"stranden" poems - Hello Poetry

Fingerprints and fibers, Accumulated talk, Whispers in the corners, Bodies demarcated in chalk On the marble courtroom stairs. His misery became a pall. With mourning signs in splattered pairs, Red flowers on the wall. All that he had left behind was grief And powerless rage, A Tansu chest in high relief, A coiled brass clock fatigued with age. Retreating to a white house in Simrishamn, He’d walk his dog along the shore, Find sterile clues amongst the sands, And travel a ferry between two lands. And now: An experiment! Blame Google Translate for this weird (?) Swedish translation: Please tell me if this is a bad translation! Fingeravtryck och fibrer, Ackumulerat samtal, Viskar i hörnen, Kroppar avgränsad i krita På marmor rättssal trappor. Hans elände blev en pall. Med sorgsignaler i splatterade par, Röda blommor på väggen. Allt som han hade lämnat var sorg Och maktlös raseri, En Tansu bröst i hög lättnad, En spolad mässingsklocka utmanad med åldern. Att återvända till ett vitt hus i Simrishamn, Han skulle gå sin hund längs stranden, Hitta sterila ledtrådar bland sandarna,

0

Aug 27, 2018

Aug 27, 2018 at 12:24 PM UTC

sharon-talbot

Wallander

Fingerprints and fibers, Accumulated talk, Whispers in the corners, Bodies demarcated in chalk On the marble courtroom stairs. His misery became a pall. With mourning signs in splattered pairs, Red flowers on the wall. All that he had left behind was grief And powerless rage, A Tansu chest in high relief, A coiled brass clock fatigued with age. Retreating to a white house in Simrishamn, He’d walk his dog along the shore, Find sterile clues amongst the sands, And travel a ferry between two lands. And now: An experiment! Blame Google Translate for this weird (?) Swedish translation: Please tell me if this is a bad translation! Fingeravtryck och fibrer, Ackumulerat samtal, Viskar i hörnen, Kroppar avgränsad i krita På marmor rättssal trappor. Hans elände blev en pall. Med sorgsignaler i splatterade par, Röda blommor på väggen. Allt som han hade lämnat var sorg Och maktlös raseri, En Tansu bröst i hög lättnad, En spolad mässingsklocka utmanad med åldern. Att återvända till ett vitt hus i Simrishamn, Han skulle gå sin hund längs stranden, Hitta sterila ledtrådar bland sandarna,

32

Du er diamanter, jeg kan mærke mit hjerteslag. Og du føler at du er i live igen. Oplevelser igennem hinder af koldsvedende løfter. Vinden på stranden flyvende gennem mit hår. Hvis vi kun har det her liv, med idéfyldte tanker Lad os nyde det sammen, for husk; Det er mørkest lige inden - du står op. Så jeg føler at jeg er i live igen. Jeg er din diamant, jeg kan mærke dit hjerteslag.

0

Nov 7, 2015

Nov 7, 2015 at 5:12 PM UTC

holkenfeldt

Op løft/lev/lys

Du er diamanter, jeg kan mærke mit hjerteslag. Og du føler at du er i live igen. Oplevelser igennem hinder af koldsvedende løfter. Vinden på stranden flyvende gennem mit hår. Hvis vi kun har det her liv, med idéfyldte tanker Lad os nyde det sammen, for husk; Det er mørkest lige inden - du står op. Så jeg føler at jeg er i live igen. Jeg er din diamant, jeg kan mærke dit hjerteslag.

9

en kold januars morgen - tak fordi du smilte så sødt, og kyssede så godt, undskyld fordi jeg ikke krammede så godt, da vi sagde farvel for altid. en forårs dag - tak for de søde blikke og håndholdning på stranden, til den konfirmation, undskyld fordi jeg glemte dit nummer en sommer aften på grøndalsvej - jeg ved godt du har taget en omvej, kun for at følges med mig, tak for håndholdning og kram, undskyld at jeg ikke svarede på dine opkald endnu en sommer aften men på godthåbsvej - tak for den sprite, undskyld fordi jeg bare gik endnu en sommer aften dog i et kolonihavehus - tak for alle de søde kindkys og en hel masse brændte skumfidusser(det var ligeså meget min skyld), undskyld fordi jeg blev veninder med din lillesøster en varm efterårs eftermiddag/aften - tak for turen på din Christiana-cykel, og for vores små kys i din pool, undskyld fordi din bedsteven faldt for mig endnu en efterårs aften dog knap så varm - tak for isen, tak for din varme-jakke, hænder og kys, undskyld fordi jeg ikke var tydelig nok en kold nytårs aften - tak for hele december måned, undskyld at du skulle finde ud af det igennem hende, men jeg troede ikke det var seriøst, undskyld.

0

Feb 8, 2015

Feb 8, 2015 at 12:22 PM UTC

annacharlotte

lovers of 2013'

en kold januars morgen - tak fordi du smilte så sødt, og kyssede så godt, undskyld fordi jeg ikke krammede så godt, da vi sagde farvel for altid. en forårs dag - tak for de søde blikke og håndholdning på stranden, til den konfirmation, undskyld fordi jeg glemte dit nummer en sommer aften på grøndalsvej - jeg ved godt du har taget en omvej, kun for at følges med mig, tak for håndholdning og kram, undskyld at jeg ikke svarede på dine opkald endnu en sommer aften men på godthåbsvej - tak for den sprite, undskyld fordi jeg bare gik endnu en sommer aften dog i et kolonihavehus - tak for alle de søde kindkys og en hel masse brændte skumfidusser(det var ligeså meget min skyld), undskyld fordi jeg blev veninder med din lillesøster en varm efterårs eftermiddag/aften - tak for turen på din Christiana-cykel, og for vores små kys i din pool, undskyld fordi din bedsteven faldt for mig endnu en efterårs aften dog knap så varm - tak for isen, tak for din varme-jakke, hænder og kys, undskyld fordi jeg ikke var tydelig nok en kold nytårs aften - tak for hele december måned, undskyld at du skulle finde ud af det igennem hende, men jeg troede ikke det var seriøst, undskyld.

8

Du ser på den fineste, fine pige med naturlige bølger i håret som dem af saltvand der kysser stranden ved hendes fødder. Det kilder i din mave, og den sitrende fornemmelse kører til brystkassen, som nu føles tung og fyldt. Du smiler til hende og dit smil bliver dobbelt så bredt, da du ser at *** smiler tilbage. Monets have blomstrer og Noahs ark danser i din mave, ved synet af hendes fine ansigt, der lyser op i solens stråler. Du har givet hende det smil, som nu står malet mellem hendes kinder. Du er kunstneren og *** er kunsten.

0

Sep 19, 2015

Sep 19, 2015 at 1:08 PM UTC

llcb

Erindringer for en syvårig

Du ser på den fineste, fine pige med naturlige bølger i håret som dem af saltvand der kysser stranden ved hendes fødder. Det kilder i din mave, og den sitrende fornemmelse kører til brystkassen, som nu føles tung og fyldt. Du smiler til hende og dit smil bliver dobbelt så bredt, da du ser at *** smiler tilbage. Monets have blomstrer og Noahs ark danser i din mave, ved synet af hendes fine ansigt, der lyser op i solens stråler. Du har givet hende det smil, som nu står malet mellem hendes kinder. Du er kunstneren og *** er kunsten.

29

et persoligt *** kontra et privat *** dramatiserende effekt; pilfingret højrøstet at kaste ord op i luften og krydse fingre for, at de lander i en meningsfuld enhed et solidt grundlag, en grundlæggende spørgsmål irettesættelse og tvivlsommelighed en helt er opbygget af oldtidens sten, tårer og menneskelige idealer heltemod er et koncept; udødeligt og uopnåeligt bølgerne vasker glasskår op på stranden, fremviser resultatet af et fler-årigt tilfældigt slibe-arbejde glassets kanter slides langsomt ned og bliver omdannet til noget mere appellerende, noget man ønsker at røre så rundt og blødt at det føles forkert så modificeret fra gadens skarpe skår at det er uundgåeligt at samle op som en hånd der konstant flytter sig til et uvelkomment område, kradser skorpen af et nyligt helet sår tiltrækningskraft bølgen bærer gaver vi smider skadelige genstande i havet, men havet returnerer det menneskevenligt; kanteløst en fjer daler langsomt men rammer også bunden

0

Dec 3, 2015

Dec 3, 2015 at 5:04 PM UTC

en-anonym-skikkelse

sårbart / uredigeret /kanter

et persoligt *** kontra et privat *** dramatiserende effekt; pilfingret højrøstet at kaste ord op i luften og krydse fingre for, at de lander i en meningsfuld enhed et solidt grundlag, en grundlæggende spørgsmål irettesættelse og tvivlsommelighed en helt er opbygget af oldtidens sten, tårer og menneskelige idealer heltemod er et koncept; udødeligt og uopnåeligt bølgerne vasker glasskår op på stranden, fremviser resultatet af et fler-årigt tilfældigt slibe-arbejde glassets kanter slides langsomt ned og bliver omdannet til noget mere appellerende, noget man ønsker at røre så rundt og blødt at det føles forkert så modificeret fra gadens skarpe skår at det er uundgåeligt at samle op som en hånd der konstant flytter sig til et uvelkomment område, kradser skorpen af et nyligt helet sår tiltrækningskraft bølgen bærer gaver vi smider skadelige genstande i havet, men havet returnerer det menneskevenligt; kanteløst en fjer daler langsomt men rammer også bunden

20

I skolen skriver jeg sagprosa, og rækker flittigt hånden op i dansktimerne. Jeg smiler til lærerne på gangen og kommer med åndssvage sarkastiske kommentarer, som de alligevel i et-eller-andet omfang, finder humoritiske. Jeg løber ture ad hovedvejen, og løber mod bilerne, i håbet om, at en-eller-anden vil lægge mærke til den tåre, der løber ned af min højre kind. Når jeg kommer til den sidevej, hvor min dansklærer bor, vender jeg hovedet, kigger, og efterfølgende leder jeg i mængden, efter en sort bil, der kunne være hendes. Når jeg kommer til stranden, standser jeg brat op. Tager musikken ud af ørene og prøver at få tiden til at stå stille. Når jeg kommer hjem skriver jeg digte.

0

Apr 7, 2015

Apr 7, 2015 at 1:54 PM UTC

et-eller-andet

07/04/2015

I skolen skriver jeg sagprosa, og rækker flittigt hånden op i dansktimerne. Jeg smiler til lærerne på gangen og kommer med åndssvage sarkastiske kommentarer, som de alligevel i et-eller-andet omfang, finder humoritiske. Jeg løber ture ad hovedvejen, og løber mod bilerne, i håbet om, at en-eller-anden vil lægge mærke til den tåre, der løber ned af min højre kind. Når jeg kommer til den sidevej, hvor min dansklærer bor, vender jeg hovedet, kigger, og efterfølgende leder jeg i mængden, efter en sort bil, der kunne være hendes. Når jeg kommer til stranden, standser jeg brat op. Tager musikken ud af ørene og prøver at få tiden til at stå stille. Når jeg kommer hjem skriver jeg digte.

21

vi bader halvnøgne i maaneskinet på en lun juninat vi løber smadder fulde ned mod stranden men famler i blinde jeg træder i torne hvorfor husker jeg kun hånden på min ryg maaneskinet dine forsigtige støn men ikke den smerte da mine fødder var skåret fuldstændig til blods?

0

Nov 8, 2014

Nov 8, 2014 at 1:05 PM UTC

maaneskaer

maaneskin

vi bader halvnøgne i maaneskinet på en lun juninat vi løber smadder fulde ned mod stranden men famler i blinde jeg træder i torne hvorfor husker jeg kun hånden på min ryg maaneskinet dine forsigtige støn men ikke den smerte da mine fødder var skåret fuldstændig til blods?

14

Vi bader halvnøgne i maaneskinet på en lun juninat vi løber smadder fulde ned mod stranden men famler i blinde jeg træder i torne Hvorfor husker jeg kun hånden på min ryg maaneskinet dine forsigtige støn men ikke den smerte da mine fødder var skåret fuldstændig til blods?

0

Apr 7, 2015

Apr 7, 2015 at 2:00 PM UTC

et-eller-andet

08/11/2014

Vi bader halvnøgne i maaneskinet på en lun juninat vi løber smadder fulde ned mod stranden men famler i blinde jeg træder i torne Hvorfor husker jeg kun hånden på min ryg maaneskinet dine forsigtige støn men ikke den smerte da mine fødder var skåret fuldstændig til blods?

14