Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Lokummet  Mar 2015
Lyster
Lokummet Mar 2015
Jeg har lyst til alt muligt
men jeg har ikke lyst til noget
jeg har lyst til at gemme mig
men jeg har ikke lyst til forsvinde
fra din tankestrøm
jeg har lyst til at forsvinde
men jeg har ikke lyst til at glemmes af dig
jeg har lyst til at rejse
men jeg har ikke lyst til at forlade dig
jeg har lyst til at tage dig med
men jeg har ikke lyst til at skulle fremstå
som en særligt sympatisk person
jeg har lyst til alt muligt
men jeg har ikke lyst til noget
men jeg har lyst til
at have lyst til alt muligt
men jeg har ikke lyst til at gøre noget ved det
øh - øf - hø
Yandisa mhlana Jan 2010
Til the morning comes.

Til the sunbeams hit my eyes and i believe you're mine. Til the night vanishes in a dream, and reality for once becomes real.

Til i am where i should be, next 2 u, with no space between us except a synaptic connection of hearts intervention.

Til fate and destiny intertwine to bring the future into this time. A future so bright it lights up my life, pullng me out of immoral darkness into your heavenly presence.

Til it is safe to call u mine, without the fear you'll leave me behind. If life goes on, let it be with you. Holding hands, maybe share even a dance if the stars will light up the night and give us just a chance.

Til the morning comes i'll burn the midnight lamp.

Til the morning comes, until we dance.

Til the morning comes, for that single chance.

Til the morning comes
Abelonia  Oct 2014
Tanker
Abelonia Oct 2014
træet står så bart udenfor, de få blade der er tilbage på det fine lille træ har den flotteste røde farve, de minder mig om et eventyr. Bare mit liv var et eventyr. Jeg ville være et varmt sted, min hud ville være gylden og mit hår ville være lyst efter solens blegende stråler.  Ved min side ville der står en mystisk fyr. Høj, slank, gyldenbrun hud og mørkt pjusket hår. Ja, det ville være et eventyr jeg gerne ville være en del af. Men sådan er livet bare ikke.
Lige nu sidder jeg midt i et skriftligt modul. Vejret er gråt. Varmen er forsvunder og erstattet med bidende kulde. Hvorfor sidder jeg her lige nu? hvad skal jeg overhoved bruge det til. Han snakker om fremtiden, lige for tiden, er det det eneste alle tænker på. FREMTIDEN. Du er ikke noget hvis du ikke har en fremtid foran dig bla. bla. Jeg fatter ikke hvorfor det skal være sådan, tænker du nogensinde over hvor meget vi glemmer nuet. De ting vi elsker er væk på få sekunder, og de kommer nok aldrig tilbage igen, men det værste er ikke at de ikke kommer igen, men at du ikke nød dem da du havde dem. Vi nød det ikke fuldt ud, vi er så grådige, vil vil have mere og mere og til sidst har vi intet. Jeg har ikke lyst til at tale om min fremtid. Jeg hader det virkelig. For jeg ved virkelig ikke hvad jeg vil bruge mit liv på og jeg har faktisk heller ikke lyst til at vide det. jeg vil gerne have det kommer, som det skal komme. Så plat som det lyder, vil jeg bare have at skæbnen skal lede min vej, for vi alle har en skæbne. Noget vi skal udrette i livet men som vi ikke selv kender til. Hvis vi vikrleig vidste alt, hvad var der så at lære og hvad kunne vi overhoved opleve? Den største ting vi glemmer er at tage chancer. Vi går og er bange for alt og alle og derfor tør vi aldrig gøre noget ud over det sædvanlige. Jeg tror det er noget som medierne har skabt. Medierne har fået os til at blive vanefaste mennesker uden personlighed og egne holdninger. Jeg hader det. Det er virkelig gået op for mig at der er meget jeg ikke kan lide ved vores samfund. Alt handler om status og om hvad folk synes om en. Men hvad nu hvis ingen synes om en? Hvad gør man så? skal man så bare lægge sig til og dø… Døden er en ting jeg har tænkt meget over på det sidste, men grunden til at jeg har tænkt over det er fordi jeg ikke forstår livet. Hvorfor lever vi overhoved. Vi skal jo alligevel dø og livet er sku næsten altid noget lort fordi vi ikke kan finde ud af at fokuserer på de små glæder og levet i nuet på grund af medierne som kun fremhæver alt lortet. Livet er ikke forståeligt. Det bliver det nok aldrig og hvis jeg skulle være ærlig ville jeg også være ligeglad om det sluttede nu, for jeg ser ikke frem til fremtiden og jeg kan ikke engang leve i nuet. Jeg skaber en silhuet af det jeg gerne vil. At gå hjem til en fremmede og ryge **** er nok  ikke at tage chancer og leve, selvom at jeg prøver at gøre det til det. Jeg troede virkelig ting som det ville gøre mig lykkelig og det gør det da også, men kun tildels. Jeg føler mig så tom, jeg føler ikke jeg har noget at byde verdenen og mine medmennesker. Jeg  ser virkelig op til de folk som gør det, folk som gerne vil være et forbillede for andre. De er sku cool. Men jeg har det bare ikke på den måde. Når jeg tænker over det, minder jeg nok meget om Hassel fra the fault in our stars. Døden er intet jeg frygter og jeg er egentlig også ligeglad om jeg bliver husket.
I don't remember building
a friendship so easily...
Not Til You!
I don't remember being
so comfortable expressing myself...
Not Til You!
I don't remember feeling
like the other is really listening...
Not Til You!
I don't remember feeling
such a peace with a quiet moment...
Not Til You!
I don't remember wanting
to be the other half of a whole so soon...
Not Til You!
I don't remember having
such a bonding connection...
Not Til You!
I don't remember being
treated as if 'I'm Special' by another...
Not Til You!
I don't remember feeling
like I truly belong with one...
Not Til You!

2008

COPYRIGHT; Sabrina Denise Healey,
~Angelmom~

— The End —