Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"blad" poems
Trek my siel uit met swart onlogiese krapmerke op my pick n pay strokie. Breek my fingers af op n hout skryf blad en hou die honde naby vir die bene wat spat. Vermergel dan my vellies en gooi dit op n graf en se dis vir al die girlys -dis van papers wat smag. Edel en opreg is die regter se kaf. Heilig is die helde van die bars van die nag. Ons onthou die spoke van Oranje stad, Ons kleef aan hulle woorde soos n tros vol kak. Ons hou van die serries en die doef van Jak, En moenie met my stry nie ek sal jou in pak. Melodie jou wysie met ewige tone, mengel mooi jou woordtjies met jou oulike drome. Hou die fort van veiligheid en nasionalisme, Wees n patriot en vermoor Anglisisme. Beskerm jou mother language teen n kombuis taal. Daar is niks in hierdie wereld wat die taal mag vaal.
0
Jan 25, 2010
Jan 25, 2010 at 8:55 PM UTC
Die Digter -Afrikaans
A single pebble A blad of grass. Easy life, But alas. A battle feild Is were I lay. A place of beauty, Gone astray. No one ever stops to think Of wars effect on everything. The chaos and blood, That it may bring. But I do not have a say On what happens now. For i am only a pebble, And I dont know how.
0
Sep 20, 2010
Sep 20, 2010 at 5:50 PM UTC
Caught in the Middle
It’s the Shiite Protestants we fear the most. It’s the ******* Christians Scaring the **** out of us now. It’s those John Birch Catholics Making us fill our boots with *** As in shaking, quaking in our boots, Complete loss of bladder control (BLAD-CON MED AD HERE. I invite Pfizer, Merck and GlaxoSmithKline To get in on this poem: The poet continuing to reject the Dying in the gutter-artist track, Making poetry pay at last, that’s right: A commercial right in the Middle of a ******* poem. Hey Big Pharma: What are you selling? What you got for incontinence, Babaloo?) But I digress. I was making a point about Far-right Christian evangelicals, A significant demographic within the American electorate. Jesus was an Aryan, they believe. Degenerate Art, Literature, Music & Jews must go! It’s time to purify the race again. Time for the Huns & Other Teutonic tribes to Broadcast insidious seed. Anti-Semitism rebooted. Jew-bashing in America 8.0. Need I remind the Tea Party that Haym Solomon-- a Philadelphia Jew-- Financed the Revolution. What about Bernie Madoff? When a smart Jew goes to jail in America, Anything could happen.
0
Jun 27, 2014
Jun 27, 2014 at 1:13 PM UTC
“It’s the Shiite Protestants”
diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende,  som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser
0
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 5:42 PM UTC
[en dans på roser]
diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende,  som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser
Continue reading...
7
Ik wil mooie, hoopvolle woorden neerpennen Mijn geluk uiten in elk gedicht Als nieuwe kleurrijke melodieën Die dansen op mijn blad En aanstekelijke vreugde zaaien Maar ik kan enkel en alleen verdrinken in mijn duisternis En inspiratie halen uit de verknipte hoeken van mijn gedachten Elke letter gedrenkt in pijn Iedere beweging van mijn spreekwoordelijke pen een wonde verwoord op papier Dus schrijf ik donkere, scherpe teksten Of hopeloze, onbereikbare fantasieën Die slechts mijn eenzaamheid bevestigen
0
Apr 20, 2023
Apr 20, 2023 at 2:41 PM UTC
Mijn Duisternis
hej siger jeg mens jeg fluks prøver at smutte væk fra mine inderste tanker, der hober sig op i mit hovede, som var de myrer i en tue der var blevet stoppet til af et blad. let for alle andre, men kilotungt for mig. er du vågen? spørger jeg med en undren som kunne synes vemodig men interesseret. søvnen har fanget ham i sine arme, og jeg kan ikke få ham væk. få ham hen til mig. søvnen er et muskelbundt der har ham i et stramt knus. mmm mumler han fra det nederste af halsen, helt nede i maven. som i en koma ligge han, livløs næsten. nøgen, det eneste der dækker er et lagen der er blevet kastet henover, næsten iscenesat
0
Oct 7, 2015
Oct 7, 2015 at 3:10 AM UTC
hej
et lille stykke sky et lille blad, der har fløjet rundt indtil den landede på vejen et græsstrå, der ikke bliver klippet, fordi det står et sted hvor græsslåmaskinen ikke kommer en tom taleboble, der venter på at nogen snakker et enligt ben der leder efter en makker et mindre skænderi, der aldrig blev løst en lille glød i et slukket bål en knækket kam et forhenværende hvidt snørrebånd der nu er brunt en lille nullermand nede i min mørkeste skuffe en førstepræmie, der aldrig blev vundet en afklippet tånegl på badeværelsesgulvet en tyggegummi-klat foran et storcenter et vindue ingen kigger ud af et udbrændt fyrfadslys en sæbebobbel der aldrig sprang en lille månesten der flyder rundt i rummet en streg på væggen, som ikke kan fjernes med vand en bøtte maling, der ikke ved hvordan en pensel ser ud et vissent blad, der ikke vil give slip på sin gren en stor plet en brugt papkasse, der er blevet bølget i regnen et glimt i øjet en rusten skrue, der engang har siddet i et skib et håbefuldt smil, som ingen så, og som hurtigt blev glemt igen
0
Dec 14, 2015
Dec 14, 2015 at 1:15 PM UTC
banaliteter
cry no more tears are nothing more then a closed door cry through the metal blad as always tears are blood from the pain followed by the hate do it, done is it fun not to cry another tear crying is not fun away more dry trying to lay trying  to dry the lay metal takes you to a new cry that is the way to sigh the high to cry
0
Feb 17, 2011
Feb 17, 2011 at 8:05 AM UTC
The high to cry
de hvide tænder, smilende, smilende, smilende de hvide tennissokker, hvide jakker, hvide sneakers den hvide indpakning renhedens farve den hvide sjæl den hvide skyld plet-søgende uskyldige konnotationer som gnisten, der brænder landsbyen ned snebolden, der sender lavinen afsted lying through your white teeth med dit skyldfrie white-collar work pletfri samvittighed hvide perler på snor om den hvide hals, skinnende med berettigelse tilegne sig hvide lagner og hvidt marmor og hvide checks korruptionens farve med imperialismens skyldbølger, brusende ind over den privatiserede strand for hver en afblegning af hud der foregår i sydafrika for hver af de 1/3 kvinders anvendelse af kemiske cremer indeholdende blandt andet kviksølv falder et blad af det indhegnede friserede haveareals træ til jorden white man's burden og hvide menneskers indlærte fremmedgørelse hvidt hvidt hvidt hvidt kridhvidt
0
Mar 7, 2016
Mar 7, 2016 at 2:24 PM UTC
hvidt
I remember the day I met him, skinny body and blad head, Unusual walk and words with disordered pauses that led, I remember looking at the sky and complaining, "why'd you do this to him?" I saw him absurdly smile at me and my eyes were filled with tears up to the rim, It was hard to look into his innocent eyes, they reminded how gifted I was, I consoled myself by reasoning that maybe it is karma and that unvierse has its laws, But then I saw him yesterday encircled by hundreds of people, begging for mercy, Most of the people beating him, were just showing off their courtesy, Collectively they pleasured the sadistic joy to watch him helplessly quaver in pain, Everybody stood anchored hearing his cries while they turned his body into grains, My body was shaking and palms sweating, I couldn't watch him bleeding, But like a coward I stood there, waiting for those hungry wolves to stop feeding, My heart dwindled to a state of non existence seeing the tears in his father's eyes, I know he was wrong when he touched that eight year old girl between her thighs, His mother shouldn't have told him to run away and nuture all the lies, But one chance is all he asked for, when his feeble gaze chisled my eyes.
0
Mar 4, 2021
Mar 4, 2021 at 10:12 AM UTC
The psychopath
Ik heb moeten redeneren, mezelf overtuigen, verweren tegen het idee, het venijn, de gedachte dat ik dokter zou willen zijn. Iedereen is deze week afgestudeerd, het blad nog warm, arm al in de lucht, kijk eens allemaal, een diploma klucht. Het staat erop en iedereen begeert jouw geweldige prestaties, knuffel, zoen. Het leven bolt verder en ik moet kaka doen.
0
Jul 4, 2019
Jul 4, 2019 at 6:11 AM UTC
Neus op
da swabian a saxon?!                 nein! then we sorted out                    a prodigy of world war two                    and a calculation: of komora-morda          tank-engine-"room"-gob: as a "father" i tell you:                   keep it strict, the rest remains under the "brigade" of a "journalism"...         da contra dać.... i to byt...                      kres, tym-tam kreska...                    nic i nić... dwie lewe      a raptem dwie              pary sznurówek... kto?                    ten gra i tym szeptem: ochota; blud: pizda,               a tym wart: wilk. o grybo branie: borowik, ciota, rz...                           tzn. kurka: kurva yego mac. no kurva: czytajem yem ten lady... blad... błąd! błąd! lady? 'krajnem? kurva ni wim szto! 'yba 'udy, p.s.
0
Feb 20, 2018
Feb 20, 2018 at 10:15 PM UTC
da (give, pronoun inclusive and a future of prompt) / dać (pronoun exclusive and: future "said", will)
Tekenen is mannelijk gemakkelijker dan rekenen in de les heb ik niet opgelet maar wel wat moois op mijn papier gezet wat heb ik dan geleerd *** je met potloodkrassen je maag omkeert en met je gom dat allemaal weer wit kan wassen Er zijn geen fouten op het blad niet de pijn die ik bij falen had en voelde, pijn die nogal kras door mijn voorhoofd heen krioelde Ik wilde enkele maar bedekken wat ik maakte, wat ik zag wat mij kraakte, met een lach Ik wilde enkel maar verbergen liet oordelende ogen mijn lieve leven tergen Nu ben ik terug, de handdoek naast de ring gesmeten, van mij afgebeten en gezegd nee, joh, mijn tekeningen zijn niet slecht Jouw reactie is niet waar het mij om ging.
0
May 17, 2019
May 17, 2019 at 6:47 AM UTC
Naïef
A dark storm forms as i walk in the room, that storm is my soul, my soul is my Depression, my thoughts, my hate, and my longing for the sweet release of death, the darkness and silence death would bring, i long for it, but as i think why wait i have pills, i have a rope, and i have a blad, i can end it all now, all my pain, and all my suffering... so why not, it'll be quick, like i was never here, but i can't leave now, i can't leave you, you raised me all of you, you make life worth living, and if i were to leave than those who hert me would win
0
May 18, 2018
May 18, 2018 at 8:02 AM UTC
Storm