Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 
I wanted to write something marvelous, something so beautiful it would make you stay.
An ocean of words rushed through my brain
But none of them could create a sentence that was good enough.
I wanted to steal your shoes, just to walk in them and feel what you feel.
I wanted to give you the chills
But you're already so cold that I freeze just thinking of lying next to you again.
Skjorten sad pludselig for løst i takt med sneen der gjorde dig urimeligt varm
Din far glemte din mor, din mor glemte medicinen og du glemte dig selv
Det var påske og jeg var bare observant i min silkekjole
Kloge ord faldt ikke længere fra min mund til din
Du snoede dig forbi smerten så din rygrad knækkede et par led
Nu går du og ligner et forpulet fæ med snuden i retning af din storetå
Hende du fylder ud, bliver fyldt ud af præstens søn og han prædikener på hendes inderlår
Du havde mig bundet ind i sølvpapir af guld og jeg var larmende lykkelig
Det var dog ikke tiltrækkeligt
Så nu er jeg observant til din eskalerende uskyld
Der var lange nætter med digte der gav dig lyst til at lægge dig under jorden
Du græd stille ned i puden og ønskede at se mig lykkelig
men solen er ikke længere genert og kysser dine kinder blidt
Du studerer mig som værende forelsket og tager jakken af
Du mærker ikke længere kulden fra min krop, men bader dig i vandet af nye tider
Der var dage du havde lyst til at give slip på mig, men inden du lod mig svæve
Fandt jeg et lille lys og jeg er nu ikke længere i mørket
Jeg håber du ved, at du gav mig styrken
Og at du må have tiltroen til at der ikke findes øjeblikke jeg ikke kan overkomme mere
White lines
She looks around, making sure nobody watches
She bends over the table and slowly the skies whispers in her ears that her waist is beautiful
The dust is tenderly kissing the inside of her brain and she is standing on the doorway to heaven
goosebumps is traveling from her toes to her ******* and a tickling feeling is rushing through her blood
She pushes her breast towards the sealing and opens her mouth like she is ready to love

More wants more and another white line appears on the table in the empty room
She is slowly scratching her neck and points her nose directly to the table, that suddenly looks like some of the Devils furniture

Everything fades as she gets op on her feet and she takes her clothes off to the beat of the drums and within a moment she isn't alone in the room
She is dancing like an angle with broken wings, elegant but hurt

She lets Jesus touch her between her scarred legs
He tells her that there is plenty of white lines and that she is the most beautiful creature he had ever seen

She wants him to stay, she begs
Everything becomes silent and she hits the ground with her naked body
She looks around with her last energy, but there is only darkness
Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten
Glasset smadrede og splittede derefter til atomer
Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan
Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk
Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din
Der går dage og der går år
Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte
Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas
Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand
Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg
Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene
Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse
Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet
Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden
you
It just occurred to me you and I won't fit again
The problem is, we both love you too much
Du placerer ord i min mund og det bryder jeg mig ikke om
Du frarøver mine smilehuller og graver miner i stedet
Jeg hader dig sådan
Du hælder rødvin udover min krop og jeg sidder som den lille havfrue
Jeg hader dig sådan
Du river hårtotter ud der føles som kontinenter
Next page