Die stroom van verlange                             The stream of longing
Vloei na die see                                             Flows to the sea
In die verste diepte                                       To the furthest depth
Van sy blou heimwee.                                  Of its blue nostalgia

Die sande wag                                               The sands lie awaiting
Vir die verre wind                                          The distant wind -
Die rotse aanskou                                           The rocks gaze on
Die spelende see.                                            The playing sea

In een oomblik                                              In one moment
Spring die vis omhoog                                 The fish leaps on high
Deur die son beskilder                                  Painted by the sun
Dan ewig dood.                                             Then dead eternally.

hjerter i symbiose
og hjertestrengene spænder sig ud over flere kilometers vidde
en evig higen efter
den fjerne hjemplanet opbygget af
opaler og citronkernerne og lyserøde negle og nattergalesang
med en befolkning bestående udelukkende af måneskin og
champagnebobler
som smelter sammen og genopstår
sarte og bløde og i konstant venskabelighed
vi er bygget til så meget mere
til at brænde
til at svæve, at opløses og gensamles
essenstænkningen forskydes og jeg eksisterer to steder på én gang
mit folk som skytsengle bevåger alle jeg nærer glødende kærlighed for og
kysser alle ensomme menneskers øjenlåg, forstår den
s ø g e n d e   s j æ l s   s a n s e l i g h e d
og på en grøn-tyrkis morgen vil du finde din hjemstavn
og brænde, svæve, opløses og gensamles
som dit sande jeg
grøn og formløs
og uendelig

skriv indtil du ikke kan lyve længere,
skriv derefter det sande.