når du endelig får din vilje kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet næste morgen, når din seng er kold, fordi jeg listede ud i natten kl 4

16

På en klar efterårsmorgen, tegner træerne skygger af dig i asfalten. Vinden visker dine synder til mig. Jeg skriger dit navn og et åh så desperat halleluja, men det eneste, der forlader mine ensomme læber er en sky af tåge. (f.b)

0

Aug 25, 2014

Aug 25, 2014 at 3:01 PM UTC

FrederikBartho

Tunnelsyn

På en klar efterårsmorgen, tegner træerne skygger af dig i asfalten. Vinden visker dine synder til mig. Jeg skriger dit navn og et åh så desperat halleluja, men det eneste, der forlader mine ensomme læber er en sky af tåge. (f.b)

2