Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Jeg frygter en verden uden dig
Jeg er bange for om solen vil skinne,
og om blomsterne vil blomstre.
Vil min verden kunne fungere?
For når du spørger mig om,
hvorfor jeg ikke viser dig frem til alle.
Er det fordi jeg er bange for at du forsvinder,
Finder ud af at der er mange smukke mennesker
Og at jeg bare bliver en forvildet del,
Af den fortid, som alle glemmer.
- Frygten for at blive glemt
jeg bliver nødt til at lade være med at,
kigge på hende men det er så svært når det er hende jeg behøver for,
at fungere,
ordentligt.
*** er så blændende smuk så naturlig og jeg ville ønske at *** ville holde,
op med at lave grimme grimasser der slet ikke passer til sådan et perfekt ansigt,
når jeg fortæller hende det

(e.k.j.)
Eowyn Apr 2015
For evigt sagde uret.
Mens viseren stod uden lærling,
En kold sommerdag
Mellem linjerne
Jeg hviskede et smil
Som kun verden kunne se.

Uvidenhedens byrde
Ubøjelig og støvet
Som bogen på hylden
Gerninger udviskes
Man slog med terningen.
Profitpolitik til taberne.

Profeternes livstegn,
Dagenes endelidt
Ledte til visdom
Hos den brave indianer,
Solgt som bankekød
I gårsdagens tumult.

Farvel sagde timen,
Da klokken slog tre.
Døde hen i solen.
Et matematisk spørgsmål.
Hav blot barmhjertig
Tikkende tastes tak.
Danish poetry
Clindballe Apr 2015
Jeg kunne sige så meget men siger intet
Jeg sidder blot i stilhed og lader tårerne hviske ordene i et sprog som alle forstår
Jeg fylder mit værelse med planter så dødens tunge gassky fortæres
Men i mine lunger spreder den kvælende fornemmelse sig til mit hjerte
hvor den ligger omklamrende i blodbanens lune rander
Skrevet: 2. april - 2015
Marolle Apr 2015
Træt af verden
de samme problemer
om hinandens forhold, finans og færden
og hinandens gener

Træt af medier
de samme ord
om politik, pres og profetier
og om mord

Træt af diskussioner
de samme dilemmaer
om respekt, risici og religioner
og om diskriminationer

Træt af mennesker
de samme forskrifter
om tilpasning, teaterroller og tjenester  
og om urostiftere

*(Marolle)
Cecilie Andersen Mar 2015
De siger at du skal kæmpe imod dine fjender
men det er utrolig svært at kæmpe imod dig selv ikke?

Du blev skåret af disse skarpe vinger
og blomster flød ud af din hud, din mund og dine øjne

Stemmen er ikke den eneste der kan skrige også huden, kroppen og armene for nogen eller noget

Og jeg ved ikke hvad der er værst.
Annesofie Olsen Mar 2015
Jeg er et sandkorn i Sahra
et ud af mange
jeg er her bare,  indtil den dag jeg bliver blæst væk
blæst væk af vinden
hvor mon jeg lander ?
jeg ved det i hvert fald ikke
jeg kan lande hvor som helst
på bunden eller på toppen
men det slutter jo ikke her
for  om jeg er på toppen eller bunden
blæser jeg væk igen
hen til et nyt sted
jeg blæser hele tiden væk.
Verden ligger i et sterilt samsurium af apati.
For mig er verden udenfor, og jeg er udenfor verden.
Tankefulde unge simplificeres af normer og repetitionens pragt.
Udenfor, står de
uforpligtende bagateller født i overspringshandlinger.
Med ren marmor under vinter-violette negle,
holder de deres blå sjæle i hænderne -
Tænker Soma-Sema
To fingre i halsen, kolde hænder, ødelagte glasknogler;
Nærmest spirituelt.
Er det sådan man gør udenfor?
Kroppen er sjælens grav
ungdomspoet Apr 2015
tid
sammen med dig
stoppede tiden
alt stod helt stille
alene uden dig
startede tiden
alt gik meget langsomt
Frederik B Mar 2015
mIt VÆrelSe  
                       roDEr s0M aLdRIg fØr
DeT fLydEr mEd brEve oM FreMtidsTrUsler frA p0Litiet
                            eN maSSe tøj
PenGe jeG ik ke vEd hvOrdAn Jeg hAr sKafFet [eLLer ikkE vIL vIde]

AfLeveringEr fra mIt ANdet FænGsel

MiN   moR SigER  AT jEg skAl rydDe 0p

     MeN hVad FanD en nyTter deT nÅr jEg aLliGevel Rod3r det Til  
IgeN
Im0rn
jeg bor i mine tanker
Next page