blot et par måneder siden, ville selv det mindste tegn på oprigtighed vise sig ved sentimentalitet
Vi ville grine og nyde sommeraftener sammen, vi ville skåle for vores dybe samtaler svøbt i champagne
vi ville fortælle sandheder og hvide løgne, og ingenting ville kunne males ovenpå det lærred af glæde og kreativitet vi havde formet
Men når det kom til stykket
Ville vi ikke dele oplevelser eller indre tanker, end ikke når det var vinter og det regnede og var koldt
Vi ville ikke drikke kakao sammen, og varme os ved pejsen
Nej, om vi ikke ville sprede selviskhed og irritable toner
Fordi at tiden heler ikke sorg, den lindrer bare og vi fortrænger
Hvilket er det jeg tror der skete
Vi fortrængte minderne
Og det kan vi ikke gøre noget ved

du planter følelser i min hovedbund og
alle ord lyder pludseligt æstetiske i din mund
bygger bittesmå ophold af sanser, der sitrer
i knoglerne som små, skarpe, solstråler, der
stikker mod hud
de bittesmå tråde i dine fingerspidser, som
får mig til at indse de øjeblikke, hvor
sjælesygdomme ligger sig som en tyk dyne
over huden, men samtidig gør øjnene mindre
barnagtige
som skovbrande og fugleslagsmål på fortovet
snart hvisker smerten til angsten, og snart
borer den sig ud fra et bekvemt sted
herude er virkeligheden, og det er smerten

og ligesom jeg
gør i dine
arme
levede jeg ubesværet
da jeg, i et lørdags mix
af øl og vin
fortalte dig om de
efterårsdage
hvor du samlede
mine hjerteskår
og du tog det
pænt og smilede
som du altid gør
og selvom det ikke er
nu er det måske senere
jeg venter gerne
går måske en lille omvej
men jeg venter og du
kan altid finde mig
der hvor du
vil og jeg vil stadig
føle mig som helt min
egen
uafhængig og
ubekymret
og snart
på en efterårsnat
i et mix af øl og vin
vil vi dele vores lørdag
sandheder og det vil
aldrig føles som mandag

I de hvide lagner opstår de hvide løgne. Forskruede sandheder der uden tøven er klar til at passere dine læber unden at overveje konsekvenserne. På deres vej mellem dine læber og mit øre, overvejer de ikke een gang hvem de kunne såre, eller hvad de kunne ødelægge.
De danser blot gennem luften, ubekymrede og smålige. De tre små ord, med den største betydning. Men jeg anser det ikke. Jeg er for betaget af din ydre skønhed til at indse at du, i mine hvide lagner fortæller hvide løgne.