Højt højt oppe.
Stadig under skyerne.
Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet.
Intet kan sammenlignes, intet er smukkere
end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme.
Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende?
Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv.
Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen,  svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du?
Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende?
Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra.
Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra.
Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

Nok forlader jeg min grund, af grunde.
Sad fast i blandt mennesker, 20+, kaffeånde, væk fra alt der idealisere voksenlivet, og det der reflekterede en nærmest nær dødsoplevelse i mine øjne. Sad fast i mellem andres drømme, mixed up med ***** redbull, klistrede skosåler som valser ned i gennem jomfruhinden, for at projektere deres drømme med andres. For at finde ud af at de ikke er kommet videre i deres liv end fra sidste weekend. Nok forlader jeg podier, pedestaler, guld, sølv & bronze-mentaliteten, et ungdomsmararidt der altid ender i ramaskrig, ingen solidaritet for den modsatte. Springer ud fra tippen, af egen næse. nogle burde gøre det samme.

Det har stået på længe
Rigtig længe
For længe.
Jeg løber væk, og lader alt være som det er og forbliver.
Jeg vil ikke forblive, så derfor tager jeg afsted.
Jeg pakker mine følelser væk, blot for altid.
Trækker i mine sko, og lader alt stå tilbage. For jeg vil gå steder du ikke har gået, jeg vil møde mennesker du ikke har mødt, jeg vil elske en som jeg ikke har elsket. Jeg vil bare have lov til at være mig!
Jeg har pakket mine ting, og døren er låst.
Blot for altid.

Fast parforhold.
Faste par.
Faste forhold.
Par.
Forhold.
Parforhold.
Fast forhold.
Hold.
Fast par.
Fast.
Hold fast.

Jeg elsker dig.
Elsker dig.
Jeg.
Elsker.
Dig.
Fast.

Mød mig på de rene linjer
Dans på de mørke gulve
Skab ro hvor uroen hvisker
Mal mine tanker hvide
For de er så sorte
Dans med tanken om lykke
Til de ulykkelige toner
Kron de ukronede
Og tal til de fremmede lyde
Vogt dig for de forbandede
Og fri dig fra noget andet

Hvisk til mig, fortæl at alt er okay
Tys på mine fordomme og alt der
Høre med
Fortæl mig at livet er farligt
Og at jeg skal tage den med ro

Mød mig hætteklædt
Og klæd mig på
Til livets omstændigheder
Og uheldigheder
Mød mig på linen hvor de danser
Selvom der ik er plads til flere end to

Vi var oppe at flyve, men nu lander vi!
Lander du, lander jeg.
Dit ja blev et nej.
Så hvor fra letter vi, og hvorhenne ender vi?
For ja, hvor i verden lander de?
Når vi er dem, og "de" er "vi"!