"sommerdag" poems - Hello Poetry

For evigt sagde uret. Mens viseren stod uden lærling, En kold sommerdag Mellem linjerne Jeg hviskede et smil Som kun verden kunne se. Uvidenhedens byrde Ubøjelig og støvet Som bogen på hylden Gerninger udviskes Man slog med terningen. Profitpolitik til taberne. Profeternes livstegn, Dagenes endelidt Ledte til visdom Hos den brave indianer, Solgt som bankekød I gårsdagens tumult. Farvel sagde timen, Da klokken slog tre. Døde hen i solen. Et matematisk spørgsmål. Hav blot barmhjertig Tikkende tastes tak.

0

Apr 3, 2015

Apr 3, 2015 at 4:46 AM UTC

Waywardfreak

Ode til Visdom

For evigt sagde uret. Mens viseren stod uden lærling, En kold sommerdag Mellem linjerne Jeg hviskede et smil Som kun verden kunne se. Uvidenhedens byrde Ubøjelig og støvet Som bogen på hylden Gerninger udviskes Man slog med terningen. Profitpolitik til taberne. Profeternes livstegn, Dagenes endelidt Ledte til visdom Hos den brave indianer, Solgt som bankekød I gårsdagens tumult. Farvel sagde timen, Da klokken slog tre. Døde hen i solen. Et matematisk spørgsmål. Hav blot barmhjertig Tikkende tastes tak.

24

det kilder i min rygsøjle, små dråber af farven kirsebærrød rammer gulvet ved mine fødder de former fine, perfekte cirkler hvor er det typisk ironi unik, enestående blev der hvisket af en ukendt stemme i skyggen lys på højde med solens stråler var placeret med retning mod mig stilheden laver en klapsalve, som fylder salen jeg bliver ført rundt i manegen af hvem, tja, hvem ved sårene uden skorpe bliver revet op de fine, perfekte cirkler bliver til et vandfald af varm, rød væske det tunge gardin falder ned, lyset mister sin ***** der mindede en om den smukke sommerdag og det sidste syn er gråhvide, bløde tabte fjer

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 5:37 PM UTC

sara-p

sammensatte fjer

det kilder i min rygsøjle, små dråber af farven kirsebærrød rammer gulvet ved mine fødder de former fine, perfekte cirkler hvor er det typisk ironi unik, enestående blev der hvisket af en ukendt stemme i skyggen lys på højde med solens stråler var placeret med retning mod mig stilheden laver en klapsalve, som fylder salen jeg bliver ført rundt i manegen af hvem, tja, hvem ved sårene uden skorpe bliver revet op de fine, perfekte cirkler bliver til et vandfald af varm, rød væske det tunge gardin falder ned, lyset mister sin ***** der mindede en om den smukke sommerdag og det sidste syn er gråhvide, bløde tabte fjer

22

Kunne jeg bare formidle mine tanker der myldrer som myrer ned på papir så du kunne se mit rod og mine ord ville du måske elske mig. Jeg er bange for at miste alt og alle men især dig når klokken tikker mod morgenstunden og jeg ikke har lukket et øje. Tankerne sværmer som fluer på en alt for varm sommerdag mens jeg skøjter hen over billeder og snubler over dig. Mine tanker går med at tænke på dig men du tanker aldrig bilen så jeg lader dig går over isen i håb om at du falder over ordene jeg elsker dig.

0

Jan 12, 2016

Jan 12, 2016 at 5:42 PM UTC

Clindballe

Tankemylder

Kunne jeg bare formidle mine tanker der myldrer som myrer ned på papir så du kunne se mit rod og mine ord ville du måske elske mig. Jeg er bange for at miste alt og alle men især dig når klokken tikker mod morgenstunden og jeg ikke har lukket et øje. Tankerne sværmer som fluer på en alt for varm sommerdag mens jeg skøjter hen over billeder og snubler over dig. Mine tanker går med at tænke på dig men du tanker aldrig bilen så jeg lader dig går over isen i håb om at du falder over ordene jeg elsker dig.

1

Alting er så flygtigt Som Det sidste kys Der trækkes ud jointen der forsvinder byturen der nærmer sig sin ende nattens dug på min skulder lyset der brænder drypper sin stearin på mine fingre temperaturerne der skifter sæsoner der begynder og slutter den første sommerdag den sidste sommerdag jeg vil helst bare holde fast trække tiderne ud leve i min verden leve i mit tempo bare leve Følelsen af at føle sig fiktiv Føles mere jordnær End Ideen om at eksistere I en verden så fuckd som denne Verden er så ******* fiktiv Fikseret kun med sig selv Jeg findes ikke Alting er så flygtigt Det er så fandens svært at få lov til leve så fandens svært at få lov til at dø Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte Slutning er håndterlig i sin uhåndterlighed Som en bekræftelse af det abstrakte Til **** Kan også jeg flyve Alting er så flygtigt

0

May 22, 2017

May 22, 2017 at 8:51 AM UTC

knudstrup

Alting er så flytigt

Alting er så flygtigt Som Det sidste kys Der trækkes ud jointen der forsvinder byturen der nærmer sig sin ende nattens dug på min skulder lyset der brænder drypper sin stearin på mine fingre temperaturerne der skifter sæsoner der begynder og slutter den første sommerdag den sidste sommerdag jeg vil helst bare holde fast trække tiderne ud leve i min verden leve i mit tempo bare leve Følelsen af at føle sig fiktiv Føles mere jordnær End Ideen om at eksistere I en verden så fuckd som denne Verden er så ******* fiktiv Fikseret kun med sig selv Jeg findes ikke Alting er så flygtigt Det er så fandens svært at få lov til leve så fandens svært at få lov til at dø Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte Slutning er håndterlig i sin uhåndterlighed Som en bekræftelse af det abstrakte Til **** Kan også jeg flyve Alting er så flygtigt

39