Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Gammel kærlighed ruster aldrig
siger de.
Så vi overvander potteplanterne
Gøder platantræerne
for at få dem til at blomstre.
Prøver at slå gnister.
Tænder en flamme
Eller bryder ud i lys lue
Men der sker ikke noget.
For, havde vi kærlighed?
Var det bare spænding
Mellem benene?
Eller var det bare to venner,
som kedede sig?
Marolle Mar 2015
vi er gået fra Tindermatch
til at vi chattede på Tinder
til at vi blev enige om, at vi ville elske at se Monets have
til at vi mødtes og drak tre øl
til at vi grinte og snakkede
til at vi skiltes
du sagde, at du syntes det havde været hyggeligt
jeg gav dig ret
jeg sagde, at jeg syntes vi skulle mødes igen
stilhed og jeg tvivlede
hvis du altså havde lyst, for det havde jeg, sagde jeg igen
og det havde du også, sagde du lykkeligvis til sidst
vi krammede og jeg var teenagepinlig og kom til at træde på din fod
du skulle med bus 100 og jeg med 4a
vi er nu venner på facebook
og det kilder i min mave
og det føles rart at nogen gerne vil mig
og det kan jeg virkelig godt bruge
og det føles virkeligt, helt oprigtigt, rart
og egentlig er jeg også klar til kærlighed
og klar til romantiske pladdersamtaler
om at ”du er sød” ”nej du er sød” og ”du lægger på først” ”nej du lægger på først”
for det er nok kærlighed jeg savner
det er nok derfor jeg ikke føler mig hjemme
det er nok også derfor at jeg ingen glæde føler
det er det jeg har manglet
det er dig jeg har manglet

*(Marolle)
Annesofie Olsen Mar 2015
Ord er vel lige så meget kunst som en streg på et lærred ?
eller er det bare mig der er helt væk
altså jeg tænker bare den måde du formulere dine ord på
den måde du bruger dine ord på
den måde du har taget tid til at vælge det perfekte ord
den måde du tænkt det inden du får det sagt
okay det er ikke alle der tænker før de taler men stadig det er vel os en slags kunst
der sidder nok folk derude og tænker hvad **** taler *** om kunst er noget der hænger på et galleri
der er nok også nogen der kan se hvad jeg mener
for hvad er kunst virkelig ?
?
Nikoline Mar 2015
du kommer kun forbi
en gang hver
sjette
måned
altid et
nyt
uventet
sted
er der oftest kun
partielt
delvist
på et kort
visit
vender om på
nat
og dag
for en stund
ser man på dig
bliver man
(for)blændet
og du er et
fænomen
man skal opleve
mindst
en gang i
livet
og du kommer
i morgen
og forsvinder
i morgen
solformørkelse 20/03/15
Nikoline Mar 2015
en integral
har den funktion
at hvis man differentierer den
ender man op
med den originale
ligning
uændret
alt er
som før
måske er det derfor
jeg troede
at endnu en chance
til endnu en idiot
ville give mig
ro i sjælen
styr på livet
og mine udregninger
var korrekte
12 næsten 13
men resultatet
var katastrofalt
og jeg kunne
strege det over
men
jeg satte
to streger under
i stedet
Nikoline Mar 2015
på fredag
tømmer vi endnu
en papvin
og fylder vores lunger
med nydelsens
affald
og snakker om
det andet køn
og hvordan vi fortjener
bedre end
drengen med krøllerne
og manden med slipset
vi burde
de voksne fortæller os
vi burde
udnytte tiden
ressourcerne
på at lære kvantefysik
andengradsligninger
franske adverbier
og vi burde
men drengen har fysik
i skolen
slipset er bøjet som en
p                     l
   a               e
       r   a   b
og fransk er alligevel
ubrugeligt
jeg kender allerede chateau og bourgogne
så vi går på kompromis
kompromiser skal der til
hvis ikke man
vil
spilde det hele på jorden
og det vil jeg
ikke
rødvin pletter
efterlader pletter der ikke kan
fjernes
thea pedersen Mar 2015
jeg maler byen rød, med mit knuste hjerte
de er så blacher
sara p Mar 2015
-
jeg danser i cirkler
i 360 grader
kraftigt farve bølger over mig
den varme stilhed bliver højrøstet
og hvad laver jeg her
uvante gulve, der klistrer mig fast
med klister, som sidder i 118 dage
men det er jo spild af skridt
kraftige farver, som forenes i ét
langt mørke der strækker sig ud
samtidig med, at det råber
en melodi
en kronisk sammenhæng af toner
og jeg suger det ind, så
det sætter sig på rygraden
sabinasophie Mar 2015
i mørket er jeg igen og melankolien jeg fandt smuk er sort nu
verden gør ondt og tredje verdenskrig tager sted i mit hoved
det regner syrer og tiden fordriver
vi flyver væk med vinden og vi kommer aldrig hjem
jeg kan ikke bevæge mig længere
min krop forsøger at forblive opretstående
men mine knogler giver op og det hele falder ned på de råhvide marmor klinker
mine tanker ridder galop i mit elektriske sind
farven på mine læber er efterhånden blevet til nuancer af blå
og mine negle med
jeg har styr på det hele og så alligevel ikke
jeg skriver sandheden ned på et silkepapir og fortrænger det med platoniske smil og blødende grin
jeg prøver bare at falde i søvn før jeg falder fra hinanden
du forstår ingen ting, og det har jeg klar forståelse for, for jeg ville heller ikke forstå det, hvis jeg ikke forstod det
sabina sandager
Next page