"gartner" poems - Hello Poetry

Det varme brød ånder på træbordet Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden Smurt ind i olie Som mine lunger nu er smurt ind i tjære - så blev det hele værre Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det Med hvide vægge og blå kameler Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver Og blod I skridtets indre maskineri Der fungerer som en rulletrappe Kører alle de ufødte børn ud Kyler alle de ufødte børn ud Skuffer moder jord igen Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme? Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører Danner min egen rosenhave Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer

0

Nov 10, 2018

Nov 10, 2018 at 3:30 PM UTC

lauraamstutz

Subjektiv kvindekrop

Det varme brød ånder på træbordet Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden Smurt ind i olie Som mine lunger nu er smurt ind i tjære - så blev det hele værre Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det Med hvide vægge og blå kameler Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver Og blod I skridtets indre maskineri Der fungerer som en rulletrappe Kører alle de ufødte børn ud Kyler alle de ufødte børn ud Skuffer moder jord igen Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme? Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører Danner min egen rosenhave Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer

20

da vi først mødtes plantede du liljer på min altan og roser i mit sind og over sommeren kom du gerne forbi for at pleje og vande dem og elskede at se dem vokse men det blev oktober og ikke alle blomster kan klare kulden og langsomt visnede alt nu er liljerne faldet sammen og jeg går ikke ud på min altan længere rosenbladene er faldet af der er kun torne tilbage i mit sind og jeg kan mærke at jeg slår rødder

0

Oct 10, 2014

Oct 10, 2014 at 2:17 AM UTC

nikoline

min tid med en gartner

da vi først mødtes plantede du liljer på min altan og roser i mit sind og over sommeren kom du gerne forbi for at pleje og vande dem og elskede at se dem vokse men det blev oktober og ikke alle blomster kan klare kulden og langsomt visnede alt nu er liljerne faldet sammen og jeg går ikke ud på min altan længere rosenbladene er faldet af der er kun torne tilbage i mit sind og jeg kan mærke at jeg slår rødder

25

Og jeg blev ældre. Præcis som blomsterne i din have, blomstrede jeg. Og i dag skal jeg klippes. Jeg ved det allerede. Du er min kritiker, min gartner, og hvilken gartner du er. I dag bliver jeg en anden, i dag mine blade forsvinder, min stilk knækker og du vil ikke kunne kende mig længere.

0

Oct 24, 2014

Oct 24, 2014 at 4:12 PM UTC

emmaak

Untitled

Og jeg blev ældre. Præcis som blomsterne i din have, blomstrede jeg. Og i dag skal jeg klippes. Jeg ved det allerede. Du er min kritiker, min gartner, og hvilken gartner du er. I dag bliver jeg en anden, i dag mine blade forsvinder, min stilk knækker og du vil ikke kunne kende mig længere.

11