omklamrende ligegyldighed
  falsk sødme
        hvem er hvor?

  lysende stod du
omringet, omtåget
    ubekymret? uberørt af følelserne
grotesk og ligegyldigt på samme tid
       snore og livsliner og blodårer og røg

kan ens bedste og ens værste egenskab udligne hinanden?
          konstant uligevægt
   balancegang

              besværlig ligegyldighed
vattet
     hvor er vi? hvem er vi? overfor hinanden?

lysende sind, matte øjne
    opgivne dagdrømme, sukkende potentiale
  tung kontakt, fremmedgjort personlighed

klistret
    hvem er vi? hvor er vi?

uvelkommen invitation (på eget initiativ)
           robot-agtigt tvinges følelserne til at vakuum-pakke sig og fylde
intet

    er vi? hvem?

omtåget: gadelampelys
fugtighed
tåget sindstilstand
selskabelig ensomhed;
      vattet
            uvirkeligt, overfladesamtale
        den uoriginale følelse af, at være uoriginal
en kold skulder, en kold følelse
  tågesind
               spejlblankt, sælsomt
       dugget spindelvæv af følelser og interne relationer
intet og alting
   mennesket og kosmos
det virkelige og det forestillede
        opdigtet tæthed
  sløret apati, desorienterende intethed
                  u i g e n n e m s i g t i g
det eneste håndgribelige og meningsfulde er ordene; tankerne!    
  nedskrevne

         tilsløret tankegang
skummet udsyn; afskallende blå neglelak
  midlertidig glæde
et venskab bliver en vane
      støvet

  *** stemning
    bizar mental tilstand
tilsandet

         at tænke på noget fungerer som et forstørrelsesglas;
    fordampet

ude af kroppen men også helt inde i den, inderst, sammenkrøllet
        skrøbelig
  diset

gråzone,
  gråt udsyn,
    grå

får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte

   indvendig blæst, hul

             rusker bladende af træerne,
                 efterladt på gaderne

          tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum
     forladt, drænet for mennesker, for energi
                  overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer

          cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås
  sætter præg på dig

          som en krakeleret glasrude, der kun
               mangler ét prik
      for at brase sammen
               så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes
dit sammenbrud
      din modtagelighed
skrøbelig

årstiden reflekterer dit kollaps
     min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand

          at gå gennem en kold og ensom gade
             november kommer, dernæst de koldeste måneder

     må hellere skaffe en vinterjakke
og håbe på forår

forpustet eksistens, forkrampet hygge, udmattende omtanke, tung luft

           akavet venskabelighed,    fortumlet interaktion

ligger og skrumler rundt i mig selv lige pt, du ved

      skriver digte der dernæst glemmes

               'ved ærligt talt ikke, hvad der fremkaldte eller inspirerede dette'

føler mig som én den ene dag og en helt anden den næste
           hvem er jeg overfor dig?     tilbageblikkets endegyldige tvivl og    
   hjernens omdrejninger

smilende øjeblik,
       derefter melankolsk
du fremvækker en mærkelig, blandet følelse

hvordan kan man mærke, hvorvidt øjeblikket er essentielt? kan hjernen
          filtrere al støjen væk    ?    

               tanken om, at alle disse mennesker en skønne dag

        vil glemme mig.
glædelig fødselsdag!


              farvel!
      hvem er jeg uden dig
  
        velkommen tilbage, fremmed følelse
                    velkendt person

    farvel

UDBRÆNDT ILDSJÆL
  INGEN FLAMMER I BÅLSTEDET;
BLOT GLØDER
               EN ULMEN
        INGEN ÅBEN ILD, MEN:
                           INDRE VARME, SVITSEN
EN DØDBRINGENDE KERNE
               UNDER DEN GÅ, OPBRUGTE
                                  SKAL

     SÅ RØR MIG IKKE,
                       PÅ TRODS AF MIN
                                             UDSLUKTHED
MEDMINDRE DET ER MED
                            FORBRÆNDINGER I TANKERNE
                      FOR JEG ULMER STADIG;
                                    ILDEN ER IKKE
                                                  BEKÆMPET
     ­                       JEG BRÆNDER
                                                      OP
­                    LANGSOMT
                                    ­                          SÅ KOM IKKE NÆR

jeg har et problem med luksus: klassificeres et luksusproblem

skarp sårbarhed

                      du stikker dig selv

  det, at du ikke kan få mast dig selv ind i denne verdensorden
            er et sundhedstegn

det klæder ham at blive forladt

     brudstykke


                            alt for mange lider af planlægning

                 nutidens dagsorden:
                                                         eliminer kaos, impuls, LYST

done!

bær en nyhed
som en lænke

en meget tung rygsæk

den gnaver i baghovedet
sluger energi, glubsk

farver det hele


pas nu på dig selv,

      bær med omtanke (for dig selv)

læsser af på dig


                                   selvom du irriterer mig og kradser din vej ind i folks    
        liv med de bare næver

er bare sunket lavt i dag i guess?

              en dum vrede. det er ikke fremkaldt af dig
                     sorry

ordene maser sig ud og krøller sig sammen og dumper ud af munden; triller ned af kinderne og bliver efterladt på den kolde, hårde asfalt. alene

verden er stille og jeg er alene, endelig

forladt,
    alene,
         fredeligt



                                          koldt men klart

     efterlad mig på asfalten,        vil gerne være alene

hvorfor sove når man kan lave skolearbejde???!??

    lad os blot synke i dette mudder af ligegyldighed og

                                         falde ind i vanernes vold,


kan man undslippe? kan man forsvinde fra Det Skemalagte Liv?


       et klip-selv-ud liv, masseproduceret lige præcis til dig og dine behov
                            skal vi ikke sige det i hvert fald. det er    n e m t


            nemt      
                            konformt, kedeligt, gråt

så mange mennesker

            der går med smerter

indeni eller udenpå; overset eller identitetsdannende


      skævheder, sammenkrøllethed, bider det i sig



            indelukkethed, folk som er låst fast, har givet op på en drøm

en rusten forventning

         til hvad livet nu vil bringe en


  livet vil noget andet med en, tag imod **** på **** sammen, stå fast

         en stille hjerteskærende eksistens, siger ikke meget men hvis nu

man tager sig tid,
    studerer,     bemærker,     dykker ned


               står smerten     klart     frem


       modsatretteder længsler; det nemme
og det, man virkelig vil


                       sikkert eller spændende? livet er kompromiløst og man          
      kan    ikke    få det hele


                   en ømhed, noget småt men betydningsbærende  


                                    hvor så du dig selv være nu?           ikke her, ikke med


      de mennesker,     ikke som den jeg er blevet



    jeg håber aldrig, at det bliver mig med skår i hjertet på så mut en facon

et  rystende maleri. han har brugt lang tid på det, får jeg at vide

det ligner noget et barn har tegnet. bogstaverne er runde
       og vaklende og skæve. han har malet farverne ind over hinanden.

det rammer som en snestorm, som en iskold bølge inde i hjernen, tårerne som spor af følelsen

                  kernen af et menneske, hvem er man når den svinder, når den
           ryster og hiver efter vejret og falder
og langsomt smelter bort?

        det er smertefuldt at være vidne til. forsvinder han? er det hans sidste maleri?

                ikke til at holde ud,    jeg må væk,    jeg må besøge ham eller
         skrive   et   digt, jeg må gøre noget

for ellers flyder jeg over

     af salte, kolde bølger der vælder

.

hiver efter vejret
    svimmel

           lykkelig fortvivlelse


                                   kig dig over skulderen, retroperspektiv

         hvad er virkelig det værste?                 det ville være en skam

  at lade det gå til spilde

                                        potentialet
           ­                  gyset
                                                    den forrygende unge kærlighed

hvem definerer hvad?       sætter du dig over en anden person

                godt så siger vi det!!!        det er jo så ganske nemt for dig
    når det ikke er dig, det går ud over
hvad  er  hele  ideen  med  
                        idolisering, forhøjning af ganske
almene mennesker

    alle    er    egnede
barriererne er  dine

    hvordan gør man?    det ved jeg ikke - sådan her, vel

INGEN HAR STYR PÅ DET!! det er bare noget man bliver nødt til at lære (at leve med)

   ingen plads til at flyve, tænke, idealistisk

                  vi er på jorden:

   på     r e g n e a r k e t

dine fødder danser.
dit sind gnistrer

        dine tanker løber i vand, dit hjerte brænder

    dans gennem morgenduggen, kærtegn
                      stjernerne og fuglene og søen
og sølvskæret og
                           der er   L Y S    i dine øjne, løber løbsk

en frihed,
    ét individ, en glæde,
  en skamløshed

formen på et teenagehjertes begær
en streng eller
        en klat eller
et levende, pulserende væsen
                der bevæger sig i en hvilken retning den vil, på jagt efter ofre, snylteplante, plet på væggen, på lungerne, på himmelvævet

  smagen af et uskyldigt
strejf på kinden

varmen fra en hånd

    på ryggen, lænden, en længsel

lyset fra forvirrede følelser,
    genskæret fra de forvirrede signaler

gadelampen, dine converse, vores stemmer

LYDEN: en banken - vi er her virkelig. det er virkeligt at vi er her - det er lige her, vi er.

en skikkelse som aldrig forlader dig

den er der altid, ja, dér
intet harmfuldt, ikke en overvågning

blot for at sige
dette er kun nuet

der er meget mere der ligger bag dig og endnu mere foran dig

en summen
       i dine fingerspidser
   som først forsvinder
når du rør ved noget du elsker

      og den vender tilbage
så snart du helt har glemt følelsen

latterligt,
        let
                        leende, lur mig
  legende
larm

lukkede øjne
      lodret, levende

                                     løgner!, lup

larve, lukket

     luft, luk nu
        
                                 lolland? lutlandia

  lovgivning,
lærkesang

                levning; lev

nej

            neurologi? nedladende
  nihilisme, nar
  
                 nå nå
     nullermænd, navlestreng

ny, nul


       nogen / nogle - nu

                    nice, neanderthal

nymoderne, nekromantisk

nuvel

flot!, formegentligt
fremadrettet
              for sent?,
                    fremmedartet, forvirret,
     farverigt, farvande,
forår
farvel, fare,
         faldefærdig,
        forloren, forlovet, fortalelse,
frelst, fred,
frihed
                 fryd, frygt,
                                  flamme, fyr, forbandet, fint!

flagrende, flitrende
filtret

fagdygtig, flamboyant

         flagstang, fremmedhad

fine fingre, flot                            forsigtig

     fordeling, forfinet

fnys, flad