"lede" poems - Hello Poetry

En skide forretning jeg kun har sat fødderne i siden vi fik én Sodastream, for regelmæssigt at købe nye smagsvarianter De sælger blendere og glas at drikke af, batterier og blinkende lyskæder når det er sæson for det En røvsyg butik, der alligevel formår at vække noget i live dybt inde i mig Det gipper i mig når jeg passerer deres butiksvinduer Det tager al modet i mig at ture lade mine øjne lede efter dig bag kassen derinde med din uniform på, i form af dine selvvalgte adidasbukser og forpligtet sorte t-shirt med logo trykt på ryggen Forpulede ALSTRØM Du er bare en fandens isenkræmmer der sælger lette hårde hvidevarer og diverse ting til husstanden så hvorfor både frygter jeg for dig, skønt går en omvej i centeret bare for at krydse dig?

0

Dec 29, 2014

Dec 29, 2014 at 2:26 PM UTC

sleepwritings

ALSTRØM

En skide forretning jeg kun har sat fødderne i siden vi fik én Sodastream, for regelmæssigt at købe nye smagsvarianter De sælger blendere og glas at drikke af, batterier og blinkende lyskæder når det er sæson for det En røvsyg butik, der alligevel formår at vække noget i live dybt inde i mig Det gipper i mig når jeg passerer deres butiksvinduer Det tager al modet i mig at ture lade mine øjne lede efter dig bag kassen derinde med din uniform på, i form af dine selvvalgte adidasbukser og forpligtet sorte t-shirt med logo trykt på ryggen Forpulede ALSTRØM Du er bare en fandens isenkræmmer der sælger lette hårde hvidevarer og diverse ting til husstanden så hvorfor både frygter jeg for dig, skønt går en omvej i centeret bare for at krydse dig?

13

det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder

0

Sep 13, 2016

Sep 13, 2016 at 3:29 AM UTC

Louiselarsen22

roskilde tanker pt 2

det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder

30

Jeg lader vægten af mit hoveds overarbejde holde dig til jorden (bare lidt endnu). Aldrig før har jeg følt noget så tomt som hullet i mit hjertet. Aldrig før har jeg været så bange for sten. Jeg lover dig at den dag mit hovede lader dig svæve elegant til vejrs vil jeg give slip på min frygt men indtil da ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Du må forstå at jeg ikke forstår hvor du er og jeg vil lede under hver en sten i verden hvis det kan bringe dig tilbage. Måske jeg skulle starte med den hvor dit navn er indgraveret i. Der hvor jeg skulle slippe din hånd og give den videre til et håb om liv efter døden. Men jeg holder stadig fast som anker der sidder fast under sten.

0

Jun 7, 2015

Jun 7, 2015 at 3:37 PM UTC

Clindballe

Sten

Jeg lader vægten af mit hoveds overarbejde holde dig til jorden (bare lidt endnu). Aldrig før har jeg følt noget så tomt som hullet i mit hjertet. Aldrig før har jeg været så bange for sten. Jeg lover dig at den dag mit hovede lader dig svæve elegant til vejrs vil jeg give slip på min frygt men indtil da ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Du må forstå at jeg ikke forstår hvor du er og jeg vil lede under hver en sten i verden hvis det kan bringe dig tilbage. Måske jeg skulle starte med den hvor dit navn er indgraveret i. Der hvor jeg skulle slippe din hånd og give den videre til et håb om liv efter døden. Men jeg holder stadig fast som anker der sidder fast under sten.

8

Trøjerne er vores teaterpladser til aftenens halvkølige forestilling udspillende på det store blå lærred Den handler om bølgerne om hvordan der aldrig er to som er helt ens Veje af skovbund bærer vores kroppe på cyklerne Med uophørlig tillid lader vi dem lede os sammen.

0

May 22, 2016

May 22, 2016 at 11:35 AM UTC

karl-otto-haushofer

Vores trøjer

Trøjerne er vores teaterpladser til aftenens halvkølige forestilling udspillende på det store blå lærred Den handler om bølgerne om hvordan der aldrig er to som er helt ens Veje af skovbund bærer vores kroppe på cyklerne Med uophørlig tillid lader vi dem lede os sammen.

10

et sårbart punkt eller svaghed et ord han lærte mig i mørket hans fingre der glider ned af min krop som et verdenskort og han vil se det hele han leder efter et punkt mens hans læber strejfer mine lader jeg også min hånd lede og jeg finder det mærker hans kuldegysninger hans læber der skilles ad men hvad han ikke ved er, at han kan lede i dagevis for min akilleshæl er ikke et punkt på kroppen min akilleshæl er ham

0

Jan 22, 2019

Jan 22, 2019 at 2:58 PM UTC

amdal

akilleshæl

et sårbart punkt eller svaghed et ord han lærte mig i mørket hans fingre der glider ned af min krop som et verdenskort og han vil se det hele han leder efter et punkt mens hans læber strejfer mine lader jeg også min hånd lede og jeg finder det mærker hans kuldegysninger hans læber der skilles ad men hvad han ikke ved er, at han kan lede i dagevis for min akilleshæl er ikke et punkt på kroppen min akilleshæl er ham

17