"begynder" poems
når jeg går forbi
storkespringvandet
og dufter
de nybagte croissanter
deres varme sødme
der fylder luften
denne søndag morgen
kan jeg høre
mit hjerte
knuse
og lyden
er altoverdøvende
så jeg drejer
rundt om hjørnet
og lader mig selv
fare vild
i københavns
snoede gader
og husker
de morgener
jeg for vild
i dine øjne
og mine
kolde hænder
møder mine
kolde læber
berører
piller
kradser
og begynder at bløde
og dråberne
er ikke alene
de er aldrig alene
tårerne falder
løber langs min
snehvide hud
falder foran mig
og går i et
med regnens pytter
og for ikke at gå i stykker
for at føle mig hel
falder jeg
sammen med
mit blod
sammen med
mine tårer
til jorden
og drukner
i en pøl
af croissanter
sort kaffe
kolde morgener
varme lagner
og tanken om
at det hele blot
er minder
Oct 18, 2014
Oct 18, 2014 at 1:40 AM UTC
KRYSTALLER SKÆRES OP MED ET KREDITKORT. VED GODT AT DET ER NOGET LORT, MEN JEG RULLER EN SEDDEL OG GIVER LIVET ABORT. DET GÅR DIREKTE TIL HJERNEN OG NU SER JEG SORT. JEG BEGYNDER AT DRØMME OG SER EN PIGE I LÅRKORT. FANGET I SIT EGET KOKAIN-FORT. *** STÅR PÅ ALLE FIRE SOM VAR *** EN HJORT. VIL IKKE HAVE *** MEN GERNE KNEPPES HÅRDT. JEG VED AT HVIS JEG KASTER HENDE SEDDLEN OG SIGER "APPORT" - ER *** SOM RUSEN; HURTIGT BORT'.
f.b
Jul 9, 2014
Jul 9, 2014 at 6:41 AM UTC
Når først det har stået på i nogen tid, så begynder det at kede mig. Uanset følelse, varighed, eller pris.
Så vil det aldrig være nok.
Dette gælder både mit
Kærlighedsliv
Dobbeltliv
Byliv
Når først det har kedet mig i nogen tid, så begynder det at ødelægge mig. Uanset betydning, konsekvens eller mængde.
Så vil det aldrig holde op.
Dette gælder både min
Dysfunktion
Frustration
Depression
(f.b)
Dec 15, 2014
Dec 15, 2014 at 7:28 PM UTC
En varm væske i en brunrød farve
Næsten usynelig varm luft stiger
til vejrs
Et lidt for gennemblødt
lidt for brugt tebrev flyder rund
I bunden af den limegrønne kop
Snart begynder de små korn at flyde
Flyde ud af en mør og næsten ødelagt pose af tyndt papir
Først rundt i det lunkne snart kolde vand
Derefter vil det samle sig på bunden i en lille bunke
Når den bliver for kedelig ender det
I den gamle rustne og lidt for lille håndvask i kolonihavens køkken
Feb 22, 2015
Feb 22, 2015 at 11:23 AM UTC
Danser rundt i neonlys
imens månen synger godnatsange for mig
mine øjne begynder langsomt at lukke ned
men søvn
blev det ikke til
bare endu en drøm
jeg har knæstrømper på
du er i mine tanker
jeg bliver ved med at danse
solens stråler skinder ind på mine lår
mit hår er blåt.
Feb 20, 2015
Feb 20, 2015 at 6:10 PM UTC
Nogengange
kan jeg trække vejret indtil jeg føler mig skæv; så ilt bliver til lattergas og jeg begynder at svæve
Når jeg trækker vejret for dybt
Når jeg tænker for meget
Når jeg ikke kan få noget søvn
Når humøret bliver mørkeblåt
Så bliver ilt til min alkohol selvom min promille er 0.00
Så jeg føler mig som en misbruger i øjeblikket, fordi jeg trækker vejret dybt når jeg tænker, og jeg tænker alt for meget
Jeg burde komme på afvænning;
Væk fra al den tankegang der gør mig så skæv og svævende og sørgelig
Tilbage til ilten mit hjerte kender og min hjerne savner
Jeg håber at alt kommer til at gå;
At jeg snart bliver andre farver end mørkeblå
Mar 26, 2016
Mar 26, 2016 at 9:10 PM UTC
Sammenlagt har jeg nok brugt flere måneder på
at findes i regnen
taget imod de åbne slusers indhold
som var de en nyåbnet chipspose
man ikke kan lade være med at æde
når først man er begyndt.
Begynder mine mange dage med at gnide
sandet ud af øjnene
fordi jeg glemmer at lukke dem i mine
drømme
under min hud er der tilkalkede badekar
fyldt med antikvariater
finder et minde frem på reol fire
åh hvor det føles fint
at være den sidste farve tilbage
på jorden
ingen kender mig som fortovets tørre pletter
efter gadens travlhed er skyllet bort
fodsporene gemt væk i afløbet.
Der står jeg tilbage
som en nydelig udstilling
plaskvåd af jordens ånde
dueblå og dynamisk
svøbt i københavns gardiner
Jan 30, 2019
Jan 30, 2019 at 3:18 PM UTC
Alting er så flygtigt
Som
Det sidste kys
Der trækkes ud
jointen der forsvinder
byturen der nærmer sig sin ende
nattens dug på min skulder
lyset der brænder
drypper sin stearin på mine fingre
temperaturerne der skifter
sæsoner der begynder
og slutter
den første sommerdag
den sidste sommerdag
jeg vil helst bare holde fast
trække tiderne ud
leve i min verden
leve i mit tempo
bare leve
Følelsen af at føle sig fiktiv
Føles mere jordnær
End
Ideen om at eksistere
I en verden så fuckd som denne
Verden er så ******* fiktiv
Fikseret
kun med sig selv
Jeg findes ikke
Alting er så flygtigt
Det er så fandens svært at få lov til leve
så fandens svært at få lov til at dø
Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte
Slutning
er håndterlig i sin uhåndterlighed
Som en bekræftelse af det abstrakte
Til ****
Kan også jeg flyve
Alting
er så flygtigt
May 22, 2017
May 22, 2017 at 8:51 AM UTC
JEG KAN IKKE LÆNGERE//KENDE FORSKEL PÅ BØLGER OG BÅDE//OG ALTING LYDER SOM EN GAMMEL RADIO//MEN JEG DRIKKER AF OCEANET//INDTIL MINE TÆNDER KLAPRER//OG JEG KUN ER EN SKAL//HVIS ØJNE BEGYNDER AT LÆKKE//OG JEG IKKE KAN ANDET END AT FØLE MIG BESKIDT IGEN
Nov 5, 2014
Nov 5, 2014 at 3:59 PM UTC
z
Alt er så fint i stil heden her lige nu
hvor du ligger til venstre for mig og
dynen er så varm og brisen fra den
skarpe luft uden for lister igennem
vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun
gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det
er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart
at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem
min skulder og hals og det kilder næsten når du ån
der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og det ly
der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor
længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner
nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke
det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på
døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind
en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er
så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger
lige der.
Nov 29, 2016
Nov 29, 2016 at 6:41 PM UTC
Afslutning venter
Nyt kapitel begynder
Friheden kommer
Oct 29, 2020
Oct 29, 2020 at 3:59 PM UTC