Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Emma Aa  Nov 2014
Regn
Emma Aa Nov 2014
*** gled fra mig og over det vil jeg altid græde
Som sol bliver erstattet med regn
blev *** erstattet med dig

Regnen rammer mit ansigt hver dag
og så savner jeg hende

Du griber ikke regning som *** gjorde
Du puster den længere over mod mig
Fryser den
så den bliver til hårde kugler af hagl
Jeg tænker på solsikker
Gule og høje, på landets marker
Med rank ryg, i folks haver
Stolte under solens stråler
Men skrøbelige for vindens blæst
Skrøbelige for menneskets grådighed
Lidt ligesom mig

Jeg tænker på stjerner
Der skinner på nattehimmelen
Klarer mine tanker - for et sekund
1,2,3.. der er så mange
Er der mon plads?
Når jeg en skønne dag siger mit farvel
Forlader denne forskruede verden
Og rækker mod stjernerne
Hvor fredeligt det ville være
At hænge deroppe
Kigge på dig, have dig i mit hjerte
Så kunne du aldrig gå
Fra mig

Jeg tænker på regn
De smukke ballerinaer
Der rammer min rude
De minder mig om noget
Mærker min kind
Der løber en tåre
Skærer sig ind i huden
Den selvsamme dråbe
Rammer min forrude
I det røde lyskryds
100 meter væk fra dig
Kan jeg lidt endnu?

Mit tankekammer er fyldt
Besat af nattens dæmoner
Eller mine egne, ej er jeg sikker
Dine søde ord går mig lige i hjertet
I det fyldte tankekammer for et øjeblik
Skaber varme i den mørke hule
Men snart skubbes de væk
Af mine selvkreerede dæmoner
Tankekammeret er fyldt, der er ikke plads

Min mor sagde altid
Jeg mindede om hendes porcelænsdukke
Smuk som lyden af bølger
Men skrøbelig som knust glas
Min far mente lyspæren
Stærk nok til at bære lys
Der skinner ud af mine øjne
Men pludselig, når bægeret er fyldt
Og nøden knækker
Eksploderer jeg
Vær varsom med mit hjerte
Er du stærk nok til at holde mig oppe?
Michelle Kathrine  Feb 2015
Ham
Ham
Hver gang jeg hører dit navn,
forestiller jeg mig dine læber på mine,
dine hænder om min krop,
din ånde mod min kind.
Hvad går gennem dit hovedet når du hører mit?

Hvor meget du elsker regn måske?
For dens måde at falde på?
Hvordan det aldrig stopper?
Hvordan det desparat falder,
for at støde på noget,
for at ramme noget solidt. Noget bundfast.

Som regn vil jeg også falde,
jeg vil også ramme noget.
Jeg vil ramme dig.
Jeg vil falde i dig.
Falde lige ned i en vandpyt af kærlighed.
ordet farvel vil føles tungt i munden
det vil smage af salt og orange kridt
og du vil bilde dig selv ind, at det er
sæbe i stedet for virkeligheden
dine håndled vil være fyldt med bly
og du vil bære din hud som torden
nogle dage vil du tænke på marmor,
nogle dage vil du tænke på på regn
men de fleste dage vil bare være en
nuance af magenta, som farven på din
din mors syvende bryllupskjole, der
duftede af jord, rødvin og pastelblå dage
du vil stirre på telefonen og læse
alle dine gamle digte igennem en sidste
gang, kreere skulputerer på din hofte
og forestille dig smagen af museumslofter
du vil tygge på ordet farvel som var det
sort lakrids mod din tunge
lad disse dage ske for dig, lad dem fortære
dig og lad dem røre ved dine albuer og
fortæl dem, dine lår er lavet af kviksølv
lad farvel sprede sig som sygdomme langs
dine årer, og sig så farvel til farvel
- digte om et papmachesind
Ordomkasteren  Jan 2015
Nat
Ordomkasteren Jan 2015
Nat
I de aller
længste
sorte, mørke nætter
fyldt til randen
med regn
er det så rart
at vandre
forpjasket
fordrukken
over det brolagte
søgende efter det
absolutte ingenting
i mørke kopper
med den næste salige lykke i.
llcb Dec 2014
Petrichor lugten af eftertænksomhed.
De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse
minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del.
Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt.
Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem.

De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale.
De lyser jo kun når alt andet sover.

Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget.

Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag.
Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen.
Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder.

Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet.

Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.
kapslen af frostgrader omkring mig smelter langsomt
forbarmende forår
jeg har en vinterjakke, men der er hul i den venstre lomme
der er kun tre måneder tilbage
det er tåget
du er blevet til en myte
omhyllet af tåge, bestående af tusinder af reflekterende vandpartikler
uforståelig og fantastisk og håbefuld
er du bag tæppet af tåge?
der er noget fabelagtigt og verdensfjernt over støvregnen
alt er indhyllet, umiddelbar udsigt over gaden, skjult passage
noget magisk ved tanken om, at den enkelte dråbe i sig selv blot er regn
men at formationen af de millioner af mikroskopiske dråber
    bliver til en dis, en stemning, en følelse
  når man står ét sted virker det som om, at tågen starter længere henne
hvis man flytter sig derhen virker den til, at starte hvor man stod før
et spørgsmål om placering
  subjektivt
aldrig helt tæt på, en visuel løgn
tåge bevæger sig ikke udelukkende horisontalt
et tag hjælper ikke mod tåge, den smyger sig stillestående
    hvor regn blot uden skelnen kolliderer med enhver overflade
noget blidt, noget magisk, noget nyt;
sneen er væk - optøet
forår
naturfænomenet 'tåge' - dannes ved et møde mellem varmt og koldt
i nordisk skabelsesmytologi er tåge grobund for livets opståen
Kina poetry på gjesthuset en kveld i regn (Norwegian)
Korean poetry about a guesthouse one evening of rain.

Høstregn senker seg over gjestehuset
kaldt utafor, rolig natt med lampe
trist inni meg, sorgfull i rom
i hjertet en munk som mediterer.

Autumn rain sinks over the guesthouse
it's cold outside, night is calm with a lamp
of sadness inside me, a room of mourning
in my heart a monk who meditates.

Ch 'oe Ch'iwon. Korea

also by him with my attempts at translation:

Høstvind bare sang bittert
knapt en venn kjenner min lyd
regnet siler ute i mørket
fra lampen min går hugen langt.


Autumn's wind sings bitterly
hardly a friend knows my voice
rain pours down out in the dark
from my lamp memory travels far
Det var kortvarigt
patronerne dansede sterilt henover himlen,
og forgyldte os med regn. Vi løb.
Forsøgte at slippe alt i en rusende dans.
Stemningen omfavnede os med rødvinskys.
Eliderede os fra virkeligheden.
Vi er født af natten med hjerter døsige af kærlighed.
Du talte i lydbølger og radiofonisk sammenlignede du mig med kokain.
- du var bygget af mosaik og duftede af skrøbelighed.
Der fór strøm igennem dit elektriske, bedøvede hjerte.'
Da du sagde mit navn, tænkte jeg på forårsregn, og mit hjerte smeltede af poesi. Det var udefinerbart,
Kortvarigt.
ungdomspoet Jan 2015
to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed
hvide tænder der bed i hvide lagner
varme kroppe der dansede med en illusion af lykke
sorte lunger der slugte mørke tanker
korte arme med en mørkegrå himmel malet på sig
hullede stemmer som blev syet sammen af undskyldninger
disfunktionelle hjerter der prøvede at slå
tomme skeletter og blå shilouetter
kold januar-regn der vaskede alt hvad der mindede om tåre væk
knive med smilende ansigter risede ar på rygsøjlen
spredte ben og lukkede øjne
to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed flød i synlige åre
6.4 % kærlighed blev optaget i menneskekroppe
6.4% kærlighed er væk
Endnu en aften
hvor jeg sidder med glasskår på mine øjenvipper.
Jeg tror ikke på tårer.
Nuancer af glæde tegnes i dine øjne.
Sideeffekter af jalousi og smerte.
Du siger, at månen dør og dine stemme splintres
- som var det os.
Alle vores løgne og billig *****
under beskidte, isblå negle.
Dine hænder på mine ribben sender stød igennem min krop og
knækker min krogede rygsøjle som var den af vinyl.
Jeg kysser din nøgne hals til live.
Vores vener lyser natten op.
Trætoppene over os; er det eneste, der holder os nede.
De siger, at blå øjne er farlige,
og jeg lovede ikke at blive afhængig.
men det er anderledes nu.
Her står vi så.
Med kindben lavet af begær som var det ******.
Men verden har sit greb om os.
Der er ingen EXIT ZER0.
Vi er tvunget til at blive stående. I koma.
Under trætoppene i oktober-regn.
Det er vores eskapisme.
Vi har intet andet.
Når vi går hjem,
kan jeg spejle mig i blank kaffe og drømme.
Tankespind af brandsår og stjerneregn.
til vi ses igen.

— The End —