i det vildledte lys
ser jeg dine hårstrå
bevæge sig til lyden
af glemsel
mærker stenen
i lommen den
er kold og fin
lidt ru fordi
jeg tabte den
måske med vilje
fordi jeg var VRED
over ikke at have
adgang til egen frihed
jeg vil dø i
luften som
en fugl
der dør i luften
jeg vil dø i
luften som
en fugl
hvis hjerte pludselig
standser så
den falder uden at slå sig

politiet og manden med støvsugeren i nørrebroparken
i nørrebroparken
blandt livløse blade
tapetserede på den sorte asfalt
og i de blanke vandpytter
himlen og månen
og månen og vinklen kan være fugl
hvis blikket bøjes mod spejling i pyt
heri er vinklen langt mere indrammet
overbærende og håndgribelig
i ser
i vandpytten er den langt mere indrammet