Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Frederik B Feb 2015
en taxatur
gennem nattens uforudsigelige.
torsdag aften.
klokken 01.00
hoppede jeg ind.
klokken 01.15
hoppede jeg ud.
på en gade jeg ikke kendte
gik jeg op
i en lejlighed
som *** ikke boede i.
i lejligheden
overnattede ***.
overnattede jeg.
sammen
alligevel.
vi snakkede så meget.
sagde så lidt.
hendes øjne sagde mere
end hendes mund.
*** vidste hvad *** ville have
og jeg vidste det også.
et afslørende blik og matchende undertøj
gjorde grænserne
for hvad vi kunne gøre
ikkeeksisterende.
jeg gav hende ikke hvad *** ville have.
*** måtte vente
det samme måtte jeg.

vandet er så kønt på overfladen
men endnu kønnere er det
at dykke ned
på bunden
og afsløre
alle dets hemmeligheder.
Udforske
hvert et hjørne
hvert et sandkorn
og hver en nysgerrighed.
først der
kan du nyde overfladen.


*(f.b)
Marolle Dec 2014
Jeg kigger på månen
og ser den er fuld
Måske kigger du også?
Mine tanker er fulde
fulde af dengang
fulde af minder
fulde af beslutninger.
Beslutninger om
at jeg vil passe på mig selv
passe på mit hjerte
passe på mit helbred
passe på ikke at blive såret
Derfor, beskytter jeg mig
Derfor, lukker jeg alle ude
Derfor, lukker jeg mig inde

*(Marolle)
Vi lovede hinanden hele den store verden dengang
Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17.
Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser
Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger.
Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort.
Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det
Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen
Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt
Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet
I mig og min indre globe og færden, når jeg søger
Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne
Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men
Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med
Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper
Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv
Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let
Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave
Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk.
Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan
Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke
Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller
Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og
På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker
Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad
Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på
Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk
Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal
Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug
Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller
På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst.
Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der
IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er.
Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker
Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt
For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den
Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de
Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste
Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke
Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på
Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver
At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv.
Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme
Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting
Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før.
Dengang det hele var godt.
Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke.
For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.
*** skriver sig ind i månen og
folder sig over og ud  i  en oval
form så *** kan passe ind og
tilpasse sig og i smalle sprækker
gemmer *** på hemmeligheder
om glasvaser  og *** har glemt
de andre nu
*** vander sine planter klokken
03:42 og så fletter *** sit hår, der
dufter af jord og ligner mosaikken
under hendes negle
det er svært at blinke i en regelmæssig
rytme, og det er svært at vogte over
de tunge øjenlåg, der hvisker gul poesi
om begravelser *** aldrig var med til
- digte om et papmachesind
Hazel May 2017
Klokken er 02:52
Jeg har lige røget en cigaret
Blå king's for at være præcis
Alt er mørkt omkring mig
På nær et rødt lys som garanteret lyser
mit ansigt op i mørket.
Jeg sidder en smule ubekvemt i
en rød sækkestol som matcher det eneste lys i rummet, lidt corny hvis du spørger mig!
Her sidder jeg så alene, men det gør ingenting, fordi regnen på ruderne får det hele til at fremstå levende, i et ellers dødt ***.
Klokken er nu 02:57, det er 5 minutter siden jeg begyndte at skrive alt dette.
-Hazel
man glemmer aldrig den som knuser ens hjerte.
slet ikke når det var dig der knuste hendes,
for at hele dit eget.
*** sniger sig ind og sætter sig på din hjerne,
på hele dit nervesystem,
så hver gang du hører de sange,
*** sendte til dig klokken 2 om natten og skrev at *** savnede dig,
så meget det gjorde ondt,
kramper du sammen af smerte,
mens varme tårer,
der slet ikke burde eksistere for piger som hende,
løber ned af dine kinder.
du prøver på at stoppe den knytnæve,
af hårde ord og levende eksistenser,
der banker ind i dit hjerte mens den skriger af dig,
at det at leve dit eget liv og tænke selvstændigt,
uden hende,
er fuldstændigt utænkeligt,
også selvom piger som hende,
er kolde som sten,
og har metalhjerter,
med skarpe kanter.
men tænk tilbage på den tid.
vi var ægte,
vi skete.
imens du har læst dette usammenhængende volapyk af ord, der slet ikke passer sammen, håber jeg du har lyttet til sangen ''Heroes'' af David Bowie.
Frederik B Jul 2014
De gik ind sammen. Han betalte hendes billet - selvfølgelig. Han sagde ikke noget, for det gjorde *** heller ikke. Han viste vej, og gik ned i den bagerste del af bussen. Han satte sig inderst i håb om, at *** ville sætte sig ved hans side. Det gjorde *** ikke. *** satte sig i den anden side af bussen...
Få minutters stilhed fik hende til, at skifte mening, så *** satte sig hos ham. De sagde ikke noget, men alle i bussen kunne høre deres skænderi. Klokken havde lige slået 23.23, og de kørte to forskellige veje, i en og samme bus.
Emma Marie Jun 2015
Klokken er lidt i fire
Jeg er lysvågen
Måske er det fuglenes sang som holder mig oppe
Eller måske er det den store måne som lyser lige foran mit vindue
Nogle gange går den væk og så savner jeg den
Åh hvor jeg ville ønske at jeg kunne sove
Eowyn Apr 2015
For evigt sagde uret.
Mens viseren stod uden lærling,
En kold sommerdag
Mellem linjerne
Jeg hviskede et smil
Som kun verden kunne se.

Uvidenhedens byrde
Ubøjelig og støvet
Som bogen på hylden
Gerninger udviskes
Man slog med terningen.
Profitpolitik til taberne.

Profeternes livstegn,
Dagenes endelidt
Ledte til visdom
Hos den brave indianer,
Solgt som bankekød
I gårsdagens tumult.

Farvel sagde timen,
Da klokken slog tre.
Døde hen i solen.
Et matematisk spørgsmål.
Hav blot barmhjertig
Tikkende tastes tak.
Danish poetry
Naja Feb 2015
Hvilken side af mit ansigt vil du nu ramme?
Hvilken farve vil dine øjne være?
Hvilken lyd vil dine ord udforme, når de rammer mig i mit dybeste indre? Klokken 07:42 går jeg ned ad trappen.
Synet af dine pupiller som svulmer op ved tanken om dine næste ord.
Smerten når de rammer, som en kold håndflade på mine sprukne kinder, borer sig igennem mit kød og giver genlyd i mine knogler.  
Skyggen fra mine arme som dækker mit ansigt.  
Vil du nogensinde kunne se igennem smerten og strømmen af ord, eller fylder min eksistens for lidt i forhold til dit ego?  
Når min krop visner og falder sammen på stengulvet, afviger lyden af dine skridt og mine øjenlåg lukker sig og omfagner min krop.
andenrangs poet Oct 2014
jeg har lært
at gå tidligt
i seng for at
prøve
det med at sove alene
men hvordan skal
jeg dog kunne
lære at fylde al den her plads
ud helt alene
så jeg brænder huller i lagenet og
laver et omrids af dig
og lukker øjnene
og lader som
om du holder om mig
og kysser min pande
til jeg sover men når
jeg vågner er der ikke
andet tilbage
end brændte
huller og
rådne minder
så igen i morgen vil
jeg gå i
seng klokken 20:30
og gentage det
hele igen til den dag
du kommer tilbage
så jeg ikke behøver
lære at sove alene
Clindballe Jan 2016
Kunne jeg bare formidle mine tanker der myldrer som myrer ned på papir så du kunne se mit rod og mine ord ville du måske elske mig. Jeg er bange for at miste alt og alle men især dig når klokken tikker mod morgenstunden og jeg ikke har lukket et øje. Tankerne sværmer som fluer på en alt for varm sommerdag mens jeg skøjter hen over billeder og snubler over dig. Mine tanker går med at tænke på dig men du tanker aldrig bilen så jeg lader dig går over isen i håb om at du falder over ordene jeg elsker dig.
Written: January 12. - 2016
Anna Sep 2015
jeg har ikke spist siden klokken 05:37 i nat
men det er vel egentlig okay
i det mindste gør sulten i min mave, ikke nært så ondt
som den smerte du påførte mig
da du smuttede
digte om (u)lykke ved krop og kærlighed
andenrangs poet Dec 2014
jeg er mig
og du er dig
men vi er ikke længere os
så vi går
en tid
men kommer så tilbage
og sidder bare og venter
på at den ene eller den anden
af os
rejser sig for at gå igen
og for at spørge
om ekstranøglen stadig ligger gemt under måtten
for det kan jo være svært at få en taxa og noget der minder om (oprigtig) kærlighed
en lørdag morgen klokken halv ni
i indre københavn
Amanda Bordrup Apr 2015
Klokken er 05.19
Jeg skal se dig senere
Du forventer at vi skal kysse
og plante afgrøder på hinandens tunger
Du forventer at vi skal grine
og springe hovedkulds ind i hinandens arme
Du forventer at vi skal blive forelsket
under lagenerne til solopgangen
og at det moment vil forblive det eneste
vi nogensinde vil huske
Du forventer ikke at mine procelænslæber
og mine glasøjne og mine
krystalliserede lagener vil blive ødelagt
og efterlade dig med tusind stumper
Ej heller at solopgangen vil glemme os
lige så hurtigt som den forsvinder igen
Til D.C
Jeg savner dig
På flere måder
Når vi grinte
Og græd

Både da vi lå sammen
Men også alene
For du når aldrig helt at forsvinde
Før du kommer tilbage igen

*** ser forresten sød ud
Hende med krøllerne
Blondinen
Med smilet

Smiler du også meget
Når du tager billeder af hende
Klokken sent om natten
Og laver ting

Ting du har glemt
Du lavede med mig
Det er okay
Jeg husker dem for os begge

Goddag til farvel
Ikke til os
Men til dengang
Så skål på vores renoverede venskab

For alt handler ikke om ***
Men blandt andet om din morgenstemme
Der bliver svær at glemme
Og Valentines dag med grønne Tuborg på flaske og fredagen efter hvor et frieri med Ribena på tilbud foregik i indkørslen
.
#denmark #danmark
Annesofie Olsen May 2015
duggen var frisk og klokken var lidt
hovedpine og halv åbne øjne
her er jeg
hvem er det
rundtosset og forvirret efter igår
13 nye billeder
beviser på jeg var væk og ikke helt ædru
ligger og stirre ud i intetheden
det gør mig irriteret
hvorfor kan jeg ikke sove..
Et-eller-andet Apr 2015
Du spurgte mig aldrig
Hvorfor jeg ikke tog med til festerne
Du havde vel travlt med dig selv
Som altid
Men det var du ikke den eneste, der havde
At gå alene gennem villakvarterene klokken 3 om natten var forfærdeligt
Alene i kulden, vente på perronen, alene
Tanken om, hvorfor jeg atter var alene
Tanken om, at I lå trygt i din seng
Og sikkert ikke skænkede mig en tanke
Dagen efter
Med tømmermænd og ensomhed
Atter engang
Ingen opkald, ingenting
Kun 4 hvide vægge,
der endnu engang minder mig om,
hvor ensom jeg er,
og hvor ligeglade
og selvoptagede
folk i virkeligheden er
Hazel Jul 2017
Jeg vil være betydningen i de ord du BANKER ned i dit tastatur klokken 03:00 om natten, fordi du føler der ingen anden vej er frem, end at markere dine følelser ned, sort på hvidt.
Jeg vil gøre dig vred, indebrændt og gal, så jeg ved du holder af mig.
Men ej, er jeg en del af det, en del af det du længes efter…
Jeg mærker det, en konstant tomhed som begge er over os, men vi kigger stadig på hinanden i håbet om at vi kan blive DÉT!
-Hazel
at ligge fuldt påklædt på sengen, ingen
bekymringer om skoenes mudder
med en masende humørsvingningstrykbølge i brystet, pressende på ribbenet
som et lille, tungt mørkelilla prikket væsen, der forsøger at æde sig ud af mit kadaver
der i øvrigt er forslået fra at gå ind i tørrestativet klokken to om natten i et
vand-drikningsprojekt
klædt i nattens sorte, sorte jakkesæt, som mændende og mågerne og tankerne og alt i mørket er
Sofie Apr 2020
KAN DU HUSKE
DA DET VAR MENINGSLØST AT VÆRE TIL
OG DET VAR OKAY!
NU STÅR VI HER OG TRIPPER
FORDI VEJEN ER DÆKKET AF SAVSMULD
OG KLOKKEN IKKE LÆNGERE RINGER TIL FRIKVARTER

— The End —