Vi lå afklædte i din seng
og du hviskede i mit øre du ikke vil dø
Længe lå vi og stirrede op i loftet i fuldkommen stilhed
Jeg kiggede på dig og små sommerfugle fløj rundt i din mave
Jeg kyssede dig så inderligt at himlen pludselig virkede besynderligt nær
Uden at sige et ord, konstaterede jeg for mig selv
du aldrig ville dø
for jeg skrev jo lange digte om min længsel og om dine store øjne
Jeg ville ikke lade dig dø
Jeg ville gemme den bedste samling af ord om dig
og lægge den i en æske og sende den direkte til evigheden

*** farvede sit mørke hår til blonde lange lokker
*** stiftede bekendtskab til vinden og lærte at løbe uden modvind
*** forvandlede sine uendelige tåre til dråber af guld
i dagevis ledte *** efter sin værdighed og sit smil
men der vankede stive prygl da *** fandt dem bag din ryg
du lo og du var overbevist om sejreren lå i dine hænder
det troede *** også
indtil *** fandt sig selv bag alt sorgen du havde pålagt hende
*** rev kniven ud du havde placeret dybt mellem hendes ribben
jeg havde regnet og håbet på *** ville tage kniven mod din strube
men *** var stærkere end det

Det var drømme der blev knust og hypoteser der blev til realiteter
Det var uvished der blev til klare svar
Det var mavefornemmelser der blev til opkast
Det var efterår der blev til minusgrader og
det var selvmordstanker der blev til en slukket puls

you turned off the lights in her eyes
when the streets are filled with darkness
she's flawless
picking up the pieces of broken glass
that once was a heart

Jeg så dig manisk prøve at sætte bladene tilbage på træerne
Du frygtede vinteren
Og sneen der lå i din have, var den ****** jeg bad dig om at holde dig fra
Du drak bekymrende mange kopper kaffe og intimitet blev byttet ud med navne der blev glemt og kroppe der blev afstraffet
Du mistede dig selv i cigaretrøg og rygende sorg
Jeg sidder foroven med fryd under tandkødet og
Tænker på, den karma jeg fortalte ville ramme dig
Da du ødelagde mig
De vintenætter

Jeg overværede din samtale med satan
I skændtes, ikke sandt?
Handlede det om det støv i skuffen?
Du var stille som marts nat og ville aldrig fortælle hvor det kom fra
Jeg vidste godt det kom fra mordet på englen
For det rykkede i mine ribben da englen gik bort og mine knogler blev til mel
Du rev mit tøj af samme nat
Din hånd lagde sig over min mund  
Jeg ville skrige men nu var begge hænder over min mund syet fast med små sting

You are without a doubt
The most
interesting
Beautiful
Living creature I'd  ever have the privileged to met